- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
344

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



344 Kleitrup og Bjerregrav Sogne.

da den Ulykke skete, at Hesten slog Prindsen af og traadte ham ihjel. Efter Pars-
berg vilde Tugtemesteren have undflyet iKvindeklæder, men blev opdaget og
levende begravet paa Marken i en Høi, som endnu vistes paa hans Tid. J Vedels
, Saro S. cCLXXlL berettes: «Samme Tid forkledde sig Henrick Snends (Sons)
Husfrue og drog fra hannem om Nattetide. Hun lod sig locke af en unger Karl,
som klædde hende udi Mands Klæder, oc forde hende hemmeligen bort, at ingen
kjende hende. Henrick fik Spor paa hende, fandt hende udi Aalborg udi Hoffmands
Klæder, oc efterdi at hendes Bolere vare forløben, tog han hende til naade og
forde hende hjem med sig. Dog haffde han Hertug Knud her udi fortenckt, som
vaar dog aldelis baade med Raad og Daad uskyldig i denne sag.« Denne For-
tælling om Henrik Skatelar lo: Skadelaar eller den Halte), Kong Nielfes Broderfon
og Fader til Prinds Buris (fee Bestervig Kloster), Ved hvilken tillige angives en
Grund til Henriks Had til Knud Lavard, har den ovenncevnte Parsberg i sine
Noter ogsaa henfort til Borgen ved Kleitrup, og beretter, at Henrik Skatelars
Husfrnes Elsker senere blev greben og bragt til Kong Niels paa Kleitrup, og der,
ligesom ovenmeldte Tugtemester, levende begravet i en Hoi paa Kornum Mark.«
Borgen antages af Nogle at have været det Brattingsborg, som ommeldes i
Kæmpeviserne, og ei det paa Samsø, »hvilket bliver troligt derved, at de fra Hald
ved Viborg rede i en Dag tilBrattingsborg« (Suhm V. S. 237). Borgen bringes
ogsaa i Forbindelse med Niels Ebbesens Historie. Det fortælles saaledes, at denne,
efter at have dræbt Grev Geert, istedetfor at vende tilbage til sin ubefæstede Gaard
Norreriis i Roum Sogn cfee dette Sogn), tog sin Tilflugt til Brattingsborg i
Kleitrup-So (Suhm XlL S. 328,Hofmans Fundatser lll. S. 386). Denne Tradi-
tion er af Jugemann benyttet iden historiske Roman »Prinds Otto af Danmark.«
Hos Hofman, ligesom og i Cancelliraad og Herredsfok«»»ed Chr. Testrups Manuscript
om Rinds og Gislum Herreder, der findes i det store kgl. Bibliothek, meddeles tvende
Sagn om Borgen. Det siges saaledes, at da ,,deSyv og Syvsindstyve,« som efter
Kæmpevisen vare dragne ud fra Hald til Brattingsborg, længe forgjæves havde
beleiret denne og vare nærved at drage bort med uforrettet.Sag, «kom en Ko i varmt
Veir beifendes paa den venstre Side af Slottet, hvorved de saae, at Soen fra den
Side ikke var dyb, hvorover de indtoge Slottet.« Endvidere fortælles, »at Palle
Thygefen, som boede paa Skaarupgaard, nu fire Bondergaarde der iSognet, havde
af Nysgjerrighed faaet Lyst til at vide, hvorledes det gik Fruen, som boede paa
Slottet, naar hun gjorde Barsel, hvilket bekom ham saa ilde, at han blev l)ængt».«
Skjøndt ingen af alle disse Beretninger og Sagn egentlig har nogen historisk
Hjemmel, give de dog tilsammen etVidnesbyrd om, at denne Borg i sin Tid maa
have havt Betydning og have været Skuepladsen for Begivenheder. Udgiveren af
nærværende Skrift har beseet Stedet, og fundet Borgpladsen ualmindelig vel con-
serveret, men har ikke kunnet finde Spor anuurbygningerz ei heller har han været
faa heldig at træffe Nogen af Omegnens Beboere, som kjendte Besked om de for-
nævnte Sagnz de vidste kun, at der paa Borgen »havde boet en gammel Konge.«
Kleitrup dobbelte Voldsted er nu et af Staten fredet Oldtidsmindesmærke.

Bjerregrav Sogn, Annex til Hersom Sogn, omgivet af dette,
Skals, Tostrup og Roum Sogne samt Norlyng Herred. Kirken, syd-
ostlig i Sognet, 2 M. n. n. o. for Viborg og 279 M. v. f. v. for
Hobro. Arealet, 2268 Tdr· Land, er bukket, med tildeels skarpfandigt
Jordsmon. Paa Sognets Sydgrcendse løber Herfom-Aa, der herfra
Sognet optager tvende Vandlob. Over Hersom-Aa fører Løvel-Bro
til Pederstrup Sogn i Norlyng Herred paa Landeveien fra Viborg til
Aalborg. Htk. 59 Tdr. A. og E. og 878 Td. Msk.

J Sognet: Byerne Bjerregrav med Kirke og Skole, Horrup
med Vandmolle, og Over-Holriis; Gdne Nørskov, Hangaard,
Naundrup og Naundrup Bandmolle. Ialt iSognet 20 G. og
15 H., hvoraf 14 G. og 7 H. udenfor Byerne.

Jndvaanere: 188. Jordbrug er Hovederhvervet.

Sognet hører til Gislum og Rinds Herreders Jurisdiction (Hobro),
Viborg Amtstue- og Lægedistrictz 5te ngds. Amtets 128de Lægd.
Kirken tilhører Sognets Beboere.



i
.k.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free