Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Randers-.
Af andre Varer var Udforselen til Udlandet i 1857: 177,408 Pd.
Kreatnrbeen, 150,820 Pd. Skind og Huder, 47,856 Pd. Uld, 12,828
Potter Brændeviin, 24,144 Pd. Flesk, 559 Stk. Hornqvæg, 135,812 Pd.
Kjød, 86,300 Stk. JJiuursteem 1404 Tdr. Raps, 710 Td»r. Sniør·«t),
44 Sik. Sviin.
Skibsfarten var i 1857: i indenlandsk Fart iiidgaaet 385
Fartoier af 8494 Clst. Drcegtighed med 52241«t4 Læsters Bestuvning,
ndgaaet 429 Fartoier af 97553Z4 Clst. Drcegtighed med 3860 Læsters
Bestuvningz i ud enlandsk Fart indgaaet 546 Fartoier af 12,(J’)74
Clst. Drcegtighed med 12,017 Læsters Bestiivning, ndgaaet 502 Fartoier
as 11,464U2 Clst. Drcegtighed med 4501354 Læsters Vestiivning
Samtlige indgaaede Skibes Antal vare i 1857, som anført: 931,
i 185(,i: 10()7, i 1855: 952, i 1854: 783, i 1853: 700, i 1852:
595, i1850: 492, i 1849: 451, i 1848: 503, i1847: 574, i
1846: 474.
Ved Randers Toldsted var ved Udgangen af 1857 hjemmehorende
39 Fartøier as 11141,-t9 Læsters Drægtigl)ed (i Aaret 1830 14 Fartoier
af 215 Clst» iAaret 1800 31 Fartvier af 815 Clst., 1790 26 Fartsier
as 452 Clst» 1780 21’ Fartoier af 418 Clstr., 1770 19 Fartoier af
238 Clst., 1760 14 Fartvier af 146 Clst., 1729 10 Fartoier as 112 Clst.)
Told- og Skibsfartsafgifterne udgjorde i 1857: 151,069 Rd.,
i 1856t 165,444 Rd» i 1855: 155,268 Rd. (Middeltallet as Told-
og Skibsfarts- samt Constitutionsafgifterne tilsammen var i Gjennem-
snit for Aarene 1842—44 aarlig 135,900 Rd., i Gjennemsnit for
1836—38 aarlig 102,326 Rd.
Randers er den eneste Kjobstad i Danmark, der er beliggende ved
et Vatidløb, op ad hvilket der føres nogen Trafique af Betydenhed.
Det har været Udgiveren af nærværende Skrift af Vigtighed at erhverve
Data til Belysning af den Færsel og Omsætning, denne Handelsvei
eller rettere disse Handelsveie, thi Gaden-Aa modtager, som bekjendt,
ogsaa Tillvb tæt ved Randers af den seilbare Nørre- Aa, har ført til
Byen-W) Trende i Handelssorholdene i Randers særlig indsigtsfnlde
s) Af forncrvnte Handlende er der angaaende Udsorselen til Udlandet as denne
Artikel gjort følgende Bemærkninger: »Randers har tabt meget af sit Nenomee
for Bondersmesr, da dette ikke mere sorteres som tidligere og Tharaen paa
Fjerdingerne er saa upaalidelig. Herpaa lægge Englcenderne megen Vægt,
og disse Mangler have i de sidste Aar foranlediget store Tab for Assenderne
baade her og i Nabobherne«.
M) De tidligste Foranstaltninger til at forbedre Giiden-Aaens Farvand ere nceppe
ældre end 18()0. Stadfeldt bemærker nemlig, at i dette Aar begyndte Havne-
commissionen i Randers at henvende sin Opmærksomhed paa Aaens Oprens-
· ning ovenfor Byen, hvorfra der altid havde været Pramgang op til Biering
Mølle. Paa denne Tid synes der endnu aldeles ingen Pramsart at have
været op ad Nørre-Aa, men Tilveiebringelsen as en saadan var imidlertid
bragt under Omtale. J Aaret 1807 blev det overdragetOverkrigscomimsfair
Jngerslev, dengang Eier af Silkeborg, at sætte Aan istand lige op til sidst-
naevnte Gaard. De Arbeider, som bleve udførte, have rimeligviis indskrænket
sig til Oprhdning af Steen samt Anbringelse af nogle Værker til Vandets
Opstuvning. Det synes ikke som om Oprydningen har været betydelig, og
Strsmvcerkerne vare t 1846 sporlost forsvundne. Fremdeles blev anlagt en
Trækvei fra Silkeborg til Bjering Mølle. J Aaret 18—35 blev tgien nedsat
·-.»T .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
