Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers. 419
sige ikke drives fra Byen Randers, men er væsentligst concentreret i en
omtrent 1 Miil fra Byen op ad Aaen liggende Laxegaard, Frisenvold
Laxegaard kaldet lsee Ørum Sogn i Galten .Herred’k). Da Afsætningen
skeer i og fra Randers, skal dog ogsaa denne Deel af Fiskeriet i
Fjorden og Gaden-Aa her kortelig ommeldes. Dr. Skvnnings foran
citerede Udtryk:
»Du fede Laxestad, beromte Rigdomskiste«,
ligesom et gammelt Riim, der vel endnu tidt nævnes blandt fattige
Folk i Randers,
»Var ikke Skalle-Føde, blev Randers snart øde«,
udvise allerede hvormegen Vægt man i ældre Tider i Randers har
lagt paa de Subsistentsmidler, der hentedes fra det Byen nærmest
liggende Vandlvb Et gammelt Sagn siger, at Laer i sin Tid var
saa hyppig i Fjorden, at Tjenestefolk i Randers betingede sig, kun 2
Gange ngentlig at bydes det som Spise. Nutidens lettede Communi-
cationsmidler ville i hvert Fald nu have udjevnet saadan local Over-
flødighed af et enkelt Fødemiddel, men selve Fortællingen har vistnok
aldrig havt nogen Grund, eller dog kun grundet sig paa en meget stærk
Tilstrynming af Laxi enkelte paa hinanden følgende Aar. Hvad Arent
Berentsen for 200 Aar siden yttrede om Laxefiskeriet her, passer endnu,
at »on1endfkjøndtLaxene i Tallet ikke saa meget fanges som andre Sofisk,
saa ere de dog ei der saa faa, at Randers Borgere jo en stor Fordeel
(vel rettere en stor Nydelse) as samme Fiskende have.« Om Fiskeriets
Tilstand i Aaret 1833 og den nærmest foregaaende Tid, ligesom ogsaa
angaaende de forskjellige Bestemmelser, der ere givne for Fiskeriet paa
Randers-Fjord og Gaden-Aa fra Fjordens Jndlob ved Udbt)høi til
Værum Høie, haves en interessant Monographi as Justitsraad Neckel-
mann, udgivet i foriicevnte Aar som en Afdeling af Randers Kjøbftads
Beskrivelse. —Herefter inddeles Fiskeriet i Fjorden: 1) Laxefiskeri, der
foruden Lax omfatter Ørreder og Helt-Nik 2) Graafifkeri, hvorunder
hører alt Ferskvandsfiskeri af Aal, Aborrer, »Gjedder, Horker, Skaller
og Suderez 3) Saltvandsfifkeri saasom Aal, Flynder, .Oornfisk,
Sild, Styr og Torsk. Laer fra Randers hører til de bedste Laxarter,
og tilberedes paa en eiendommelig Maade ved at rceses, hvorefter den
3) AtLaresiskeriet og Ørredfis’keriet, som næsten har samme Betingelser som hiint,
nu mere end sor samler sig ved Frisenvolds Laregaard, har sin Grund deri-
at Stromgangen i Hoveddybet, til hvilket denne Laregaard har udelukkende
Ret, nu er mere rivende paa Grund af Dybets Udmuddring, hvilket atter
har foraarsaget, at en Deel mindre Laregaarde i Sidestrommen, eftersin de
ikke have kunnet afholde de betydelige Vedligeholdelsesomkostninger, ere ned-
lagte, medens 3 andre ere indkjobte til Nedlaeggelse af Cieren af Frisenvold
saregdaard Foruden denne ere kun to fortiden iDrift og de levere kun
aa Lar.
M) Neckelmann regner Helt til Graasisk, men i en foreliggende Beretning, der
velvillig er meddeelt Udgiveren af Eieren af Frisenvold Fiskergaard, regnes
den til Larefiskeriet. J samme Veretning bencJevnes ogsaa Orreder og Helte
under Eet,–Vandresi ,« til den Art maa ogsaa henfores Smelten, en lille
381st- her lkgesom Helten hører til Lareslcegten og i stor Mængde om Foraaret
søger tnd t Fiorden. Laer gaaer til Fjorden fra Novbr. til Mai og især i
Februar og Marts naar der er Jisgang, Orreden gaaer fornemlig til om
Sommeren, Helten fra October til Januar.
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
