Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg. · 283
efter Reformationen for ved deres Præbender at kunne beneficere Lærde og belonne
troe Tjenere; dette Kloster var først en Bolig for Benedictinermunke, men efter
Bispedommets Oprettelse for regelbundne Kanniker af St. Augustins Orden (12
foruden de 3 Prælater, Provsten, Erkedegnen og Cantoren)z dets Kirke vari
den katholske Tid ligesom endnu Stiftets Domkirke (hvorom nedenfor)z i Aarene
1330—40 tog Biskoppen sin Residents i Klostret cProvsten maatte flytte til den
gamle Bispegaard i St. Nicolai Sogn), og her er endnu Bisperesidentsen, opfort
af np efter den store Jldebrand l726, ligesom ogsaa endeel af Klostret efter Reforma-
tionen blev omdannet til Overrettens Domhuusz et Johanniterkloster eller
Korsbrodregaard, St. Hans-Kloster-E«), bekjendt af Hans Tausens Ophold
her under Forvaring og den første evangeliske Prædiken, som her lød fra hans
Læber (see nedenfor); efter Reformationen var dette Kloster i nogen Tid bortfor-
lehnet til Adelsinænd, men i Aaret 1573 tillod Kong Frederik ll,, at det maatte
nedbrpdes (det har ligget mellem St. Jbsgade og Søen)z et Franciscaner-
eller Graabrødrekloster, stiftet 1235, hvis Kirke ogsaa er bleven bekjendt af
Tausens Prædiken, og som ved et Kongebrev af 23de Febr. 1529 blev overladt
Biborgs Borgere til Sognekirke, hvad den derpaa var under Navnet Norresogns Kirke
indtil 1812, da den blev nedlagt, og senere 18730 ganske nedreven (Pladsen, hvor den
har staaet, kaldes »Taufens Minde-I; i denne Kirke vare blandt andre Begravelser
Grevinde Mariane af Ebersteins og hendes to Sønners, den danske Marsk Ludvig
Albertsens (-j—, 13·38) og Albert Albertsens, hvilken Familie dette Kloster fornemmelig
skyldte sin Stiftelse og Fremgang; Klosiret selv blev 1543 af Kong Christian UL
skjenketBorgerne til Hospital, som det endnu erz et Dominicaner- eller Sorte-
b’rodrekl»oster, hvis Kirke ved samme Kongebrev af 1529 blev givet Botgekne
til Sogneki,rke, og som endnu er Byens anden Kirke, Søndresogns Kirke; St.
Budolphi Kloster, et Nonnekloster, som første Gang nævnes i et Testament af
12653, og et Helltgaands-Huus. Ogsaa det paa den anden Side af Viborg-
Sø beliggende Asmild-Kloster var oprindelig stiftet i Viborg, og det var i dette
Klosters til St. Margrete indviede Kirke, at Erik Emun under den første Borger-
krig lod den anden viborgske Biskop Eskil myrde d. 20de Octbr. 11313, medens han
der holdt Morgengudstjenestez men Klostret maa endnu i samme Aarhundrede være
blevet forflyttet til Asmild. Endnu rigere end paa Klostre var Viborg i Middel-
alderen»paa Kirker; paa Reformationstiden var her alene 12 Sognekirker
(Kirkehist. Samlinger l. S. 337), hvilke Borgerne ved ovennævnte Kongebrev af
23de Febr. 1529 fik Tilladelse til at nedbryde og istedetfor disse at benytte Kloster-
kirkerne som Sognekirker. Ursin angiver Tallet paa Kirker og Capeller i det Hele til
—- »med den stærkeste Neduction« — 223 men ogsaa dette Tal maa dog vistnok endnu
,,reduceres« noget. Foruden de 3 efter Reformationen tilbageblevne Kirker, nemlig
de ovennævnte gamleKlosterkirker: Vor Frue ellerDomkirken, Sortebrodre
eller Søndresogns Kirke og Graabrodre- eller Norresogns Kirke,
hvilken sidste, som alt anført, i dette Aarhundrede er bleven nedlagt og nedbrudt,
nævnes endnu St. Hans Klosterkirk»e, den derfra forskjellige St. Hans
Sognekirke, »hvor Tausen prædikede efter at have forladt Klostret 1526 (efterat
denne Kirke tilligemed alle de andre Sognekirker var bleven nedbrudt af Borgerne
1529, blev Taarnet, hvori Byens Stormklokke var ophængt, staaende indtil 1584,
da Pladsen .— det nuværende Nytorv — blev ryddeliggjort til Prindfens, siden
Kong Christian lV.-s, Hylding og skjenket Byen til Areltorv), St. Budolphi
Klos·terkirke, St. Mikkels Kirke, en af Byeus ældsteKirker, da den allerede
var til i Begyndeler af det 12te Aarhundrede, St. Pebers Kirke, Trinitatis
eller Drottens Kirke, St. Nicolai Kirke, St. Matthias-Kirke, St.
Nogens-Kirke, St. Jbs-Kirke, St. Mortens Kirke, St. Villads-
Ktkke- St. Jørgens Capel og St. Laurentti Capel, de to sidste udenfor
Byen. De øvrige af Ursin anførte Kirkers Tilværelse vil neppe kunne bevises. At
zf) Kannikerne af Viborg Domcapitel udgjorde tilligemed dem af Lund de fornemste geisilige Colle-
glek her i Landet og sadde øverst i alle Folkeforsackilinger sSuhins Danm. Hist. Vll. S. 172);
» til deres store Besiddelser hørte bl. A. Oerne Læso og Fuur (fee disse-)-
) Uksin gtstj heraf urigtigt to forskjellige Klostre, ligesom hans Folgckllqek Cbks Elichfesli At
de kke CUWUE Venaeonelser kun ere forskjellige Navne for et ou samme Kloster, har Regiitrakok
H« Kyudskkl Paaviift i Kirke-hist Saml. l S. 378 fl. Den første Anledning til Feiltagelse-i er
vel given t den«Omstaendighed, at der iViborg foruden St. Hans-Kloster og dets Kirke bar været
en Sk- H.a!IS-Cognekitke, beliggende paa det Sted, som Ursin anviser det af ham i Mod-
sætning til Korsbrodregaard kaldte Johanniterkloster·
—« U- - k-—-.
saap« ·.
Assissfsscks
.«-.( Q-
—» -·—.
-;—- sg-
«.t·«· sp. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
