- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
434

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



434 Hobro

til Hvælvingerne 18 Alen. Af den gamle Kirke benyttes: Alteret af
smukt Billedskjærerarbeide, givet 1699 afBorgermefter Lanrids Skipperz
Prædikestolen, ogsaa af godt Billedskjaererarbeide, givet 1698 afLanrids
Sofrensen Hobrou og Hustru Maren Lanridsdatter Schorup, og en
ældgammel Dobefont af" sleben Granit. Kirken har et nyt Orgel med
10 Stemmer. Foran Hovedindgangen til Kirken findes en Runesteen.
Kirken eies af Menigheden. Til dens Ombygning blev af Communen
optaget et Laan paa 18,000 Rd. Kirkegaarden ligger udenfor Byen
Ved Hobro Krat.

Raadstne- og Arrestbygningen, paa Torvet, opført1826,
en Mnnr om Arrestgaarden 1839;

Skolen, opfort 1821, tildeels ved en Gave fra en Beboer af
Byen Wassard; den ældre Skole brændte 1812;

Toldbodpakhuus, opfort 1840 ved Havnen

Jndvaanernes Antal var i 1855: 1538 (85)9 andkj. og 679
af Kvkj..); i 1850: 11733 i 1845: 9303 i 1801: 488; i 1769: 492.

Hobro horer ubetinget blandt de Byer, der i Danmark have gjort
desstorste Fremskridt i den seneste Tid. Det Eftersfolgeiide vil vise,
hvormeget dens Handel har tiltagetz de industrielle Foretagender have
hævet sig fra næsten Intet til noget forholdsviis meget Betydeligtz
Byens Jorder, forhen for den større Deel Hede, ere nu alle opdyrkede
til fortrinligt Agerland. Medens Hobro i 1840 kun eiede eet Fartoi
af 7 Clstr. Drægtighed, var ved Udgangen af 1857 her hjemmehorende
15 Fartoier af 2Clstr. og derover, drægtige ialt 241 Clstr. Et Skibs-
værft er i de sidste 5 Aar blevet tilfredsstillende afbenyttet. I »Dan-
marks Speil eller Efterretning om den verdslige Stand« for Aaret
1767 nævnes i Hobro kun 7 Kjøbmænd; nu opregner Mercantil-
calenderen for 1858—59 30 saadanne.

Skibsfarten var i 1857: i indenlandsk Fart indgaaet 146
Skibe af 1338 Clstr. med 737 Clstr. destuvning (1856 resp.
189,2358,1415; 1855 resp. 152,1771,1128); udgaaet 173 Skibe as
1878 Clst. med 738 Clst. Bestuvn. li 1856 resp. 181,1948,745, i
1855 resp. 156,1899,769sz); i udenrigsk Fart indgaaet 77 Skibe af
1455 Clstr. med 1409 Clstr. Bestuvning (i 1856 resp. 132,2334,2281,
i 1855 resp. 110,2233,1128); ndgaaet 61 Skibe af 1273 Clstr. med
395 Clstr. Bestuvn. (i 1856 resp. 135,2550,743, i 1855 resp.
104,2119,1095).

Som de væsentligste Artikler disse Skibe, have tilfort fra Ud-
lande t, kan nævnes Trælast, i 1857: 29»584 bed., 661 Clstr.; i 1856:
64,534 Cbsd., 1462 Clst.; i 1855: 45,955 bed., 985 Clst.; Steenkul
i 1857: 12,082 Tdr.; i 1856: 12,594 Tdr.; i 1855: 13,725 Tdr.

Udforselen af Kornvarer var i 1857: 12,958 Tdr.;i 185(3:
28,590 Tdr.: i 1855: 33,429 Tdr.

Hobro Kjobstad blev først Toldsted fra 1ste Jannar 1840 af,
medens tidligere alle Toldberigtigelser skete i Mariager. Told- og
Skibsfartsafgifterne idet sorste Aar, Hobro var Toldsted, udgjorde
ialt kun 7129 Rd., medens de i de 3 sidstafvigte Aar 1855, 1856 og
1857,·tildeels endog under lavere Toldsatser, have udgjort resp.
19,9’60 Rd., 24,325 Rd. og 18,742 Rd. ·

Af indnstrielle Anlæg mærkes tvende større Dampbrænderier



.«–-.. « .——.-«—.. ,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free