Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Randers.
som bestod afHartkorn: Hovedgaardstart 135 Tdr» Bøndergods, Skov- og Mølle-
skyld 2230 Tdr., Tiender 45 Tdr., blev solgt ved Auction l765. Ved denne Leilig-
hed kjøbte de fleste af Bonderne deres Gaarde. En Deel af Hovedgaardstarten
og Godset kjøbtes af Etatsraad Kirketerp, som opbyggede en Gaard sz Miil fra
Randers, og kaldte den efter det nedlagte Slot Dronningborg (see forøvrigt S.
473). Dronningborg Slotsgruud, som var eximeret fra Kjobstadens Jurisdiction,
blev først ved Rescript af 13de Octbr. 1819 indlemmet i Byen. Den nu saakaldte
Slotsgaard er en Samling af Bygninger, som forhen tfeiite til Staldgaard og
Bygninger for Haandværkere. 3)Dominicaner- eller Sortebrodre-Kloster,
der nævnes Aar lks246, men ikke senere, og synes at have været mindre betydende-
Det har ligget mellem St. Mortens Kirke og Torvegaden, og enten har den gamle
i 1780 nedrevne Latinskole, der laae ud mod Kirkegaardeii, eller et gammelt, forst
for omtrent et Deeennium siden nedrevet Huus paa Torvegaden været dets Locale.
4) Helligaands Huus, der var saavel Kloster som Hospital og skal baade
have havt Munke og Nonner, ligesom der og ved samme var en Skole; det
nævnes forsti et Afladsbrev af l434, og synes da endnu at have været under
Bygning; l49(i har Broder Jeiis Mathiesen, Prior og Præst, og Conventsbrodre
i den Hellig-Aands Huus i Randers hos St. Morten forpligtet sig til at holde
og holde lade i »St. Martini og vor Kirke« en aarlig Messe for Præsten
P Oveson i Gimminge og andre gudelige Folk, som havde derfor givet Klostret
en Fiskegaard og Eng ved Randersfl Klostret blev først ophævet 1552 og dets Gods
henlagt til Aarhutis Hospital; Bygningen kom i Privateie, indtil den 1780 blev
kjøbt til Latinskole, hvilket den først har ophørt at være i Aaret 1857 (see foran
den lærde Skole).
Randers har havt følgende Kirker foruden den nuværende St. Mortens Kirke:
l) St. Mariæ eller Vor Frue Kirke, der baade var Sognekirke og Kloster-
kirke (see foran Vor Frue Kloster). 2) St. Petti Sognekikke- bygget i det
13de Aarhundrede og nedlagt kort efter Reformationen. Dens Taarn stod, indtil
St. Mortens Kirkes Taarii var opbygget l7"9-"), og tiente som Klokketaarii for Byen.
Den havde en betydelig Længde og to eller tre Rader Hvælvinger-. Af Pillerne,
ligesom ogsaa af en Ydermuur, findes endnu Levninger iGaarden Nr. 29 (før Nr. 80)
paa Torvet; foruden denne Gaards Plads har den ogsaa indtaget en stor Deel af
den østen for samme liggende nu nyopbyggede Eiendoms Rum. St. Petri Klokke-
taarn, der sees paa Resens Tegning, har staaet omtrent paa Pladsen foran Sproite-
huset. Galthen fortæller, at førend den nuværende Gaard Nr. 29 blev bygget, saae
man endnu paa Hr. Anders Owes, den daværende Eiers, Vaaningshuus Kirke-
doren med sin runde Bue foroven og sine Piller ved Smertka 3) St. Lau-
————————————· O.
k) Dette Aetstykke er her ciieret, som særdeles vigtigt med Hensyn til detSvorgsinaal, omHellig-
geist-—Kloster har havt sitt egen Kirke eller benyttet den nær-liggendeOt.«s))iorttstis KiLke. Udtryk-
keiie »hos St. Morienss og ,,St. Martini og vor Kirke« tale t:lvtsse·sor, at St. Mortens
Kirke tillige har været Klosterkirke, hvilket denne Kirkes Ydre og de stsrstiillige Udvideller den
har modtaget, ogsaa bekræfter (see foran S·t. Mortens Kii·ke). Oglaa maa det i saa Henseende
koiiitiie i Betragtning, som afStadieldt aniort, atet Dociimetit ai 1522,- hvorved den nuværende
Skolegade tidlægges, nævner ikke nogen Kirke, men alene Helltgaandsyntts og dets Bitgninger,
og iilioier Stadseldtt ,,i’oriideii dette er det heelt besynderligt, hvis Helltgaands og St. Mai–
tini Kirker vare io forskjellige ngiiinger, hvorfor man da mere i Henseende til denne, end de
andre tilsoru nedlagte Kirker, aldeles savner alle mulige Eiterretninger, baade t Geheiinearilitvet
iHovedstadeti, iRanders Rtitidhutts-’Lli«a)iv, og i alle andre enten trykte»eller haandstrevne Old-
sager-, naar Helligaands-Kirke er itedlagt·« At man heller ikke paa Stedet-kan ativtse nogen
Plads, hvor eii saadan Kirke skulde have staaet, maa ogsaa her være at tilieie. Ntsckelitiann
bar mod Stadfeldt betncerket, at naar Frederik l.’s Brev af 1529 tillader Randers Jndvaanere
istedetfor deti ved Jld ødelagie Frue Kirke og den forfaldtte St. Laiiretitii Kirke, »at maatteholde
deres Sogiiekirke i Helligaands-Klosti·r,·da tyder dette paa, at den ottitneldte Kirke var indhe-
satlet under Udstrækiiiiigen af selve Kloiterbngningen. Dette kan vel eifnceaies, men her itiaa
man dog vistnok tænke paa en Unoiagtighed eller et Ubekiendtskao med Forholdene »i Affattelsen
af det kongelige Brev, ligesom der ogsaa t § kj ·i Randers Boes ,tht·kor og Arttkler af tomt
hvori fort-kommer Udtrykkene »dt’ll Oellig Aands Kirke, som kaldes St. Mortens Ktrrhe,« findes
Argument herimod, sont det synes, ai overveiende Styrke. Udgtvereii maa med Stadseldt og
Datigaard helde til den Mening, at der ikke har vceiet nogen særegen Helliggetivztloiterkirke i
Randers, hvorimod Klostrets Munke have beriuttet Cxtsztorolens ældre Soaiiekirke, og at denne
derefter ogsaa er bleven kaldet Helltgaandthrkez vt finde io saaledes, at Ringsted Kirke endog
bar havt Tre Navne-. Den store Kirke, der benuttedes ai det ikke betydelige Kloiter» har givet
Anledning til den foran titerede Benævnelse Helliaaands Hans hos St. Maske-« Nattetqu ek
det at Kirken har faaet en Udvidelse, da deit tillige blev Kloiterkirke« navnlig den Omgang ud
mod den gamle Klostet—bvgiiiiig·, hvoraf endnu er Spor. , »
") Udgiveren af nærværende Skriit, der er iodl i Gaarden Nr. Y, maa vaere afden Mening, at
St.·Petri Kirke har hørt til de rundbuede Kirker, derpaa tyde flere Muurlevtitnger. Den hat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
