Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
Randers,
Kjobstad i Stovring Herred, under 560 27« »41« u. B. og 20 32« 24«
v. L., 43«t4 M. fra Aarhuus, 5114M. fra Viborg, 31,«9 M. fra Hobro,
3 M. fra Mariager, 71l9 M. fra Grenaa, beliggende ved GudenaaisJ
deels ved Foden deels paa en jevn Skraaning af et umiddelbart nord
for Byen liggende Bakkedrag. Dettes ved Byen nærmest liggende Parti
kaldes Flintebjerg (288 Fod høit). Saavel mod Øst som mod Vest
aabne sig brede, af Baller omgivne, Floddale med frugtbare Engstræk-
ninger. Disse tilligemed de Byen paa alle Sider omslnttende, i frodig
Væxt værende Plantninger, give Beliggenheden af Randers en særlig
Eiendommelighed og en venlig Charakteer-Us.
Byen, der er meget tæt bebygget, har 4 Torve, 67 Gader og
Stræder, samt (i Aaret 1856) 827, hvoraf 73 udenfor den egentlige By,
matriculerede Bygning er ti 1830: 763, i 1798: 632). Af Gaderne
er tre anlagte i de senere Aar. Bygningernes Assurancesum var i
1857: 3,544,030 Rd. (i 1843: 1,552,190 Rd.,i 1830: 1,190,030 Rd.,
i 1801: 650,110 Rd. D. C., i 1790: 327,730 Rd. D. C., i 1761:
223,050 Rd. D. C.) Af ældre Bygninger ere nu ikke mange tilbage.
Paa den som Bilag til nærværende Skrift udgivne Grundtegning af
ti) J ældre geographiske Værker siges Randers-Fjord at naae op til Randers.
Det vil dog vistnok være rigtigere med Baggesen at angive de 172 Mile fra
Randers beliggende Ugelhuse som det Sted, hvor den egentlige Randers-Fjord
tager sin Begyndelse Først der har Vandlobet en saadan Brede, at det kan
svare til Begrebet om en Fjord. Ogsaa Justitsraad, Vandbygningsinspecteur
Carlsen, hvis Beretning om den seneste foretagne Regulering af Guden-Aaens·
Løb Udgiveren har havt Leilighed til at gjøre sig bekjendt med, omtaler i denne
Beretning Gaden-Aa som udflydende i Randers-Mord ved Ugelhusene.
M) Det vil formeentlig ikke være uden Interesse, at det her anfores, hvorledes
Byens Beliggenhed og Omgivelser skildres af de eneste tvende Mænd, der
have udgivet egentlige Reisebeskrivelser over deres Fædreland, Præsten L. M.
Wedel og den nylig afdode Etatsraad Professor Molbech. Man vil og
deraf kunne skjønne-, hvormeget Byen har vundet med Hensyn til offentlige
Anlæg Wedel yttrer saaledes i sin Reisebeskrivelse fra Aaret 1804: »Randers
ligger paa en skraa Bakke ned mod den brede majestætiske Gudenaa (!), der
breder sig ud i mange Grene gjennem de lave Enge. Udenfor Staden ligger
en Skandse, hvor der nu er bygget et smukt Huus, og bagved i de gamle
Volde er anlagt en Have med Slangetrapper, hvorfra den hele By og Aa kan
oversees; derfra til Byen er anlagt en lige Vei, opfyldt og plantet med Pile
og nogle Huse ved Siderne.« Man skjønner heraf, at Randers i Begyndelsen
af Aarhundredet var aldeles blottet for offentlige Spadseregauge. Molbech
yttrer om Randers i »Optegnelser paa en Udflugt i Jylland i Sommeren
1828«, meddeelte iNordisk Tidsskrift for Historie, Literatur og Konst 3die Bind:
«Skjøndt Randers er gammel (den nævnes idetmindste allerede 1(186) og har
endnu mange gamle Huse tilovers, ere disse næsten ikke synlige, da de alle-
vegne ere oppndsede, kalkede eller maledez og man seer vel faa i det Hele
fast pyntelige Stæder i Danmark, som Randers. Hertil passer ganske den
UUWO venlige, vandrige Omegn, over hvis store, lysegronne Enge og rige
Agke Øiet glider let og qvæget hen i Vesten mod den brede blanke Fjord.«
Molbech omtaler dernæst Amtmandsboligens Have og Dronningens Have,
dengang de eneste betydelige Anlæg udenfor Byen, medens han velhar betragtet
det noget ældre saakaldte Faberske Anlæg som en Deel af Dronningeus Have.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
