Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Randers
Menighed, givet og bekostet denne smukke Alterbhgning, som ved hans
Svogers, Hr. Agent Simonsens Kunsterfarenhed og Flid er forfærdiget
og opsat d. 24de Angnst 1765.« Samme Agent Simonsen har ogsaa
sorfærdiget Kirkens Orgel. Prædikestolen, af godt Træskjærerarbeide, er
1686 skjænket af »høhagtbare Simon Sosrensens, fordnm Naadinand i
Randers og Anne Berthels Daatters, deres ældste Søn, velfornemme
Søfren Simonsen, dorger og Handelsmand paa Frederikshald i Norge,
med sin kjære Hustro, Siri Hennings Daatter Lemmiche.« Af Mindes-
mærker iKirken ere især at mærke: et stort Epitaphium med Portraiter,
tilvenstre for Kirkens Hovedindgang, over Borgermefter Niels Jacobsen-
fodt 1554, s 1(324, og hans Hustru Maren Pedersdatter, hvilket efter
Jndskriften er sat Aar 1653 af deres trende Sønner Soren Hofmanm
Doctor tnecii(:jnn-, Jacob Nielsen, Peder Lasson, chentiatus··jnij og
fen.1DøttreKaren, Anna, Margrete, Mette, Maries-» J Choret
findes en Marmortavle til Minde om Magister Peter Eftrupz i 15 Aar
Rector ved Randers lærde Skole og derefter i 15 Aar Sogneprcest til
St. Mortens Kirke iNanders, f. 1756, s 1818. Ved den søndre
Side af Choret stod indtil 1802 et stort Begravelseseapel, prhdet med
et Spiir. Efterat dette, der efter Familien Scheel tilGammel-Eftrup,
som det ved Arv var tilfaldet, kaldtes det scheelske Capel, i bemeldte
Aar var nedbrudt og Ligene iiedscenkede paa Kirkegaarden, er der sat en
Mindetavle paa Chorets søndre Mnnr med følgende Judskrift: »Til
Erindring om Esfe Brock til Estrup og Vemmetofte, Danmarks Riges
Raad, Lehnsmand paa Dronningborg Ædel, trofast, uforsagt fremmede
han Kongens og Fædrelandets Hæder. Han fødtes Aar 1560, han
dode den 15de December 162«T), og hviler med sin Hustru Fru Chri-
stence Viffert, deres Søn Lauge og flere Slægtninge ved denne Kirkes
sondre Miiur. Efterslægten satte dette Minde Aar 1807, da det forrige
var fortæret af Tiden. Kirkens Værger have modtaget Bederlag for
dette Mindes bestandige Vedligeholdelse«. Blandt de Personer, hvis
Lig have hvilet i Capellet, nævner Danske Atlas: Thge Brahe til
Tostrnp, s 1640, Oberst Frants Brockenhuns, s 1660, og Frue
Christentze Lykke, som siden fik General Friedrich v. Arenstorff og
døde 1667.
Den lærde Skole, oprettet afChristianIU» havde sit første Locale
i en lille eeuetages grundmuret Bygning Øst for St. Mortens Kirke,
indtil dette i Aaret 1781 ombhttedes med det nedlagte Helliggeift-
Klosters store toetages Bygning, istedetfor hvilken nn atter i 1858 er
traadt en af Randers Commune med en Bekostning af 47,000 Rd. i
den vestlige Deel af Byen opfort ny Bygning i 2 Etager med Kjælder.
Overandgangen paa Bygningens anseelige Endefaeade er ien Marmor-
tavle anbragt følgende Judskrist:
» salt en be icerker i in Beskrivelse af Randers S. 135, at disse tvende
) ZCgtkfaeller nere rncerkvxerdige ved deres Afkom ,» »da de ved deres 3 Sønner
ere Stamsaedre til de 3 endnu levende adeligeFamiliem de cHofmcenney
Rosenorner, Lassonerz og ved 3 af deres Døttre til de Bentzoner«zesfpersoner
og Poulsoner«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
