Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers. 417
Af indnstrielle Anlæg i Randers ere Brændeviinsbrcenderierne
især af Betydning Deres Antal var ved Udgangen af 1857 25 med
et Karrnm af 1315 Tdr., deraf 14 Dampbrcenderier med 896 Tdr.
som tillige var Raadmand og Borgermester i 36 Aar, —s 1655, og som lod i
sin Tid bygge 30Skibez fra midt i det l6de til midt i det l7de Aarhundrede
nævnes endvidere Niels Jacobsen (om hvis Epitaphium see St. Mortens
Kirke), Niels Mogensen (l6l()—1666, tillige Borgeriiiester), Michel Thygesen
Hviid (t.598——l(57·3, tillige Borgermester), Mads Hansen Bentzen (tillige
Borgermester), Brodrene Mads Poulsen (der eiede Brnnsgaard, Tvilum,
Rugtved og Ori)oltn, og nævnes 1677 som ,,fordum« Borgermester) og Thomas
Poulsen (Js 1669). »Disse,« beretter Galthen, «kaldte man i Snapsthings-
tiden Randers Rentenerere«. Det er tildeels om disse, men ogsaa om andre
anseete Mænd, der ere fødte eller have levet iRanders, at l)k. Christian
Skionning i hans Ærevers ved- Thomas Poulsens Ligbegieengelse synger:
Du feede jarestad» brromte Wiigdomgnistc·
Du som af Jorgcrsiirgt i Danske Land sremniste
Det uilcrbeste Blod, din Pantsem gjemmer, Dom-,
Din Hosntanii· Henter og din Fag-sov fardnni Tiid.
J næsten et heelt Seeulum havde Randers derefter ingen betydelige Handlende,
indtil i forrige Seenlnms sidste Halvdeel Kjdbmand Ditlev Kirkeierp, senere
Etatsraad, først begyndte at føre Handel med egne Skibe paa Bordeaur og
Amsterdani, der i den nordamerilanske Krig blev udvidet til Vestindien og
Middelhavet. Næst ham vare Th. Hansen og H. C. Hansen samt J. Trap
nogle af de betydeligste Handlende. J en nyere Tid har Handelshnset Ree
udviklet en betydelig Virksomhed.
Om Maaden hvorpaa Handelen blev dreven for et Aarhundrede siden
meddeler Danske Atlas (lV., 394), der med Hensyn til Randers synes at have
havt en tynd-ig og omsigtsfuld Referent, følgende: »Handelen i Randers er
anseelig og Udi stor Drift, men den er her som fleresteds besonderlig indrettet,
idet man hos een Kisbinand kan faae alt, hvad man i Ksobenhavn og andre
store Stæder søge hos Klædekræmmere, Urtekræmmere, Jsenkrirnmiere, Hør-
kraemmere og vel paa 10 andre Steder. Her driver Konen ligesaa sterk, og
mangesteds sterkere Negoce end Manden, da de endnu ei ret ere vante til at
holde Svenne eller Drenge, men Konen, Døttrene eller Huusjomfruen som
næsten i hvert Huus haves, gaaer til Boden, og driver Handelen i Huset,
medens Manden enten er ude eller passer sin Maltgjoring og Støbning, eller
er paa sine Lofter eller seer efter i sin Tømmergaard.« Udgiveren af nær-
værende Skrift, der er fodt i Randers af en Kiobniandsfamilie, har fundet
denne Skildring stemmende i det Væsentlige med hvad der endnu fandt Sted
i hans Barndom. De fleste Kjøbmænd, med Undtagelse af nogle enkelte
Manufactur- og Galanteri-Handlende, dreve den almindelige Bondenæring
med saakaldte Søgningsbønder, disse bragte om Loverdagen alle deres Varer
af Korn, Smor, Huder m. m. til deres bestemte Kjøbmand, som faa at sige
havde forpligtet sig til at tage disse Varer til gangbar Priis, de kjøbte igjen
hos samme Kjøbmænd næsten Alt hvad der hørte til deres Forshning J
næsten enhver Kssbniandsgaard var der et Brændeviinsbrænderi, tilvisse af
en heel tarvelig Indretning, en Maltovn med Kolleskorsteen i den rummelige
Forstue. Til denne stødte umiddelbart Bontikken. Toinmerplads havdes i en
Baggaard. Kone og Døttre gik endnu med i Handelen paa Torvedagene.
Dette har nu i mange Henseender forandret sig, skjøndt Handelen dog endnu
flere Steder den Dag iDag drives paa denne gamleMaade Hvor ubetydeliig
forøvrigt Udforselen har været fra Randers i den første Halvdeel af forrige
Aarhundrede sees ogsaa i D. A., hvor der for 1746 anføres som udgaaet:
Vyg 2235 Tdr., Malt 11,060 Tdr» Rug 1367 Tdr., hjemmegiort’ Tøi og
Handskeraf Værdi 3506 Rd., Floesk 148 Skpd., faltet Oxekiod 49 Skpd»
Brændeviin 37 Tonder.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
