Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Tjele Sogn.
velvedligeholdt Epitaphium over Ritmester G. D. v. Levetzau tilTjele, og i Taarnet
staaer hans sorte Marmorkiste med mange Zirater af hvidt Alabaster. Rigsraad
Jørgen Skrams og Frnes Ligsteen findes paa Gulvet i Choretz over Faderen Erik
Skram (—s- 1568) og Hustruer iKirkens nordre Væg indsat et Vasrelief af sort
Marmor eller Skifer. Kirken har en smuk Altertavle, malet as Adam Miiller og
forestillende Christus, der uddeler Velsignelse.
Som den ældste bekjendte Eier af Hovedgaarden Tjele nævner D. Atl. Eskil
Jbsen c. 1430. Ikke længe efter kom Gaarden ved Giftermaal til Familien Loven-
balk, og derefter paa samme Maade til Familien Skram, idet Maren Lauridsdatter
Lovenbalk 1529 blev gift med Landsdommer Erik Skram til Hastrup, der altsaa
eiede Tjele, da det 1534 blev afbrændt af Skipper Clements Tilhængere. Deres
Søn var Rigsraad Jørgen Skram H 1592), gift med Hilleborg Daa; han lod
1585 Gaarden ombvgge og den hosliggende Bondebp, bestaaende af 12 Gaarde,
afbryde, samt lagde dens Jorder under Herregaarden. Paa Jørgens Skrams
Hovedbygning, 2 Etager af Grundmuur, findes endnu den gamle rimede Indskrift,
der ifølge Histor. Tidsskr. l. S. 211 allerede er anbragt 1562 af Steen Rosen-
sparre paa Herregaarden Skarholt i Skaane og som siden er bleven optaget paa
flere Herregaardsbpgninger (jfr. 1ste Bind S. 456).
»·M bygge her Huse og store Heste,
Endag vi ere kun fremmede Gjæste,
Gud unde og her saa at bygge og boe,
At vi kunne naae den evige stik-A
Ved den søndre Side af Tjele Hovedgaard ligger en gammel Bygning i 2 Etager
med hvælvede Kjældere, der antages at være ældre end selve Hovedgaardsbygningen
(see Nordisk Tidsstrift for Historie, Literatur og Kunst tll. S. 593—95 og Be-
skrivelsen af Tiele i Richards og Beckers Danske Herregaarde 8de Bind).
Senere eiedes Tjele i længere Tid af Erik Grubbe U- 1692), hvis ældste Datter
Anna Marie slc) blev gift med Etatsraad Jørgen Arnfeld til Rugaard, som solgte
Gaarden til Ritmester Gert Diderik v. Levetzan, der døde ugift 1737 og ligger
begravet i den omtalte kostbare Begravelse i Tiele Kirke. Om denne Adelsmands
vilde Levnet ere endnu adskillige Sagn i Omløb blandt Egnens Almue, hvortil
ogsaa hører dette, at det var Levetzaus egen Anordning til Billedhuggeren, «at
ligesom Fruentimrene altid havde været ham til Villie, medens han levede, saa
skulde de ogsaa bære hans Lig efter Døden,« og at dette er Grunden til det under-
lige Ornament, at 6 nøgne Sprener eller Havfruer af hvidt Marmor udgjøre
Fødderne under den store sorte Sarkophag. Formodentlig er dette dog kun en i
Sagnets Form nu fremtrædendeAlmuefortolkning af den usædvanlige Prydelse, som
Billedhuggeren har givet en Ligkiste. Ved Auction efter Levetzaus Dod kjøbte
Generalmaior Christian Ditlev v. Lijttichau Gaarden, som han meget forbedrede,
og denne Eier oprettede d. lsde November 1759 Godserne Tjele og Vingegaard til
et Stamhuus, som endnu er i Familien Lnttichaus Besiddelse.
Til Stamhuset Tjele hører efter Statshaandbogen for 1858 Godserne Tjele
og Vingegaard, athk. af alle Slags 51574 Td., hvoraf under Hovedgaardene 91 Tdr.,
bortfæstet Hovedgaardsiord 23 Tdr., Bondergods 3561Z4 Td., matr. Tiende-Htk3
45 Tdr. (Tjele, Vinge, Vammen og Lindum Kirker)z i Bankactier 3300 Rd., i
Fideicommiseapitaler 66,566 Rd. »
J Foulum By, hvor Præstegaarden er, har der fordum ogsaa været en Kirke,
som blev nedbrudt i sidste Halvdeel af det 16de Aarhundrede; der findes endnu en
Kirkegaard, som benyttes af Byen.
Vinge Sogn, Annex til Tjele Sogn, omgivet af dette, Kvorning
og Vorning S. samt Norlyng Herred. Kirken, nordvestlig i Sognet,
O) Erik Grnbbes yngste Datter var den for sit udsvævende Levnet bekjendte Fru Mai-en Uenere
kaldet Marie-) Grnbhe, som først var gift med Ulrit Frederlk»Gyldenlove (uægte Søn at Kong
Frederik Ul.), derpaa ·1ned Justitsraad Palle Dyre til Sindinggaard, men blev skilt fra
begge sine Mænd, og tilsidst begav sig i Ægteskab med scn Kndsk Sekeu Moller, der omsider
blev Færge1nand iBokrehnset paa Falster, hvor hun dode 1718; (ifr. 1ste D. S. 899 og
2den D. S. 364). Hendes ulykkelige Skjæbne har Steen Blicher behandlet i sin Novelle »en
Landsbndegns Dagbog-« .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
