Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Holbæk Sogn.
kaldets Reguleringssum er 1144 Rd. Præstegaardens Areal er 58 Tdr.
Land Ager, 21 Tdr. Land Eng, af 672 Td. Hil.
Holbæk Kirke er bygget af hugne Kampesteen, med Taarn, som i ældre Tid
har været meget høiere og havt Spiir. Kirken er smuk og udmærker sig ved et
hvcelvet Lost af en ganske egen Construction, da det er saa fladt, at det neppe for-
tjener Navn af Hvælving Under Choret findes et hvælvet Gravkammer med
endeel Ligkister, indeholdende Støvet as ældre Eiere af Holbækgaard med deres
Familier. Smuk Ligsteen i Choret over Hans Skygge til Holbækgaard og hans
Hustru. Et Sagn fortæller, at han skal være myrdet, og at han derfor er afbildet
med en Dolk i høire Sidez men dette beroer paa en senere Tids Misforstaaelse,
idet Dolken her hører til den Tids almindelige Ridderrustning.
Hovedgaarden Holbækgaard-«-«’), beliggende i Nærheden af Randers-Fjord,
skal have tilhørt Hvidernes berømte Slægt, af hvilken Kongemorderen RaneJonsen
iD. Atl. nævnes som denne Gaards Eier. Senere tilhorte den en Tid lang
Familien Munk; idet d. 23de Juni 1310 indgaaede Forlig i Sønderborg imellem
de holsteenske Grever og Hertug Valdemar as Sønder-Jylland bestemtes, at «Peder
Munk skal have sit Fæste igjen til Halebeck« (Hvits.), som altsaa i Rigets Opløs-
ningsperiode maa være blevet ham frataget af Grev Geertz Peder Munk nævnes
oftere under Kong Valdemar Atterdags Regtering og maa have været en anseet
Ridderz han var saaledes med at undertegneForliget iKallundborg imellem Kongen
og Adelen 136(). Derefter nævnes Magnus Spedersen 1410, Knud Munk Væbner
1426, Nis Munk 1446 og Christiern Nielsen Munk 1460 som Ciere afHolbækgaard.
Henimod Slutningen af Aarhundredet er Gaarden kommen til Aarhuus-Bispe»st,ol,
hvorunder den hørte indtilReformationenz blandt detGods, som ved denne Leilig-
hed kom til Kronen, nævner Hvitfeldtogsaa »Huolbygaard.« J den Tid, Bispe-
stolen eiede denne Gaard, findes den at have været bortforlehnet til forskjellige
Adelsmændz Kongen forlehnede 1540 Hans Stygge, som havde været den sidste
katholske Biskop Ove Bildes Lehnsmand paa Silkeborg, med Holbækgaard, og 1514
kjøbte denne Adelsmand Gaarden af Kongen; han synes at have staaet i særdeles
Gunst hos Christian lll., havde efterhaanden forskjellige betydelige Forlehningeri
Jylland, og døde d. 31te Octbr. 15683 som ovenfor anført, ligger han med sin
Hustru Christenze Strangesen begravet i Holbæk Kirke. Holbækgaard gik derpaa i
Arv til Sønnen Mouritz Skygge, Landsdommer i Nørre-Jylland, der døde 1603
og ligeledes blev begravet i Holbcek Kirke; hans ane Fru Anna Lykke solgte,
efterat deres Søn Peder Stygge var faldet 1612 paa Christian lV.’s Tog iSverrig,
1613 Holbækgaard og Gods til Rigsraad og senere Rigsadmiral Albert Skeel til
Fussingø, efter hvis Død 1639 Gaarden tilfaldt hans Søn Christen Skeel» til
Fussingø og Balle-, Befalingsmand paa Tryggevelde, der var en af de to Rigs-
raader, Frederik lil. sendte ud til den svenske Konge for at underhandle om Fredenz
.som paa saa haarde Betingelser kom istand i Ros-tilde. Christen Skeel døde i
Kjøbenhavn under Stadens Beleiring d. 30te Marts 16593 hans Datter Bitthe
Skeel arvede Holbækgaard og blev 1662 gist med den i vor militaire Historie
hæderlig bekjendte Generallieutenant Niels Rosenkrands til Stougaard, der som
Commandant i Kjøbenhavn omhyggelig sørge-de for Hovedstadens Befæst»mng-
Udmærkede sig i den skaanske Krig ved Wismars Bestormning 13de Decbr. 1615 og
blev skudt under Helsingborgs Beleiring 3die Juli 1676(Bircherods Dagb. S. 175) MW
Hans Frue, der som Enke synes stadig at have opholdt sig paa H·0lbæ»kgaakd- pkydede
Holboek Kirke paa mange Maaderz men især har Fru Birthe Skeel gjort sig bekjendt
ved i Forening med Niels Juuls Enke Fru Margrete Ulfeld at have stiftet det ade-
lige Jomfrukloster i Roskilde 1699. Hun oprettede 12te Octbr.» 1700 Holbcckggakd
til et Stamhuus, og 24de Septbr. 1701 forundte Kong Frederik lV. hende Prikke-·
rettighed for Godsei, hvilken først er bleven ophævet 1852. Hun døde »5te»«zlllk
1720 i sit 77de Aar (begravet hos hendes 44 Aar tidligere asdøde Mand i Nccolai
Kirke i Kjøbenhavn), hvor-paa Stamhuset gik i Arv til hendes Broderdatter Char-
lotte Amalie Skeel, gift med Geheimeraad og Elefantridder Christian Ludvig v.
Plessen til Glorup, Selsø, Fussingø m. m.z han sik 1727 kgl. Tilladelse til at
M) Jfr. om denne Gaard K. Hansens »Danske Ridderborge« S. 35—64. ·
") Hans Lig blev bragt til Kjøbenhavn, hvor det jordedes i Nicolai Kirke ·under et prægtl«t
Marmor-Epitaphiuln. Isr. om denne bersmmelige Adelsmand Hofmans Efterretn. om dan e
Adelstn ll. S. 104—8, og om hans Cnie samme Vært l. S. 49—50.
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
