Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Funrland. 313
paa Dens Sydostside, 31»l«3 M. n. for Skive. Arealet, 4012 Tdr. Land,
er i den ostlige og sydlige Deel temmelig fladt; men paa Nordsiden
findes en Gruppe af høie lhngklædte Bakker, der ende i skarpe Klinter
langs den nordligeKhst; det høieste Punkt, Lille Jeuses Høi, ligger
dog kun 242 Fod over Havet; mindre Høidepunkter ere Store Jenses
Høi, Man Høi, Lises Høi, og flere. J en lang Dal, der omgivet
af Lhngbakkerne strækker sig ud til Fjorden, hæver den bekjendte Rød-
steen sig op af Jorden i en Høide af 6——-7 Alen; dens Længde angives
til omtrent 16 Skridt, og Omkredsen til omtrent 46 Skridt, hvorvidt
den strækker sig under en Deel af Landet og muligviis ud iFjorden, er
ubekjendt. En iStenen dybtindgaaende tragtformig Hule har hidtil ikke
været Gjenstand for nogen Undersøgelse; Steenarten synes nærmest at
være en Sammeiiscetning af Jefnsand og forskjellige Smaastene i For-
euing med bindende Leerarter, Jernokker samt Gibsdele og erholder
udsat ved Luftens Paavirkning megen Fasthed. Agerjorderne ere muld-
sandede. Fra Øst til Vest løber en Bæk, der udspringer fra en Tørve-
mose oppe iLandet· De fra Øen udgaaende Odder ere: paa Vestsiden
Knuds-Hoved, paa Oftsiden Færker-Odde og Engelst-Odde,
paa Sydostsiden Grønner-Odde og paa Sydfpidsen Degen- eller
Harvarp-Odde. Hil. 196·’Zg Td. A. og E. og 8·’x«4 Td. Mik.
Paa Øen: Kirken, ved den Præstegaarden; Byerne Debel
med Skole, Hvirp med Skole, S nndsg aarde, Madsbad, Ned erbh,
Grindselgaarde, Vojel, Engelst; Gd. Lundgaard; Fuur
Vindmolle og Færgehnus ved Sydostkystenz paa Vestkhsten et
Teglværk. Ialt iSognet 61 G. og 113 H» hvoraf 24 G. og 51 H.
udenfor Byerne.
Jndvaanere: 1005. De jordlose Beboere leve udelukkende af
Fiskeri, hvilket af Jordbrugerne, hvis Hovederherv er Agerdyrkning og
Ovægavl, kun drives til eget Forbrug. Desuden noget Erhverv ved
Afsætning af Vox og Honning. Tvende Kjøbmænd i Nhkjøbiug have
et privilegeret Handelsetablissement paa Øen.
Øen hører til Salling Herreders Jnrisdiction (Skive), Viborg
Amtstuedistrict og Skive Lægedistrictz 1ste ngds. Amtets 18de Lægd.
Øen danner en egen Commune Kirken tilhører Hartkornseierne. Et
L»eg«1t- stort 1000 Rd., der inde-staaer som Prioritet hos Hartkorns-
eierne, er oprettet 1739 af Enkefru Margrete Dorthea Kjeruls, født
Breies til S dal (i Nørlhng Herred); af Renten nyder Skolelæreren i
Hvirp 12 Rd. aarlig. Nesten uddeles tilSognets Fattige. Præstekaldets
Reguleringssnm er 916 Rd. Præstegaardens Areal udgjør 40 Tdr.
Land Ager, 6 Tdr. Land Kjær, 70 Tdr. Land Hede, athk. c. 5378 Tv.
Oens Navn —- det skrives ogsaa i gamle Documenter ,,Phuur« — har man
blandt flere Derivationer ogsaa udledet af Fyr, hvoraf der fordum skal have været
store Skove paa denneOz skjøndt igjennem Aarhundreder aldeles stovles lige til den
Upeste Tid, da man har begyndt at lægge Vind paa Skovanlæg og Havecultur,
har Fuur nemlig i gamle Dage været stærkt bevoret med Skov, hvilket de mange
Levninger af Træ, som endnu findes overalt i Moserne og ovgraves af Grunden,
deels, forstenet, deels gjennemtrukket med en svovlagtig Materie, udvise. De sidste
LOMUSEV af Skovene skulle være blevne omhuggede og odelagte af de keiserlige
KtthfolL som under Trediveaarskrigen oversvommede Jylland.
guur tilborte i Middelalderen Domcapitlet iViborgz allerede 1164 stadfæstedes
sammes Besiddelse af Øen af Pave Alerander lll» og den vedvarede indtil længe
efter Reformationen cSuhms Danm. Hist. th. S. 17l). Dog UEVUES ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
