Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Viborg.
før den første store Jldebrand inobenhavn) hos en Handlende paa Hjultorvet
og som først standsedes Natten melleni d. 26de og 127de Juni efter at have lagt
den større Halvdeel af Byen i Aske med de to af dens tre Kirker, Domkirken
og Sortebrodrekirke; Bispegaarden, Raadhuset og en Floi af Hospitalet, og
gjort over 200 Familier, deriblandt næsten alle Byens Embedsmænd og de ansee-
ligste Borgere, huusvilde, hvorved mange tidligere velhavende Familier nu sank
i fuldkommen Armod. Til Byens Gjenopbyggelse blev udskrevet en Skat over
hele Danmark og Norge paa 52,7«00 Rd.; begge Kirkerne og de andre offent-
lige Bygninger bleve opførte af en Bygmester fra Altona, Kanimerraad Stall-
knecht, for henved 38,000 Rd.; ·men af de private Brandlidte maatte mange undlade
at bygge, hvorfor endnu adstillige Pladser henligge ubebyggede. Ved Folketællingen
1769 var Viborg, som i Middelalderen hørte til Landets bedst befolkede Stæder,
sunket ned til et Jndbygger-Antal af kun lidet over 2000 og til at være den svagest
befolkede af alle Stiftsstæder, medens den i Omfang var den største. J flere
Andragender fremkom Byens eligerede Borgere med forskjelligartede Projecter til
at ophjelpe den og raadeBod paa den almindelige Nodz saaledes ansogte de 1776
om Consutntionsfrihed for Viborg, 1788 om, at der maatte opkræves Portpenge af
dem, som passerede ud og ind af Byen, og samme Aar, at Sortebrodre- og
Graabrodre-Kirke maatte nedlægges og Tienden ophøre, hvilket naturligviis alt
afslogesz de gave derhos en høist bedrøvelig Skildring afoens Vilkaar: »af Ind-
byggerne, hvis Tal var 2000, maatte 300 underholdes som Fattigez hos 50 Personer
maatte der aarlig gjøres Udpantning for Skatter, og det Samme vilde snart blive
Tilfældet med Alle.« J dette Aarhundrede har Viborg dog ved flere gunstigeOmstæn-
digheder efterhaanden hævet sig ikke lidet, og dens Judbygger-Antal er steget til
over detDobbelte af hvad det var ved Folketcellingen i l769. Da de gamle Lands-
thing, hvis Sæde for Jylland Viborg fra ældgammel Tid havde været, ophæredes
1805, og der istedetfor indstiftedes to Landsoverretter, for Øerne og for Nørre-
Jylland, blev Viborg fra den Tid af Sædet for den sidstez den Forandring, som
herved indtraadte med Hensyn til Documenters Thinglæsning ved Hjemthinget, lagde
vel Grunden til det gamle Snapsthings Aftagelse og Ophorz men i den kort efter
(1807) paafølgende Krig var Byens Handel dog temmelig betydelig; den blev ogsaa
benyttet som et Depot sor Krigsfanger. Kong Frederik VL besøgte ofte Viborg paa
sine Sommerreiser omkring i sit Rige (18:24, 1826, 1828, 1832, 1834); i Aarene
1831——35 holdtes her Veddekjorsler og Vedderidt, hvortil Kongen selv ved sin Nær-
værelse de to sidste Gange uddeeltePræniierne. Ogsaa Kong Christian Vlll. og vor
nuværende Konge have oftere gjccstet Viborg. Ved Stænderinstitutionens Indførelse
kunde intet mere passende Sted vælges for Nørre-Jyllands Stænderforsamling end
Jyllands gamle, tilmed midt iProvindsen beliggendeHovedstadz d. llte April 18536
aabnedes ogsaa her den første jydske Stænderforsamling, og ,,det var da, som otn
nogle af Fortidens Minder skulde oplives, thi, ligesom dengang, faaes ogsaa nu
Udvalgte fra Jyllands forskjellige Egne at samles i Viborg for at udføre et for
Landet vigtigt Hverv.« Nu høre vel ogsaa disse Forsamlinger til Viborgs
Erindringerz men Byen maa kunne finde Trøst i den Tanke, at hvad Frederik Vl·
begyndte, det har hans anden Eftersølger fuldfort til — som vi trygt tør haabe —
almindelig Held og Lykke for Fædrelandet, for hvilket jo saavel de enkelte Stæders
som enkelte Personers specielle Interesser maae træde tilbage. J Aaret 1841 hævedes
en ikke ubetydelig Hindring for Handelen, som drives over Ladepladsen Hjarbæk ved
Liimfjorden, da Byen atter blev et Toldsted.
Ligesom Viborg ved sin Beliggenhed synes at være fortrinlig skikket til et
Centralpunkt for den høiere videnskabelige Dannelse i Provindsen, saaledes har
ogsaa noget Saadant oftere været projecteret. Baade Christian 1V. og Frederik »lll.
paatænkte her et Gyninasinms Oprettelse ved Siden af Latinskolen, ligesom i de
andre Stiftsstæder, men Planen blev igjen opgivet. Da Universitetets Bygninger
i Kjøbenhavn vare brændte l728, skal det have været paatænkt at forlægge Universi-
tetet til Viborg, og da denne Jdee ikke kom til Udførelse, androg Stiftsprovst
Tychonius paa, at der maatte oprettes et Universitet i Viborg, hvortil der ogsaa
i den nyeste Tid gjentagne Gange har været gjort Forslag. Af Biskopperne efter
Reformationen bør foruden den ovenncevnte første, Jakob Skjoning, en af de viborgske
Reformatorer, anføres, skjøndt mere mærkelige i den politiske Historie end i kirkelig
Henseende: Peder Villadsen, der som Præst i Slagelse spillede en betydende Rolle
i Souverainitetshistorien (s—1673), HenrikGerner, som Præst iBirkerod bekjendt af
sin Deeltagelse iPlanen til Kronborgs Befrielser og af sit svenske Fangenskab U- l700),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
