Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Grenaa.
Byen har ingen Borgervaebning, men etBrandcorps, der tæller
omtrent 200 Mand. En Afdeling as Corpset, bestaaende af 15 Mand
er organiseret som Politicorps.
Havnen, som anført, ved Aaens Munding, er nu ved udbyggede
Dæmninger bleven forbedret til at kunne modtage Skibe af 8 Fods
Dybgaaende. Større Skibe maae forblive paa Rheden. Paa Havnen
hviler en af Commnnen garanteret Gjæld (oprindelig 32,()00 Rd., nu
25,300 Nd.), der asdrages og forrentes med 6 pCt. aarlig. Havne-
intraderne ere aarlig 4——5000 Rd.
J geistlig Henseende danner Grenaa Kjobstad tilligemed Land-
comrnnnen Gammelsogn eet Kirkesogn. (Ngls. 1268 Rd.). En ordineret
Catechet er tillige Førstelærer ved Borgerskolen.
Byen hører under Cbeltoft Amtstnedistrict og Grenaa Læge-
distriet; Districtsleegen boer iByen. Apothek. Amtets128deLægd.
Valgsted for Amtets 4de Folkethingstreds.
Ved Toldsted et er anfat en Toldforvalter og 4 Toldassistenterz
ved Postvcesenet en Postinester og en Opsynsmand ved Besordrings-
væsenet.
Til Byen hører en tæt vest for samme beliggende Plantage med
offentlige Spadseregange, anlagt 1842—43 og indeholdende c. 2 Tdr.
Land. Kirkegaarden, der er ret smuk, ligger Øst for Byen.
Grenaas Beliggenhed bar vistnok tidlig ladet det blive en Kioping Vandlobet,
hvorved Byen ligger, var i ældre Tider af storre Betydning end nn, da det dannede
en seilbar Vei mellem Havet og Kolindsnnd, og Sundet stod fordnm rimeligvns
gjennem de nuværende Torvemoser i Forbindelse med Randers-Mord eller dennes
Vstlilie JUDVig- Grund-Mord Aaens oprindelige Navn var Dinrs- eller Dyrs-Aa,
hvorefter de oinliggende Egne benievnedes Dyrsland, Norre- og Sønder-Dyrs-
Herreder— J den tidligere Middelalder nævnes flere Sstræfninger at være fore-
faldlle i Dyks-Aa, saaledes Aar 1060, da den norfke Konge Harald Haarderaade
slog den danske Konge Svend Estridsens Flaade; iAaret 1157 lagde Svend Grathe
efter Mordet vaa Knnd ind i Dyrs-Aa med sin Flaade, som her blev slagen af
Valdemar; i Aaret 1165 løb den norske Hevding Ekling Skakke ind i Dyrs-Aa og
VVErfaldt M Deel af den tydske Flaade, og i Forbindelse hermed fortælles det, at
en nærliggende Kjovstad (formodentlig Grenaa, hvis Navn dog ikke iiavness blev
udplyndret. Om der i Annexets Benævnelse Gammelsogn ligger en Henviisning tll
en ældre Vklkggenhed af Byen, er ikke oplyst; men rimeligt er det, at Byen Greuaa
et opstaaet senere. J Valdemar ll.’s Jordebog 1231 kaldes Byen Grindhogh og
nævnes som Konnngslefz iDermenter fra det l4de og 15de Aarhundrede fOTekOMME
Bencevnelferne Grsnnow, Grindnow, Grindaa, Gryndhe, lenne V- fl- Nogen
historifk Begivenhed knytter sig imidlertid ikke til Byens Navn; ei heller hører den
til de Byer- sem i Katholicismens Tid blev gjort til Sæde for Klostre. Den synes
heller ikke at have havt anden Kirke end den, som endnu er Byens Sognektgkb og
hvis første Opførelse, som foran antydet, vistnok ligger nærmere vor Ud end
Gammelsognss Kirkes. Anno 1445 har Kong Christoffer af Baiern for Borgernes
Troskab— mod Kongen og Riget givet dem Toldfrihed undtagen paa Signør,Falstetb0
og aiidte kongelige Sildeleier om Høsten. Kong Hans har 1500 givet Borgerne
den Frihed, at Ingen paa 2 Mile nær Byen maatte kjøbe med Bonden, nden
Borgerne i Grinnaae, og at de, som boe omkring Byen og bruge dens Havn, skulle
give 4 Skilling af hvert Skib, soin beer 10 Læster eller mere, 2 Sk. as hver Sinde
Og l Sk- af hver Baad, og at Jngen maa dele og forfølge Borgerne, uden ved
deres thhkllg- med Loven. J et Brev af 1571 til Jørgen Rosenkrands, dengang
Lehnslnand paa Kale, siges. at Grenaa Borgerniester og Borgere havde sat en
Borgermester til, Rosenkrands uafvidende, og skjøndt der hidtil kun havde været een
Borgekmestek· Kongen befaler at afsectte denne Borgermester (Hist. Tidsskr· V. S.
67)- 1595 har Kvng Christian 1V., formedelst Byens Uformuenhed at faae stlt
Havn Wpaketet, frigivet Borgerne indtil videre for Byskat og for Bøsseftytter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
