Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Viborg
Crik Glipping, der kun 10 Aar gammel besteg Thronen 1259, blev kronet Juledag
s. A. i Viborg Domkirke, hvor han 27 Aar senere ogsaa fandt sin Grav; saavel
denne Konge som hans Søn og Efterfolger Erik Menved opholdt sig ofte i Viborg,
hvor den Sidste, efter at have dæmpet et tydsk Bondeopror 1313, lod opfore et
befæstet Slot-W Efter denne Konges barnlose Død blev Broderen Christoffer lt.,
hvem man med Rette har betegnet som ,,Daninarks sletteste Regent,« som
nærmeste Arving taget til Konge i»Viborg d. 25de Jan. 1320, men maatte kjøbe
Kronen ved at underskrive og beedige Forpligtelser, der til Fordeel for Geistlighed
og Adel kun levnede Kongen liden Magt; i Viborg udstedtes saaledes nysnævnte
Dag den forfte Haandfcestning som Betingelse for en Konges Valg. Allerede
6 Aar derefter, da Christoffer havde maattet forlade Riget, blev ved den holsteenske
Grev Geerts Foranstaltning den unge Hertug Valdemar af Sønder-Jylland 7de Juni
1326 ogsaa iViborg Valgt tilKonge efter der at have udstedt en ny Haandscestningz
men paa Viborg-Thing oprandt atter, efterat Niels Ebbesen havde fældet den
kullede Greve, en Trostens og Glædens Dag for vort Fædreland, thi det var ogsaa
der, at Valdemar, den uduelige Christoffers dygtige Søn, som atter bragte Dag her i
Landet, d. 24de Juni 13340 blev udraabt og hyldet som Konge i det da blandt
Fremmede udstykkede, men af denne Konge atter samlede danske Rige. Ligesom sine
Forgængere paa Thronen opholdt Valdemar Atterdag sig ofte i Viborg og udstedte
Breve samt holdtNetterthing her. Efterat Christoffer afBayern var bleven hyldet og
havde udstedt sin Kongeed paa Viborg-Landsthing d. 9de April 1440, stadfæstede
han allerede llte April Vyens gamle PrivilegierMV ligesom denne Konge ogsaa
ved et Brev af 9de Juli 1444 søgte at sikkre Viborg og dens Borgere mod Geist-
lighedens Amnasselser, ,,efterdi Prælater, Kanniker, Præster og Klerker have kjøbt
Gaarde udi vor Kfobstad Viborg og gjøre der ingenHielp eller Tynge af, og derved
maa vor Kiobstad forødes og vore Borgere forarines,« hvad han derfor forbodz
blandt de folgende Konger var det især Hans, der i flere Henseender beskyttede
Viborgs Jndvaanere mod Geistlighedens Overgreb. Stifteren af det oldenborgske
Kongehuus paa den danske Throne Christiern l. blev d. 28de Septbr. 1448 hyldet
iViborg og aflagde ved denne Hylding sin Ed som Konge iDanmarkaMx Detvar
en Forsamling i Viborg, som gav Anledning til, at Christiern ll. flygtede fra sine
Riger; de jydskeBiskopper og nogle verdslige Rigsraader bleve nemlig der d. 2lde
Decbr. 1522 enige om at opsige Kongen Hnldskab og Troskab og udstedte sammesteds
d. 20de Januar 1523 et Opsigelsesbrev, som blev overbragtKongen i Veile afLands-
dommer Mogens Munk. Et Par Maaneder derefter, d. 26de Marts l5k33, blev
hans Farbroder Frederik l. hyldet paa Viborg-Landsthi·ng, ved hvilken Leilighed
han ogsaa udstedte sin Haandfæstning, og Byens Borgere maatte see paa, at de
humane Love, som deti af de privilegerede Stænder afsatte Landsherre havde givet
til Fordeel og Beskyttelse for Borger- og Bondesianden, bleve paa Landsthinget
opbrændte ,,fom stadelige og stridende mod gode Sæder« (!).
Jnden vi forlade Middelalderen, vil det findes passende at kaste et Blik paa
Viborgs talrige Kirker og Klostre i den katholske Tid. Af Klostre nævner Dan-
gaard følgende l3—s): St. Marie eller Vor Frue Kloster, det ældste, da det
antages at være stiftet allerede af Knud d. Store, og det anfeeligste, da dets
Convent udgjorde Domcapitlet, som var et af de 5, Kongen lod vedblive at bestaae
·’) Det var efter Hvitieldt bygget ved St. Villads’s Kirke (i den ostlige Deel af Byen)’ paa »en
Hvi, kaldet Vorge vold, som nu er beolantet med Naaletrceer; Slotsgraven er endnu kiendelig.
Naar Viborg Slot er gaaet tilgrunde, vide-3 ikke-; det findes sidste Gang omtalt t483. Forgvrigt
har Viborg ogsaa i ældre Tider havt et Slot; allerede i Hamlets Historie nævnes et Slot i
Viborg, som da blev ovliicendt (Snltins Danm. Hist. l. S. 395), og i den tidligere Deel af
Middelalderen skal Svend Eftridsen eller, som man ogsaa har meent, Svend Grathe have bygget
et Slot der tllrsins Bestrid. af Viborg S. Zl). · . ,
") Det er Viborgs ældste Privilegier, som nu kjendes; de sitides trhkte i Ursins Bestridelse af
Viborg S. 59——62 efter Originalen i Raadstneai·chivet. · .
Mr) Hoitselds Angivelie, at Holdingen d. Wde Septlm 1448 sandt Sted paa Viborg Landsthing, er
ri.;tig; hvorimod Angivelsen i den lundske Bispekronjke og» derefter i fl. Kr, at Kongen denne
Dag stiilde vcere bleven hyldet i Lund, maa ansees for urigtig; tfr. Conferentsraad Wegeners
Jndledning tit Diploaidiarinm chrisliekni l. S.» Xlll· flak · . ·
-f-) Ursin antager vel S. 30, at her har været idetmindste 10 Kloftre (i Forlegnelsen over Kirker og
Klostre S. 13—29 opforer han af de Sidste endog 12), og at Viborg saaledes thar været den
danske By, dei- var rigesi paa den Slags gndelige Jnftltuttonerz men denne Forfatter er vistnok
for rundhaandet i at tildele Viborg Kirker oiz Klostre. idet han har stolet altfor megltt paa ·ell
temmelig npaalidelig For-gænger i denne Voes Bestridelle, Mag. Chr. Erlchlesl- Man sitvk
derfor bedre i at følge D. Atl. og Dangaardz tit. ogsaa Negistrator H. Knudseiis Bemærk-
ninger i Kirkel)ist. Saml. l. S. 378 fig.
— -»–.«-.. « .’
« - .-
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
