Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mariager. 441
toge Bolig, saa at det efterhaanden gik over fra Landsby til Kiobstad Mariager
Bything (forskjelligt fra BirkethingeU nævnes allerede 145s5, og 1495 findes en
Vyfoged navngiven. 1536 sendte Mariager ligesom Kjøbstæderne Deputerede til
den bekjendte Rigsdag i Kjøbenhavn, hvor Reforiuationen indførtes Paa nogle
iijobstadsfortegnelser fra det llsde Aarhundrede findes den opført, paa flere andre
derimod ikke (jfr. Hist. Tidsskr. V. S. 32 slg.), og egentlig Kjobstadrettighed fik
Byen Vistnok først ved Christian lV.’s Privilegier af 2·"3de Mai 15S)2, der bevilgede,
at Judbyggerne iMariager herefter maae bruge saadan Handel og borgerlig Næring
og Kjøbstadfrihed, som andre Kjobstæder i Niget nyde, navnlig samme Privilegier
som Hobroz ihvorvelByen tidligere, som anført, Under Klostrets Værn, har udøvet
nogle af de Rettigheder, som iilkom Kjøbstæder, ligesom den ogsaa allerede iKong
Christian llt.’s Tid (og indtil Reduetionen l739) havde en Latinskole. De ældre
Privilegier af 1449 og senere Aar, som findes anførte i D. Atl., lode ogsaa alle
paa lilosiret, til hvilketByens Jndvaanere endog maatte præstere Hovarbeide indtil
16131, og tildeels uden Tvivl lige til 1664, da Klostret kom i Privates Hænder.
Byen havde sin egen Kirke, kaldet St. Peders Kirke, forskjellig fra Klostretsz 1409
gav Kong Christiern l. Klostret jus pkkieannius over samme, men da Klostret seen-
lariseredes, blev denne Byens gamle Kirke nedbrudt, og den anseeligere Klosterkirke
anviist Byen til Sognekirke (see ovenfori. Byens Øvrighed var en Borgermester
og 2 Naadmænd, som den ogsaa skulde vedblive at beholde ifølge Fdn. af 28de
Jan. 16823 men samme maa snart efter være bleven indskrænket til en Vyfoged.
En stor Jldebrand, som d. 22de Juni 1573 (i D. Atl. sættes den til Aar
1583) overgik Mariager, var især Skyld i, at denne By standsedes i den gunstige
Udvikling, som under Klostrets Friheder og Beskyttelse syntes at ville blive den
tildeel. Lignende Ulykke har, skjøndt i ringere Grad, hiemsogt Byen 17:5(), 1764
og 1ste Deebr. l7«7—3. J Aarene 17i(j-47 døde 148 Stykker Hornqvæg af Qvæg-
syge. Arent Verntsen maa det vistnok for en Deel tilskrives, at man saaveli
trykte Skrifter som i den inundtlige Tradition træffer paa en Skildring anariagers
fordums Betydning, der vistnok aldrig har havt nogen tilsvarende Virkelighed.
Han kalder saaledes Byen ,,en temmelig stor og velbygt Ksobstad« og tilføier:
,,Foruden den stor Handel, som denne Byes Borgerskab bruger med den megle
Kalck, som strax nedenByen paa begge Sider Fiorden brendis, hvorasf de sig største
Deel tilhandle oc den igjen til de ankominende Fremmede selge, eller ndi deres
egne Skuder til andre Lande og omliggende Steder udføre, oc dermed deris For-
deel søge, haffver de endogsaa en temmelig Handel med andre Landsens Vare,
baade Korn, saavelsom Fruct, som de af deris store? og gode Hasver bekommer«
(Danmarckis og Norgis Fruetbar Herlighed S. I53). Da D. Atl. udkom, var
Mariager »meget lidet bebygt, og dens faa Beboere, af Mangel paa Næring, for-
medelst Nærheden afHobro og Randers, til største Delen uformuende.« Jndbygger-
Antallet udgjorde baade da og ved dette Aarhundredes Begyndelse kun e. 40:).
Den nyeste Tid har vel seet Byen gaae fremad; men hverken Handel eller Skibsfart
har, som alt foran bemærket, modtaget en saadan Udvikling som iNabobyen Hobro,
der er heldigere beliggeude med Opland til alle Sider, medens den mellemliggende
Fiord berøver Mariager en stor Deel af Handelen med Beboerne paa den anden
Side af denne. Vel har man nu forsøgt til Afhjælpning heraf at anlægge Filial-
etablissementer ved Hadsund, men om endog enkelte Handlende i Mariager derved
ville kunne vinde, vil det næppe bidrage væsentlig til selve Byens Udvikling, eller
maaskee endog skade denne. J en ældre Periode (i det 15de, llide og Begyndelsen af det
l7de Aarhundrede) gik Landeveien imellem Aalborg og Randers, gjennem Mariager-
Kloster og ved Færge over Fjorden til Løvdal, hvilket maa have givetByen nogen
Næring Ogsaa gik der i denne Periode, som alt foran bemærket, herfra betydelig
Skibsfart med Kalk fra de store Kalkbrienderier paa begge Sider af Fjordenz baade
Kong- Christian tll. vides at have ladet hente hele Skibsladninger Kalk herka til
Kolding og aiidre«Steder, og hans Efterfølgere Frederik ll. og Christian lV. til
Kronborg, Frederiksborg og Kjøbenhavn, hvor de have byggetz men denne Udforsel
er ylstnok for største Delen ophørt i den for Danmarks indre Udvikling uheldige
Periode efter den svenske Krig 1658—60. Til denne korte Skildring af Forholdene
iMariager i Fortid og Nutid føies her til Slutning endnu et Uddrag as den
Beretning, der alt tidligere er paaberaabt, og som er skrevet baade med Kjærlighed
for og MedKlendskab til Mariager: ,,Forholdene i Mariager, dens overordentlig
smickke Veklggknhed og smukke Omegn samt de store Goder, Byen som Levested
besidder, anbesale den som Opholdssted for Familier med mindre aarlige Judtaegter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
