Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers· 429
hermed havde flere dygtige Handlende. Hvormeget Krigen 1807—l4 og de der-
efter følgende trange Aar bragte deine som de fleste andre danske Byer tilbage,
er endnu i matige Nulevendes Erindring; endnu flere have seet en hidtil ukjendt
Velstand fremstaae i de sidste Deeennier. Om dennes Udvikling i dette Øieblik end
er noget standset, tør man dog sikkert haabe, at den ikke er hirmmet.
Der staaer endnu tilbage at give en kort Udsigt over de Klostre og Kirker,
der i fordnnis Dage have havt deres Plads i Randers, ligesaa om de Gilder,
der i sin Tid have dannet sig i Byen; ved at omtale Graabrodre-Kloster vil tillige
Dronningborg-Slot i en historisk Folge blive at ommelde. Af Forstnaevnte har
Byen, som alt bemærket, havt 4, nemlig: l) Vor Frue leloster for Nonner af
St. Benedicts Orden, der førstegang nævnes Aar ll?(), og hvormed var forenet
eu Kirke, Vor Frue Kirke, der tillige var Sognekirke. Efterat Miiriager-tlloster
var oprettet, blev Vor Frue Kloster henlagt Under dette. Aar l·5x29 gav Frederik l.
Randers Jtidvaanere Tilladelse til at nedrive Frue Kirke, der forud var odelagt
ved Jldebrand Klostrets Bygning eller en Deel af samme findes endnu paa Torvet
i Randersz den er kjendelig ved sin smukke takkede, med Minder prhdede Gavl.
2) Franciseaner- eller Graabrodt«e-Kloster, efter hvilket endnu Brødre-
gade bar Navn, stiftet lLZS Ved Klostret skal have været en Skole. Allerede
15730 blev »vort og Kronens trloster, som kaldes Graiibisodre-.Kloster« udi vor
Ksobstad Randers betiggendes« med alt Tilbehor over-draget til Rigshofmester
Mogens Give. J den Gjoeste Families Eie er dog Graabrodre-Kloster ikke længe
forblevetz thi allerede 1548 nævnes Klostret som Ziongens Eiendom, maaskee alt
dengang noget omhygget, under Navnet ,,Nandersl)uus«, ogsaa »Randersgaard« eller
»Vor Gaard iNanders«. Senere fremstod herafDronningborg-Slot, efterat samme
var blevet bestemt til og fra 1559 til 1571 ogsaa blev anvendt til Livgeding for
Dronning Dorothea. Om nogen til det valdemarske Slot henhørende Grunde og
Eiendoinme iMellemtiden maatte have ligget ode, og nu ere blevne beiihttede tildet
nye Slot i Forening med hvad Klostret eiede, er uklartz men vist er det, at Klostret
med Tilbehor laae, hvor Graabrodre-Kloster forhen fandtes, uden at dog vides, om
tilosterbygningerne bleve omdannede tilSlot, hvilket forøvrigt er det sandshiiligste,
eller om de bleve nedrevne og Slottet nht opført. Klostrets Kirke blev Slotskirke,
ligesom deti alt tidligere var bleven Sognekirke ·for den ostlige Deel af Byen, og
tilostrets Bhgtiinger ere vistnok ogsaa blevne Dele af selve Slottet. Slottet med sine
3 Fløie, hvoraf Kirken er den nordligste, sees endnu paa Resens Afbildning afRan-
ders-3«). Christian Ill. og Dronning Dorothea samt Kong Frederik il. have flere
Gange opholdt sig paa Slottet· Paa en Herredag, som her holdtes, er udftedt
den efter Slottet bencevnte Dronningborgske Reees af lee Deelm 15;Il. Lehns-
tnaendene boede ogsaa her, blandt disse Eske Brok til Gammel-Estrnp, hvis Dag-
boger paa mange Steder omtale saavel Slottet som Jtidvaanere og Forhold i
Randers. Efter Souverainetetens Indførelse blev Dronningborg-Slot med til-
liggende betydelige Gods og Kirker solgt til Peter Sprechelsen fra Hamborg, adlet
1682 som Peter von Sprechelsen, dod paa Dronniugborg l7l3ij’s««·). Hans Sosterson
Jebst von Overbeek arvede Dronningborg med Gods efter ham, og tilfaldt disse
Eiendomme efter hans Dod Aar lfllt som arvelest Gods Kongen, der lagde dem
under Nyttergodset. Ved Auction d. 22de Oetbr. l773l blev Slottet solgt til Ned-
brhdelse. Slotskirken, den celdre Graabrodre-Klosterkirke, var allerede nedlagt
1698 og dens Menighed henlagt til St. Morten Kirke. Dronningborg Ryttergods,
-) Denne Afbildnlng , som Udgiveren har ladet aftrykke, er, som det let vil sees, vaa ingen Maade
fuldkommen citrrectt Gadernes Retning er saaledes flere Steder iinoiagtigz de enkelte Huses
Beliggenhed med Gavlen nivd Gaden er paa ingen Maade stemmende-, med hvad der til den
Tid, da Tegningen er bleven gjort, hvilket vel kan steties til Aar 1t57tl eller i Nærheden deraf,
fandt Sted iRanders eller andre danske Byer-, med enkelte Undtagelser iKiobenhavn, Midt-, Dial-
borg og Kolding Imidlertid maa denne Teaning dog formeentng altid være af stor-Interesse.
Den viser tydelig Tidens ældre Besikstningeiss Omfang, Dronningborg-Sldts Udseende og Le-
llggenhed,—de dengang endnu tilværende Taarne af de nedlagte Kirker St. Petri og St.
Clcmetls, »Gkandsen shd ior Byen m. ni. m. Naar der oaa Sloisttrtens Taarn sees overst en
Flslde ligelin en Altati» da sortlcires dette ved en ældre Beretning, som omitielder, at dette
Taarir tidligere har havt Spiir. Tegningen er, ligesom samtlige ovrige Reienske Byttnllillgcl«»
Ficzokskpcht Slags Fugleperspectiv, der har deir Fordeel paa en Gang at vaere Grundtegning og
") Om dMUE Skviktts lkate private Eier bar Vtrclierod noteret i sine Daaboarrt »170C3 k. 13de
Scpkbls— døde pfta Dronningborg ved Randers Peter von Sprechelsen nlkea norarn itctnisuin
stramt-omri. tit Aar gammel. Han var as rege Danske christiano Oninto nobililerit,
eiede bemeldte Droniiingborg med meget mere Gods, men levede al sin Tid malede-«
k; -:«x.
.7 «k
ka-
:-—·g-:HX
— k-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
