Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers. 409
Domkirkerne, maa regnes blandt Landets anseeligste Sognekirker.
En Judskrift i Kirkens høie Sidefloi anfører Kong Hans som den, der
har opført enten denne Sidefloi eller hele Kirken (knn(iavil iinnc locum).
Det maa imidlertid antages, atKirken, der allerede nævnes som Sogne-
kirke i det 14de Aarhundredes Midte, og i det følgende Aarhundrede
tillige blev Kirke for det daværende Helligaands Huus, samt derefter
1529 blev anviist de ældre Menigheder til Vor Frue og Lanrentii
Kirker som fremtidig Sognekirke, har modtaget suceessive forskjellige
Ombygninger og Tilbygninger, hvilket bekræftes af efterfølgende Med-
delelse til Udgiveren af nærværende Skrift fra Professor Worsaae, der
i Slutningen af Sommeren 1858 har nøie nndersøgt denne Kirkes Bygning.
»Saavidt man kan skjønne, er Kirken opført i flere forskjellige Tider, og
for Størstedelen længe, over et Aarhundrede, før Kong Hans levede.
Hoikirken og de nuværende Sideskibe erc saaledes neppe oprindelig
opførte paa eengang. Hovedskibet har en Række ottekantede Piller, der
fortsætte sig som Halvsoiler op ad Sidemurene og bære Hvælvingerne·
Ovenover de spidse Buer mellem Pillerne sees Nisch er i Form af
spidsbuede Vinduer, og øverst oppe igjen under Hvælvingerne findes
trekantede Vinduer af en sildigere Form, fra hvilke Hovedskibet faaer
sit øvre Lys. De sidstnævnte trekantede Vinduer turde sandsynligen
hidrøre fra en senere Ombygning afKirken, hvorved det synes, som om
Hovedskibet er blevet forhoiet og Sideskibene tilsatte. Idetmindste ere
Sidefkibene i deres nuværende Skikkelse yngre end Hovedskibet. Ved
nemlig at gaae op paa Sideskibenes Hvælvinger vil man opdage, at
den Deel afHoikirkens Muur, som nu er dækket af Sideskibenes Tage,
fra først af har staaet frit somYdermunr, og at Nischerne oven-
over Buerne iHoikirken ere oprindelige Vinduer, som kun ved en Blæn-
ding ere tilmnrede. Høikirken og Sideskibene have nu selvsamme Gesims.
Men ligesom denne Gefims mangler paa Choret, saaledes synes ogsaa
Choret i det Hele at have en slankere, noget forskjellig Charakteer. Selv
Hoikirkens ydre Gavl mod Øst ved Choret fremviser umiskjendelige Spor
amebygninger og ufuldførte Byggeplaner. Vinduerne over hele Kirken
have imidlertid i det Væsentlige det samme Præg, en stærkt indhulet,
kraftig Profilering, der minder om flere as de senere Vinduer i Kors-
fløiene og Taarnpartiet i Aarhuus Domkirke. Kun mod Syd synes
Randers Kirke at have havt en Korsfløi. Mod Nord sees Spor til,
at Lavkirken idetmindste har været bestemt til at sættes i Forbindelse
med en lavere Bygning eller Korsgang, til hvis Hvælvinger Tandsnit
ere indsatte i Lavkirkens Ydermuur«. J Aarene 1827 og 1828 underkastedes
Kirken en Hovedreparation, hvorved alle Kjælderbegravelser bleve opfyldte,
Gulv lagt over hele Kirken, de gamle Skriftestole, som vanzirede Choret,
borttagne, tvende mindre Skriftestole indrettede, hvoriblandt en i det
forrige Daabscapel, en ny Dobefont anbragt iMidten af Choret m. m. m.
Altertavlen er stor og anseelig, udstyret med megetBilledhuggerarbeide;
i Midten et smukt Maleri, forestillende Christus i Gethsemane. Den
synes-at være en Efterligning af Altertavlen i Vor Frelsers Kirke paa
Ch»klttiaiishavn. Af en Judskrist paa Bagklædningen erfares, at »den
høifornemme og gudeligsindede Hr. Niels Brock, født i Randers, Men
endnu levende Grosserer iK«jøbenhavn, har af Kjærlighed til sin FVDEBV
og til det Guds Huus, hvori han ved Daaben er indlemmet i Christi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
