- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
496

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)





496 Ørsted Sogn.

Lære. Uagtet disse Billeder er udhuggede af en rå og i Kunsten lidet erfaren
Hånd, savner de dog ikke Interesse, og hidrører muligvis fra Midten af det 12te År-
hundrede. Tårnets underste Parti udgør et smukt lille kapel, hvori den æld-
gamle Døbefont, der er prydet med byzantinsk Løvværk.

Den første Oprindelse til det ældgamle Stenalt eller Steenholt, som Navnet
tidligere skreves, formodes såvel i K. Hansens »Danske Ridderborge,« hvor denne
Gård er beskrevet S. l—34, som i Prof. Beckers Herregårdsbeskrivelser at være
at søge i en Røverborg, som en eller anden stridslysten Ridder her har anlagt
på et Sted, der lå så bekvemt, omgivet af Moser og Kjær, til at udplyndre
Købmandsskibene, som besejlede Kattegat og Randers-Fjord. Et dunkelt Sagn
beretter, at en Jomfru Gunder på Stenalt skal have bygget Skjørring Kirke og
ligger der begravet på Kirkegården (jfr. Skjørring Sogn); men den første sikre
historisk bekendte Ejer af Stenalt, Bo Leigel af en ellers ubekendt Familie, fore-
kommer først i Midten af det l4de århundrede. Han solgte 1375 Stenalt med
alt Tilliggende til Jens Muus af en gammel og anset Slægt, efter hvis Død
Gården gik i Arv til hans to Sønner Lars og Strange Muus, hvilken Sidste
senere overdrog Broderen al sin Arv. Lars eller Laurids Muus efterlod sig ingen
Sønner, hvorfor Stenalt ved hans Datter Annas Giftermål med Anders Jacobsen
Bjørn kom til denne Familie, som ejede det gennem flere Slægtled. Ridder Anders
Jacobsen Bjørn, der også ejede Voergaard i Hellum Herred og gjorde sig fortjent
af Kirken ved at skænke betydelige Gaver til forskellige gejstlige Stiftelser, døde
1490, hvorpå Stenalt gik i Arv til hans Søn Gamle Bjørn Andersen (så kaldet
i Modsætning til hans Sønnesøn af samme Navn); han er mest kendt for sin
Deltagelse i Mordet på Rigshofmesteren Povel Larmand, der i året 1502 på
Højbro i København blev overfaldet af ham og Ebbe Strangesen, ihjelstukket og
kastet i kanalen med de Ord: »Du hedder Larmand, løb nu i Vandet, som din
Art er.« Rigshofmesteren blev efter sin Død anklaget for at have stået i For-
bindelse med de svenske Oprørere, og alle hans Godser tildømtes Kronen; Mordet
påtalte Ingen, da hans Børn og øvrige Slægtninge var alt for skræmte af
Sagens Udfald til at rejse nogen Anklage mod Morderne· Bjørn Andersens
Sønner Henrik og Anders Bjørnsen arvede efter Faderens Død i Fællesskab Sten-
alt, som efter dem tilfaldt Sidstnævntes Søn Bjørn Andersen d. Yngre, den
betydeligste Mand i Slægten. Bjørn Andersen var Rigsråd og Høvedsmand på
Københavns Slot og senere på Aalborghuus; han tilbyttede sig 1573 af Kong
Frederik II. det gamle berømte Cistercienserkloster Vitskøl, der som Herregård efter
ham benævnes Bjørnsholm, deltog hyppigt i den Tids diplomatiske Forhandlinger,
og døde 1583 på Bjørnsholm, hvor han ligger begravet; men en smuk Ligsteen
findes, som ovenfor anført, over ham i Ørsted Kirke. Sønnen, Jacob Bjørn,
arvede Stenalt; han døde som den sidste Mand af Slægten 1596. Hans Frue
Anna Krabbe, en Datter af Rigsråd Erik Krabbe til Vustrup, er bekendt som en
af Danmarks lærdeste Damer, og navnlig for sin Omhu for gamle danske Visers
og historiske Minders Bevarelse; således har hun efterladt en af de bedste Vise-
bøger eller en Samling af gamle Kæmpeviser, en Slægtsbog, en Mængde heraldiske
og genealogiske Optegnelser samt Afskrifter af gamle Dokumenter, fortrinsvis hendes
og hendes Mands Slægt samt Gården Stenalt vedkommende. Hun anvendte en
stor Del af sin Formue til at forskønne Ørsted Kirke, og skænkede den ligeledes
den ovennævnte skønne Kalk, og tilligemed sin Mand opførte hun 1595 et, nu
nedbrudt, Gravkapel ved Kirken, hvor de begge blev begravede, og hvor hun lod
opsætte en Steen, hvorpå de 6 Ejere af Stenalts Navne fra Laurids Muus til
Jacob Bjørns tilligemed deres Hustruers er indhuggede. Efter Fru Anna Krabbes
Død 1618 blev Stenalt af hendes Arvinger solgt til Enevold Kruse til Hjermeslev-
gård og Ryomgård samt Åstrup i Sjælland; han var Rigsråd og Statholder
i Norge, senere forlenet med Tranekjær Slot og Langeland, og døde 1621. Hans
Frue Else Marsviin overlevede ham til 1632, hvorpå Stenalt tilfaldt deres Sønne-
søn Tvge Tygesen Kruse og dennes Moder (Faderen var død nogle år i forvejen)
Fru Karen Sehested, en Søster til den bekendte Hannibal Sehested, som af
Kong Christian IV. blev udnævnt til Hofmesterinde for hans Børn af Ægteskabet
med Kirstine Munk, og siden gift anden Gang med Jørgen Seefeldt til Visborg-
gaard; da hendes eneste Søn af første Ægteskab, ovennævnte Tyge Kruse, døde
ugift i en ung Alder 1649, arvede Moderen Stenalt, som således ved hende kom
over til Familien Seefeldt. Jørgen Seefeldt, der efterhånden var Befalingsmand
over Augdesidens Len samt Hald, Koldinghus,Holbæk Slot og Dueholm-Kloster,



V

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free