Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 s Rodding Sogn.
den nærmest følgende Tid er rimeligviis den nuværende, ovenfor beskrevne, mærke-
lige Bygning bleven opført. Spøttrup skal ogsaa engang efter Sagnet have udholdt
en Beleiring og være bleven beskudt fra Kaas Bredningz forholder dette gamle
Sagn sig rigtigt, maa Spøttruv-So vel dengang have staaet i Forbindelse med
Fjorden, som nu ligger henved en Fjerdingvei fra Gaarden. Efter Reformationen
var den bekjendte Rigsmarsk Otto Kriiinpeii til Trudsholm den første, som 1559
as Kong Frederik ll. blev sorlehnet med Spottrupz og da han døde 1569, sik Jakob
Rostrnp denne Konges Brev, at han maatte indløse fra hans Enke Fru Anna Lykke
Kronens Gaard Spottrupz men allerede det næste Aar blev Grev Gtinther af
"Barby, der havde tjent Kongen i Syvaarskrigen som Krigsoverste og tilsidst som
Marskalk, arvelig sorlehnet med Spottriip Gaard og Gods, og da han var forlovet
med Jver Krabbe til Østergaards Datter Dorothea, men døde før Brylluppet 1572,
beholdt hans Forlovede Gaarden, endog efterat hun havde giftet sig med Benedict
v. Ahlefeldt og som Enke efter ham. 1579 blev Rigsraad Henrik Belov af samme
Konge arvelig forlehnet med Spøttrup, hvor han døde 1606; han ligger begravet i
Rødving Kirke, ligesom ogsaa hans Søn Claiis Belov, der arvede Spøttrup efter
Faderen og døde 16·20. Fra Henrik Belovs Tid haves ved Gaarden en Række af
Thingsvidner, Herredsdomme og andre Documenter angaaende en Trætte, som
1595 opstod med Eieren af Vadum Molle og By i Linie Sogii om Fifkerieti
Spøttriip-Sø, og som fornyedes under Sønnen Elaiis Belov. Dennes EtnkeKaren
Lange eiede Spottriip længe efter hans Død; men deres Sønner, som efter hende
arvede Gaarden, solgte den 1650 til Fru Sophie Staverskov til Resstrnp, Enke efter
Laurits Ebbesen til Sonnerup. De næste Eiere vare Oberst Mogens Kruse, som
maatte gjøre Opbud 11564 eller 166.·), den syrstelig holsteenske Amtsskriver Joachini
Kohlblatt i Kiel, Poul Kohlblatt (formodentlig Sidstnævntes Søn), der 1702 solgte
Gaards og Gods til Axel Rosenkrands (en Sønneson af den rige Holger Rosen-
krands tilGlimminge iSkaane, see 1ste B. S. lll, og Brodersesn af den lærde og
ulykkelige Varon Oluf Rosenkrands, see smst. S. 610), hans Søn Geheimeraad og
Justitiarius iHøiesteretMogens Rosenkrands is- t776), KaninierraadMatthias Richter,
Peder Nissen, hans Enke Bodil Hilleriip og deres Søn Niss Nissen· Sidstnævnte har
erhvervet sig et berommeligere Navn hos Efterslægten end Nogen af hans adels-
baarne Formænd i Besiddelsen af Spøttrup. Han var bestemt til Studeringer og
gik i Ribe Cathedralskolez men da hans Fader, som 1781 havde kjøbt SPVMUP-
døde allerede 4 Aar efter, blev den da syttenaarige Niss Nissen kaldt hjem for at
staae Moderen bi ved Gaardens Bestyrelse. »Da han i saa ung en Alder blev
dragen ind i et reent praktisk Liv, maatte hans energiske Charaeteer tage sin Ret-
UUJA efter dette, og hans Aand maatte vænne sig til det Snevre, ligesom hans
Øie til den omgivende Borgvold, der er Spottrnps Horizont. » 1799, kt Aar før
Moderens Død, overtog han Gaarden og Godset med betydelige Forpligtelser til
hans Medarvinger (3 Søstre og en Broder, som alle ere døde ·uden at efterlade
slg Afkom); men han overvandt alle Vanskeligheder ved kraftig Virksomhed og god
Okonomi, og gik derefter fremad til den betydelige Formue, han efterlod sig.
Spottrnp er en saakaldt Stiidegaard, saaledes som mange findes i Vesteregneiiz
den hele Drift er indrettet paa Opdrcet og Rogt af Stude, og»kræver en egen Art
af JIIdskgtz næsten kunde man ogsaa sige, af Sindelag Hekk Vlste han M frem-
ragende Dygtighed og virkede trindtom ved Raad og Exempel til Fremgang i denne
Deel at Landbruget. Saaledes uddannedes han til en skarp Tppus af·det alvor-
llge- fkligale, stræbsoinine, nøieseende Folk, der ved sin· Kløgt og Møie asvinder
Vestek-Jyll«mds sparsomme Natur Rigdomme, men ogiaa ligner denne ·N·atur i
Spakspthd. Men hvad der hos mange Andre kommer af sig selv, blev igjennem
hans vakteR flexion til fkarp udtalt Grundsætning, og han stod sakUedes»f0r Pakken
som en streti redelig Mand, der aldrig Veg fra sit Ord og aldrig tillod sig et Skridt
fra den snorlige Vei, men tillige som en Mand, der ogsaa forlangte sin Ret af Andre
med den samme uboielige Nøiagtighed endog i Sniaating. Dog var Hjertet ikke
udelukt fra hans Terminsforretningerz paa forstandig Hjælpsomhed mod Venner
og endog betydelige Ofsre til erkjendt gavnlige Øiemed niangtededet ikke, og naar
Man besøgte Spottrup, blev man modtaget med rundelig Giæstfrihed«»k). Af to
s) De cnekcde veiskkkisue biogkaphiskc Notnsck om en Mand, hvis Veigjorenhed iixl Og iFVEMMU
vil komme saa Mange tilgode, findes i Prof. Olsclls «Jndbydcllestkkllt tll Vlboks Cathedmsp
stoles aarlige Examina 1852« S. 65 sig. "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
