- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
487

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Volduni Sogn. 487

tog, men saasnart han havde forladt Jylland, bleve de erobredeSlotte igjen tagne
tilbage. Clausholms daværende Eier antages at have været Oluf L·unge,·som det
næste Aar forekommer blandt dem, der have uiiderskrevet Forliget i Kallundborg
imellem Kongen og Adelenz derefter tilhørte det Niels Jonsen l:396, ·og efter ham
Jens JensenBrok, som blev dræbt 1404 af Jens Nielsen Løvenbalk til Aunsbjerg,
Landsdommer i Nøi·re-Jylland, hvorfor denne det næste Aar maatte indgaae i
Helsingborg iDronning Margretes Nærværelse den mærkelige Sone med den Dræbtes
Arvinger, som læses hos Hvitfeldt, og hvorved han forpligtede sig til at stifte i
St. Clemens Kirke i Aarhuus en evig Messe for hans Sjæl og en anden i Sorte-
brødre-Kirke sammesteds, hvor han var begravet, at holde hans Ligbegacngelse det
Prægtigste, han formaaede, og dertil indbyde begge Slægters Venner, at sende 6
Pilegrime til udenlandskeHelligdomnie (som Jerusalem, Rom, St. Jakob iSpanien)
og 9 til Helligdomme i de tre nordiske Riger m. m. Af Jens Jensens to Sønner
arvede Lage Jensen Clausholm, og efter denne hans Søn Arel Lagesen (—«k l-198);
derpaa Sidstncevntes Datter Pernille Vrok, gift med Albrecht Engelbrechtsen
Bydelsbachz deres Søn Lanrits Albrechtsen, der faldt paa Ditmarskertoget 1500
som den sidste Mand af Slægten, ·og Datteren Metie Vydelsbach, som blev gift
med den i Neformationshistorien berømte Rigshofmester Mogens Gjøe til Krenke-
rup, hvis i Forveien betydelige Eiendomme saaledes forøgedes med Clausholm,
hvor han opførte en ny Hovedbygning Efter Rigshofmesterens Død 1514 deeltes
Clausholm imellem hans to Børn Albert Gjoe og Ellen Gjøe, gift med Mourits
Olsen Krogenos til Bollernp i Skaanez af Bondergodfet tilfaldt der Fru Ellen
ikke mindre end 83 Gaarde og Bol og 3 Møller (see Hist. Tidsskr. 1V. S. 14l·).
Da hun døde uden Børn 15(33, vedblev Claiisholm samlet at være i Familien Gjøes
Besiddelse, og kom derfra til Peber Brahe til Krogholm, gift med Margrete Gjøe, fra
hvem Gaarden igjen gik i Arv til deres Datter Mette Brahe, gift med Otto Mar-
fviin tilDybek, og fra dem igjen til deres Datter Helvig Marsviin, der 1649 blev
gift med Hans Friis til Kragerup, som saaledes med hende fik Claiisholm. Hans
Friis var en Søn af Christian 1V.’s bekjendte Cantsler Christian Friis tilKrage-
rnp, født i Kjøbenhavn 16253 efter at have tilbragt 8 af sine Barndomsaar i den
lærde fjællandske Biskop Jesper Brochmands Huus, var han i sin Ungdom stedse
paa Reiser og opholdt sig baade ved fremmede Universiteter og ved fremmede Hoffer,
hvor han stod i stor Anseelse; men han er især bleven bekjendt for sit patriotiske
og behjertede Forhold i den svenske Krig 1658, da han ikke blot med sine egne Folk
tappert forsvarede Clausholm, som da var temmelig fast, omgivet med dybe og
brede Grave samt Palissader, mod Fjenden, men endog paa egen Bekostning
oprettede et Regiment paa 800 Ryttere, for hvilket han selv var Oberst, og med
hvilket han gjorde Landet vigtige Tjenester. 1678 døde Hans Friis’s Hustru, og
Aaret efter hans eneste Datter Christiane Barbara Friis, der var gift med Briga-
deer Johan Rantzau til Braniminge og døde i sin første Barselseng tilligemed
Barnet; hvorpaa Clausholm blev deelt iniellem Svigerfaderen og Svigersønnen,
hvilken Sidste 1686 solgte sin Andeel til den mægtige og indflydelsesrige Over-
j·ægermester, senere Storcantsler Grev Conrad Reventlovz utilfreds herover flyttede
Hans Friis fra Clausholm, som han nu havde beboet i 37 Aar, til det ligeoverfor
paa» den anden Side af Aaen liggende Tustrup (i Hørning Sogn), hvor han boede
til sin Død 16973 han ligger begravet under et kostbart Epitaphiicm iHorning Kirke-kj.
Den nye Eier anvendte store Bekostninger paa Stedetz den gamle, afRigshofmester
Mogens Gjoe opførte Bygning, som havde staaet sin Prøve i den svenske Krig, lod
han nedrive til Grunden og den nuværende Bygnings Hovedsløi (2 Etager med
Frontespicez de to Sidefloie, ligeledes i 2 Etager, ere senere tilbyggede) opføre 1699;
Haven lod han omlægge med Terrasser og Vandspring Storcantsleren modtog
flere Gange Besøg paa Clausholm af Kong Frederik lV.; og efter hans paa denne
Gaard indtrufne Død 1708, medens hans Enkefrue Sophie Amalie Hahn eiede den,
indfandtKongen sig en Dag, d. 26de Juni 17l2, paa Clausholm og bortførte Grev-
indens yngste Datter, den 19aarige Anna Sophie, hvis Skjønhed havde gjort et
mægtigt Indtryk paa ham, til Skanderborg, hvor han strax ved Ankomsten udnævnte
hende til Fyrstinde afSlesvig og endnii samme Aften lod sig vie til hende (til venstre
Haand) af en i Hast beskikket Hofpraestz hvorpaa den unge Dame levede i Bigaini
med Kongen i 9 Aar indtilDronningens Død 1721, da hun to Dage efter Begravelsen



’) Hans Friis’s Levnet, beskrevet af ham selv (indtil 1679) læses i Danske Mag. lV. S. 151—54«








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free