Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Stsvring Sogn.
paa Høikirken, men ogsaa det er for omtrent 40 Aar siden blevet nedtaget, rimelig-
viis paa Grund af Kirkens høie Beliggenhed· Under Choret er en nu tilmuret
Begravelse, oprindelig indrettet for Familien Kaas, som har eiet Støvringgaardz
da denne Herregaard blev oprettet til et Frøkenkloster, blev Gravkammeret tømmer
for at give Plads for de ved Døden afgaaende Frøkener, men da det kun er lille
iOmfang, ere de ældre Lig efterhaanden blevne borttagne og nedsænkede paa
Stovring Kirkegaard, saa at der for Tiden kun skal være GKister iGravkammeret.
Man ophørte at begrave Frøkenerne i Stovring Kirke, da Klostermenigheden fik sin
egen Kirkegaard. En Tavle findes ophængt iKirken, hvorpaa de i samme begravne
Klosterfrokeners Navne ere optegnede.
Støv ringgaard, smukt beliggende imellem to Skove tæt ved den vestlige
Bred af Randers-Fjord, er en ældgammel Herregaard, der allerede forekommer i
Erik Menveds Tid. Den ældste bekjendte Eier er Ridder Paer Jonsen af ,,Stif-
ring«, der nævnes 13193 han blev senere Kong Valdemar Atterdags Marsk og
hørte til Familien Munk, som i sit Vaaben førte en viinranket Bielke. Efter ham
tilhorte Støvringgaard den under samme Konge og under Dronning Margrete
mægtige Nidder Hr. Christiern Vendelbo, Hovedsmand paa Skanderborg og en af
Kong Valdemars ivrigste Tilhængere under de jydske Feiderz han eiede ogsaa Truds-
holm og flere Herregaarde i Jylland og døde e. l4()0. Efter hans Død tilfaldt
Støvringgaard hans Datter Elfe, som først var gift med Axel Jepsen af den anseete
skaanfke Familie Thott, der saaledes kom til Jylland, og derpaa med Lyder Holk,
som nævnes til »Steueringe« iAarene 1434 og l437. Efter Moderens Død arvede
Jep Axelsen Thott Stovringgaardz de næste Eiere vare hans Søn Arel Jepsen
Thott og dennes Enke Margrete Andersdatter Bjørn i Slutningen af det 15de
Aarhundredez hvorpaa Sidstnævntes Brødre, deriblandt Jakob Andersen Biørn af
Vorgaard, arvede Støvringgaard, da det nævnte Ægtepars eneste Datter Amm-
som skal have været sindssvag, var bleven indgivet iRing-Kloster og saaledes ikke
kunde arve. Efter Jakob Andersen Bjorn H e. 1525) fulgte iGaardens Besiddelse
hans Enke Fru Margrete Povelsdatterz deres Datter Dorthe, som først var gift
med Anders Hak og derefter med Oluf Glob til Vellumgaardz Niels Kaas til
Virkelse og hans Broder Rigsraad og Ridder Mogens Kaas til Restrup m. m.,
som i Aarene 16732—23 opførte den nuvcerende Hovedbygning paa Stovringgaard
og døde 1656 (de vare Sønner af Erik Kaas til Lindbjerggaard og Brodersonner
af den berømte Cantsler Niels Kaas)z Mogens Kaas’s Søn Jens Kaasz dennes
Enke Birgitte Urne, som indrettede den ovenomtalte Begravelse i Sognekirken og
senere giftede sig med Claus Seefeld til Visborggaard, hvorefter hendes første
Mands Broder Jorgen Kaas til Gndumlund arvede Stovringgaardz Høiesterets-
assessor og Justitsraad Diderik Finren til Søndervang og Vindingegaard, hvilket
sidste han efter sig gav Navnet Fiurendal og fik oprettet til Baroni (1·· 1686); hans
Søn Baron Diderik Fiuren d. Yngre, der døde i Aaret 1700 paa en Udenlands-
reise i Jtzehoe., kun 19 Aar gammel; og endelig Sidstnævntes Søster Baronesse
Ehrisiine Fiuren, gift med Geheimeraad, Overkrigsseeretair og Nidder af Danebrog
Jens Harbo, som døde 1709 uden at efterlade sig Børn. Geheimeraadinde Harbo
levede indtil 1735 og udmærkede sig ved sin Fromhed og Godgjørenhedz ved Testa-
ment af 23de Novbr. 17335 (kgl. Fundats 12te Marts 1745) skjenkede hun sin
Gaard i Stormgaden i Kjøbenhavn til et Fruekloster for en Priorinde og 12 Enke-
f·rner, hvilket endnu bærer hendes Navn, og Støvriuggaard til etJomfrukloster
for en Priorinde og l2 Jomfruer, hvilke alle skulle være Døttre af Mænd af de -:’)
første Rangklasserz alle hendes øvrige betydelige Efterladenskaber deeltes imellem
begge Stiftelser. Ved Udgangen af 1855 eiede Klostret i Capitaler 173,4U Rd.
Hævingen er for Priorinden 300 Rd. aarlig, for Conventualinderne 200 Rd» samt
Bolig og Underhold iKlosiretz desuden nyde af Exspeetantinderne de 12 ældste
hver 100 Nd. aarlig, og de 18 næste hver 60Nd. J Kloftret er indrettet et Cap»el,
· hvori Sognepreesten for Stovring holder Gudstjenestez og i Skoven syd for
Klostret er anlagt en Kirkegaard for Klosterfrøkenerne.
Mellerup Sogn, Annex til Stovring Sogn, omgivet af dette,
tør-halv Herred og Randers-Fjord. Kirken, sydlig i Sognet, 11»X9 M.
n. o. for Randers. Arealet, 980 Tdr. Land, er temmelig jevnt, men
høitliggende, med gode Enge langs med Randers-Fjord; Jordsmonnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
