Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grenaa. Gannnelsogn. 445
Baadsmcend at holde. Ikkedestomindre synes Byens Borgere ligeoverfor denne
Konge at have villet hævde en vis Selvsiceiidighed, naar de siges at skulle have ind-
ledet et Svar paa et af Kongen udstedt Brev med de kraftige Ord: »Vi Grenaae
Mænd selv nieude af Guds Naade-d)«. 1627 brændte, som alt anført, Kirken og
endeel af Byenz de keiserlige Tropper siges at have satJld paa den. Efterattiirken
igjen var opbygget, blev Gammelsogns Beboere henviste til Grenaa Kirke. J Aaret
1644 synes Byen at have lidt meget under de Svenskes Oecnvatiosn 1686 finder
man atter Grenaas Havn ommeldt, idet Kong Christian V. tillader, at Consum-
tionen anvendes til dens Forbedring. J Danske Atlas (1768) og i »Danmarks
Speil eller Efterretninger om den verdslige Stand-· (l7l38) siges Havnen at vcrre
sorfalden. D. A. tilfoier: »Byen har i forrige Tider havt 18 Fartoier, men Skibs-
farten har saaledes aftaget, at den nu ikkun har 7—8 Fartoier fra 6 til 17 Læster,
som gaae deels tilKjobeuhavn med Brænde, Korn og Fedevarer, deels og til Norge
med Korn, Malt og Fedevarer eg tager Trcklast og Jern tilbage.« Det er forsti
de sidste to Deeennier, at Oirenai atter har begyndt at hceve sig. Dens Oplands
tiltagende Velstand, ja vel endog dettes Udvidelse ved at enkelte Sognes Beboere
nn søge Grenaa, medens de tidligere segte Randers, er vel fornemmelig Grunden
dertil, medens de forommeldte Forbedringer af Havnen, skjøndt de ikke i alle
Henseender synes at have tilfredsstillet, Vistnok ogsaa have bidragetSit Kunde der
findes Midler til Lavnens yderligere Udvidelse og Fordybning, vilde Grenaas
heldige Beliggenhed for Erporten endnu mere blive benyttet.
Grenaa Sogns Landeommune eller Gammelfogn omgives af
Grenaa Kjøbstadjorder, Enslev, Villersø, Voldby og Hammelev Sogne
samt Kattegattet; dets sydostlige Grændse dannes af Gren-Aa. Htk.
1591Z8 Td. A. og E. Jnddaanere: 458.
Landsognet indbefatterByerne: Aastrnp med Skole, Bredstrup
og Dolmer; Robstrnpz Søgaarde. JaltZsS G. og 31H» hvoraf
5 G. og 12 H. udenfor Byerne.
Landsognet har Kirke fælles med Grenaa Kjobstad og er underlagt
de samme Administrativ-Jnddelinger som Byen; 4de ngds. Amtets
42de Leegd. Det danner derimod en egen Commune med et Sogne-
forstanderskab.
Gamle Grenaa Sogn var tidligere et eget Kirkesogn, der 1558 blev Anner til
Grenaa Kjøbstad· Sognets Kirke blev dog allerede nedbrudt iMidten af det l7de
Aarhundrede; den laae rimeligviis i Aasirupz i Danske Atlas siges dog, at den
skulde have ligget vestenfor Grenaa By paa Kjobstadens Mark.
J Aastrup var en Hovedgaard, som 1297 og 1409 af Jep Nielsen Kirk og
Hustru Else (Hr. Peder Gjodesens Datter) blev tilskjodet Om-Kloster.
Nostrup Hovedgaard (senere Robstrup Mark) horte ligeledes til Øm-Kloster.
-) Jtr·· Subms Nye Saml. lil. S. 18ll, hvor dog kun disse Ord findes meddeelte i ei Tillceg til
Prof. i Llleedicinen polger Jacobeei Dagbog over en Reise i Jndlandet under den curieuse Be-
tegnelse: ,,Adstilligt , som enhver Vil er beromt af.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
