Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Orslevkloster Sogn-
kloster Sogns Konge- ogsKirketiende); Aolsgaarden Lerkenborg,
Virksund Færgehuus. Ialt i Sognet 60 G. og 67 H., hvoraf
29 G. og 27 H. udenfor Byerne.
Jndvaanere: 725. Jordbrug er Hovederhvervet. Desuden ube-
tydeligt Fiskeri og lidt Assætning af Tørv.
Sognet hører til Norlyng og Fjends Herreders Jurisdiction
(Viborg), Viborg Amtstuedistrict og Skive Lægedistrictz 2den ngds.
Amtets 45de Lægd. Sognet danner en egen Eommune. Kirken tilhører
Eieren af Orslevkloster Hovedgaard. Præstekaldets Reguleringsfum er
852 Rd. Præstegaardens Areal er 62 Tdr. Land, hvoraf 52 Tdr.
Land Ager, Eng og Kjær, af Htk. c. ZZZZ Td.
Den nuværende Herregaard Ørslevkloster, beliggende ikke langt fra Liim-
fjorden, var i den katholske Tid etNonnekloster, uvist af hvad Orden. Dette Kloster
skal efter D. Atl. være omtalt i etDocument af 17268 under Navnet «Høstscløf« (hvis
ellers Navnet maatte være læst eller skrevet rigtigt), iøvrigt benævues det i ældre
Skrifter oftest «Østerlof«, »Osle,« ,,Osløff« eller »Øresløf« Kloster. Som For-
standere for Klostret omtales baade en Prior og en Priorindez i Gaardens Archiv
opbevares efter den foreliggende Beretning endnu et Document fra 1468, udstedt
af Klostrets Prioriude Jngeborg Mogensdatter. Efter Neformationen var detbort-
forlehnet til forskjellige Adelsmoendz dog vedblev den sidste Priorinde Kirstine Thomas-
datter længe (endnu 1565) at forestaae Klostret. DaKlosterjomfruerne efter-
haanden vare uddode, blev det 1584 af Kong Frederik ll. mageskiftet bort til
Hans Lindenov, hvis Efterkommere, skjøndt af forskjellige Familier, eiede Orslev-
klosier i over 130 Aar. Fra den ældre Hans Lindenov gik nemlig Gaarden i Arv
til hans Søn af samme Navn, der var Rigsraad og døde 16423 derpaa til dennes
Datter Christenze Lindenov, først gift med Axel Gyldenstjerne, derpaa med Clans
Sehestedz hun eiede den til 1679. Efter hende arvedes Orslevkloster af hendes
Datterdatter Sophie Amalie Friis, der var gift med den som Anforer for de danske
Hjelpetropper i den spanske Successionskrig beromte Generallieutenant Johan
Nantzau ts 1708); de ombyggede Hovedgaarden og indrettede den i sin nuværende
Form; deres Datter Christenze Lindenov Rantzan bragte Gaarden til sin Mand,
Generallieutenant Grev Christian Frederik Levetzau til StamhusetNestrup, og efter
deres Besiddelsestid gik Eiendommen bort fra Lindenovs Descendenter. Levetzau
solgte nemlig 1718 Orslevkloster til Major, senere Etatsraad og Landsdommer
Jver Nicolai Sehested til Noragergaard, der atter solgte den 1723 til Oberst-
lieutenant Frederik Berregaard (Jk l724), hvis Enke Fru sMarie Lasson derefter
eiede den i flere Aar (s i747), senere deres Søn dansk Gesandt ved det polske og
kuksachssske Hof, Kamtnerherre Frederik Verregaard U- t757) og dennes Enke, under
hvilke Eiere Orslevkloster var forenet med Hovedgaardene Staarurgaard og Strandetz
den samlede Eiendom udgjorde da 3 Hovedgaarde med over 700 Tdr. Bondergods
og 7 Kirker. Orslevkloster tilhorte derpaa en ganske kort Tid [l’759—60) Justle
raad B. B. d– Cederfeldt, og kom derefter til Caneelliraad Jakob Lerke, som lt68
solgte den til sin Svigersøn H. H. Jorgensen, der allerede 1777 igjen afhændede
Gaard og Gods til M. Beting. 1794 kjøbte Kammerraad M. P. Richter Orslev-
kloster med Kirken og 288 Tdr. Htk. Bondergods for 53,0()0 Nd. D. C.z han
solgte den største Deel af Godset til Bønderne· Hans Enke solgte 182»8Ø1slev-
klosiek Hovedgaard med Sognets Konge- og Kirketiende for 15,0—00Rd. tilSviger-
sotinen Justitsraad H. J. R. ne, Fonss, der siden den Tid har eiet Gaarden
Orslevklosters Hovedbygning, saaledes som den i Begyndelsen af forrige Aar-
hundrede blev ombygget af General Rantzau, bestaaer as3 eenetages Floie af svær
Grundmnurz de udvendige Mure, der sorniodentlig ere«Klostrets gamle Mure, ere
11-2—2 Alen tykke; Værelserne ere 7—8 Alen høie og tildeels prpdede med Fresco-
malerier paa Lostet, som forestille Gjenstande as den romerske Mythologiz» alle
Kielderne ere hvælvede. Den fjerde Floianygningen er den gamle Kl osterkirke,
det Eneste, der i uforandret Skikkelse er tilbage af den gamle Bygning; den er nu
Sognekirke og staaer saaledes iForbindelse med Borggaarden, at Gaardens Beboere
fra den saakaldte Kirkegang have Indgang iKirken. Den har etTaarn af Udseende
som Taarnene paa Landsbykirker i Almindelighed, og som i ældre Tider skal have
havtSpiirz Kirken har forhen været hvælvet, men nu er der kun Bræddeloft« Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
