Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Frederiks Sogn.
1099 Tdr. Land, hvoraf kun en meget ringe Deel er opdyrket, af
1,-2 Td. Htk.
–Jkke en eneste af Naturen dannet lille Bakke, ikke en Dal, ikke en vantreven
. Busk, ikke et Vandsted Viser sig! Alt er Hede, et uoverskueligt Lynghav paa denne
jydske Bjergflette, hvor Vinden øver sin hele, af Jntet standsede, af Intet brudte
Magt; hvor den fjerne Urfugl lader sin fremmedartede Stemme høre, den sørgelige
pibende Jeile nysgjerrig strækker Halsen op over Lyngen, og ikkun en overordent-
lig Flok af Værker fylder Luften med en Glædessang over den uforstyrrede Ro, ret
som for endnu mere hos Jagttageren at forøge Længselen efter mere hyggelige Egne.«
Disse mismodige Ord ere tagne af de fornævnte af Pastor F. C. Carstens, i flere
Aar Sognepræst til Frederiks Kirke og Karup Menigheder, udgivne Bemærkninger
over Alheden og dens Colonier, og Udgiveren af nærværende Skrift, der flere
Gange har besøgt Alheden, maa indrømme, at de give en træffende Skildring af
mangt et Punkt paa denne vide, høitliggende Hedeflade. Det var til denne tørre,
enhver oplivende Vatidstrøm, ja endog en Dams beskedne Vandspeil berøvede Slette,
at man iFrederik V.’s Tid, omtrent samtidig med, at Olavides coloniserede Sierra
Morenas øde Bjergstrækninger og Catharina ll. Ruslands Stepper, førte henved
1000 fattige, ved Krigen hærjede Jndvaanere fra Bredderne af Rhin og Mainz.
Her til Landet kom de første Colonister i Aaret 1759 og 1760 de øvrige, ialt 265
Familier med 965 Medlemmerz men flere fandt sig snart misfornøiede, og nogle gik
1763 til Rusland, andre vendte 1765 tilbage til Tydskland; ikke faa af dette meget
blandede Personale gjorde sig skyldige i psætsighed og Forbrydelser og maatte
vandre til Viborg Tugthuusz 18 Familier flyttedes til RandbolHede i Veile Ami.
Antallet af de tilbageblevne Colonister udgjorde saaledes i Aaret 1768, efter Danske
Atlas, 4de Bind, S. 513 ff., kun 49 Familier med 241Personer, (efter Carstens’s
Bemærkn. S. 58 dog kun 2.33), der vare bosatte i de to første anlagte Byer paa
Alheden, Havredal eller Frederikshede og Grønhøi eller Frederikshøi, hvorfra de
andre foran anførte Steder senere ere udflyttede. Folkemængden har vel siden været
i stadig Tiltagen, medens Velstanden derimod ikke synes samtidig at have gjort
Fremskridt (see oftnævnte Skrift af Pastor Carstensl. Paa Alheden midt imellem
de to oprindelige Colonier Frederikshede og »Frederikshøi opfortes Aar 1766
Frederiks Kirke, uden Taarn og Hvælvingen Ved samme bleve tvende
Colonigaarde anlagte. En Tidlang boede i hver af de nævnte Colonibyer en
theologisk Candidat, som forestod Prædikeembedet, imedens den lutherske Præsti
NabosognetTorning og den reformeerte Præst i Fredericia besørgede Communionen
respective efter den lutherske og reformeerte Ritus, eftersom de Jndvandrede vare
Lutheranere eller Reformeerte. Skjøndt den reformeerte Præst vedblev at fungere
for sine Troesbrodre til 1808, fik dog allerede 1764 Ungareren Oswald som
ordineret Mand det lutherske Præsteembede, og boede 101Zcz Aar i Frederiksbede·
1773 skjænkede Kongen de omtalte tvende Colonigaarde ved Kirken til en Præste-
gaard, som Stedets anden Præst 1774 drog ind i. Alle Beboerne af Sognet ere
nu Lutheranere. Kirkesproget var tidligere udelukkende Tydsk; men ved kongl.
Refolution af 19de Marts 1856 er det nu bestemt, at det skal være afvexlende Tydsk
og Dansk. Ved Frederiks Kirke har Pastor Carstens anlagt en lille Plantage for-
nemmelig af den af ham saa djærvt forsvarede Nødgran, (jfr. Pastor Carstens,
Bemærkn. over Heden og dens Træplantning, Kbhvn. 1844).
Foruden de ovennævnte Colonier paa Alheden anlagdes vel samtidigt dermed
flere mindre Colonisteder paa Hederne i sydligere tilgrcendsende Sogne, der dog
næsten alle bleve befolkede med danske Beboere. .
Paa Grændsen as Frederiks, Torning og Vium Sogne ligger Alhedens store
samlede Plantage, ogsaa kaldetKongeskoven, bestaaende af de 3 til forskjellige Tider
anlagte Dele: Stendals Plantage (540 Tdr Land), den stører og meest frem-
rykkede, alt vaabegyndt 17893 Ulvedals Plantage (3.-)() Tdr. Land-I, paabegyndt
1796, og Frederiks- eller Havredalsplautage (»34() Tdr. ,Land), først paabegyndt
1824. Granen er det Træ, der bedst synes at kunne tilvænne sig til Alhedens
Clima og Jordbund, og dette findes her i god Fremværtz ogsaa skjønne Virke- og
Lærketræer seer man her, hvorimod Fyrren synes altfor stærkt paavirkekaf Jord-
bundens Beskaffenhed J Stendals Plantage (i Torning Sogn) ligger Skovrider-
gaarden Stendalgaard, omgivet af granklædte Bakker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
