- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
322

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







322 Lime Sogn.

Sognet. Præstekaldets Regnleringssnm er 885 Rd. Præstegaardens
Areal er 20 Tdr. Land Ager, 5 Tdr. Land Eng, 18 Tdr. Land Hede,
1 Td. Land Kjær, af Hil. 27»-8 Td.

Lime eller Liim, som Navnet tidligere skreves, har muligviis samme Oprindelse
som Liimfiorden, efter Jordarten Liimsteen. Kirken, som i den katholske Tid tilhørte
Biborg-Domcapitel og hed St. Vincentii Kirke, er bygget af Kampesteen med Taarn og
ret smuk; den er ikke hvælvet, undtagen iChoretz i en lille Tilbygning er en aaben
Begravelse for tidligere Eiere af Kaas med sammenfaldne Stumper af Kister. J
D. Atl. omtales en Gaard tæt ved Kirken, kaldet Limegaard, som da var en
almindelig Bondegaard, men i gamle Dage en anseelig Bygning; den antages
sammesteds at have været de viborgskeKannikers Lyst- eller Avlsgaard, og, da den
maaskee derfor kan have været kaldt Klostergaarden, at have givet Anledning til
den nrigtige Mening, at her fordum skulde have været et Kloster.

Hovedgaarden Kaas ligger paa den yderste Odde af Vester-Salling (Kaas-
Hoved) tæt ved Liimfiordem hvoraf den Deel nord for Kaas-Hoved kaldes Kaas
Bredning; den har godt Fiskeri, og til Gaarden hører en lille Skov paa Odden,
hvilket allerede i denne Deel af Vester-Jylland er en Sjeldenhed, ligesom over-
hovedet i Salling· Kaas er en meget gammel Herregaard, efter hvilken en af de
ældste og anseeligste Adelsfamilier her i Landet har optaget sit Stammenavn.
Allerede paa Kong Erik Glippings Tid nævnes »Johan Nicklesson« (Jens Nielsen)
,,af Kaas«, hvis Hustru ,,FruMariane« efter Hvitfeldt døde 1278z han forekommer
ogsaa 1307 som Medlem af Kongens Raad, og endnu 13730 findes hans Navn
blandt de Riddere, som have undertegnet Christofser ll.’s Haandfæstning. J det 15de
Aarhundrede nævner D. Atl. Væbnerne Jens Kaas og Thomas Jensen som Eiere af
Kaas. J Skipper Clements Feide 15534 blev Kaas, som da tilhorte Jens Hvas, der
senere blev henrettet som en Tilhænger af Element tilligemed ham, afbrændt, ligesom
de to nærliggende Herregaarde Spottrup og Bustrupz da Gaarden gienopbyggedes,
blev den flyttet noget længere ned mod Fiorden. 100 Aar senere opførte Rigsraad
Niels Krag til Trndsholm og Frue Jytte Hog den nuvaerende grundmurede Hoved-
bygning paa 2 Etager; begges Vaabener med Aarstallet 1635 staae endnu over
Judgangen. Efter Niels Krags Død 1650 gik Kaas i Arv til hans Søn Oberst
Mogens Krag, der udmærkede sig under Kjøbenhavns Beleiring 1639, i hvilket Aar
han saavel i D. Atl. som paa Stamtavlen hos Hofman urigtigt siges at være død-«-)z
efter ham fik hans Søn Oberstlientenant Niels Krag Gaarden. De næste Eiere
vare Etatsraad og Landsdommer ChristofferBartholin og hans Søn Conferentsraad
Bartholin, hvilken Sidste 1745 solgte Gaarden med 27 Tdr. Htk. Hovedgaardstaxt,
223 Tdr. Htk Vondergods, 68 Tdr. matr. Tiende-Htk., for 172,-200Rd. D. C. til
Assessor Jens de Hofman, en Broder til de to bekjendte historiske Forfattere Con-
ferentsraad Hans de Hofman (Forfatter as andationerne og de 4 sidste Dele af
D. Atl.) og Justitsraad Tycho de Hosman (Fors. af Hist. Efterretn. om danske
Adelsm. paa Fransk), ligesom ogsaa til Conferentsraad Niels de- Hofman, der
oprettede Stamhuset Hofmansgave i Fyen. Assessor Hofman opbyggede K·aas’s
Ladegaard og satte Vorggaarden i bedre Stand. Hans Svigersøn Assessor
Matthias Vandborg nævnes paa Stamtavlen over den hofnianske Familie i 2de·t
Bind af det nylig anførte Værk om danske Adelsm. (l778), ligesom og endnu»t
»Staksf0rtegnelfe« (l79l3f, som Eier af Kaas, og efter ham gik Gaarden over til
den med ham beslægtede Familie Colding, i hvis Besiddelse den endnu er.

–) Mogens Krag omtales Aar 1669 (Hist. Tidsstkr. l. S. 2737), og hans Datter Dorothea Krag,
som først var gift med General-Ad1niral Baron Jens Juel og derpaa med Grev Christian
Gyldenlove, Kong Christian V.’s nægte Søn, ved hvem hun er bleven Stammoder til Grevekne
Danneskjold-Sanisø, var sødt1675.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free