Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ørsted Sogn. 497
døde 1667*), hvorpå hans ældste Søn af andet Ægteskab, Christian Seefeldt,
arvede Stenalt, og efter ham hans Søn Kaptajn Mogens Seefeldt, der solgte
Gården til sin Svoger Etatsråd Axel Bille til Ørumgård og Holbækgaard
(død 1739); han fik 1730 kgl. Bevilling på, at Stenalt måtte høre under Holbæk-
gårds Virkething, hvilket vedblev indtil 1751. Hans Enke Fru Sophie Seefeldt
bestyrede indtil to år før sin Død sin Fædrenegård Stenalt, hvilket hun allerede
havde gjort i sin Mands sidste Leveår, og skiftede 1751 mellem sine Sønner, så-
ledes at den ældste, Etatsråd og Landsdommer i Jylland Knud Bille, fik Stenalt,
den yngste, senere Geheimeconferentsraad · og Landsdommer i Fyen Henrik Bille,
Holbækgaard, hvorimod den anden Søn, Justitsråd Christen Bille, som var svag
og siden gik fra Forstanden, foruden Sandgården i Ørsted fik sin øvrige Lod
udbetalt i Penge. Etatsråd Knud Bille døde l787, og Stenalt tilfaldt hans
Datter Ida Skeel Bille, gift med Greve Frederik Christian Schack til Stamhuset
Giesegaard (død 1790). For deres Søn Greve Preben Brahe Schack, senere Cancelli-
deputeret, udsatte hans Onkel, den rige Oberstl. Preben Brahe til Hvedholm, i sit
Testamente 100000 Rd. til Indkjob af Jordegods, for hvilke Stenalt købtes af
Faderen, hvoraf under 29de Jan. 1787 oprettedes et Stamhuus, hvori senere (1802)
Estruplund også indlemmedes. Da Stamherren Greve Preben Brahe Schack selv
havde overtaget Bestyrelsen, nedrev han straks den gamle, af Rigsraad Biørn Andersen
d. Yngre opførte Borg, der bestod af 3 toetages Fløje, var omgivet med Grave og
efter hin Tids almindelige Skik forsynet med et kapel, og opførte den nuværende
smukke Bygning med fladt Tag i italiensk Stil, samt lod den herlige Have anlægge
med stor Bekostning, så at endog Gartnere skulle være forskrevne dertil fra Italien.
Grev Schack levede ugift, og fik allerede 27de Decbr. 1805 Bevilling til at afhænde
Stamhuset imod en Fideicommiscapital på 125,000 Rd., hvilket han udførte 1810.
Stenalt har siden den Tid ved Køb hyppigt skiftet Ejere: Generalkrigskommissær
B. Holm, tidligere Købmand i Norge (1810—12); Kammerjunker, senere Geheime-
raad og Ceremonimester Frederik Sophus Naben til Beldringe; Lieutenant i Søetaten
Jens Kraft Dinesen Vedel; Etatsraad Hans Jørgen Hansen til Bramstrup; Stats-
kassen; Generaladjutant hos Kong Frederik VI., General Frants Christoffer v. Bülow,
1823; han solgte det 1824 til Højesteretsadvokat, Etatsraad Jens Laasby Rottbøll
og Landsoverrets- samt Hof- og Stadsrets-Procurator, Justitsraad Malte Brun
Nygaard, hvilken Sidste 1825 blev Eneejer, og solgte Gård og Gods 1842 for
227,000 Rd. til Peter Christian Bruun, der igen 1847 har overdraget det til sin
Søn, den nuværende Ejer.
Rougsø (tidligere skrevet Rosø) Herred, har i ældre Tid været en ø, omflydt
af Kattegat og Randers-Fjord, ligesom der endnu på den Side, hvor det hænger
sammen med Fastlandet, findes betydelige Eng- og Mosestrækninger samt åløb.
Ørsted, der er Herredets største By, skal tidligere have været en lille Købstad med
Udsejling til Kattegat, hvorom endnu en Gade, kaldet Toldbodgyden, bevarer
Mindet; man har også i Nærheden fundet Ankere og andre Skibsredskaber. »Som
Bevis for, at Ørsted By tidligere har været en Købstad,« bemærker en foreliggende
Beretning, »kan formentlig også gælde, at den endnu er bygget med større Regel-
mæssighed i Gader og Gyder end Landsbyer i Almindelighed.« Den lille By Bode,
som ligger nærmere ved Fjorden, skal have været dens Ladeplads. Det Meste af
Ørsted By, nemlig 49 hele og halve Bol tilligemed Præstegården, afbrændte d.21de
April 1696 (Bircherods Dagb. S. 318); d. 12te April 1777 brændte 7 Gaarde og
17 Huse. Byen er siden 1857 Bopæl for en Distriktslæge, og fra samme Tid af
oprettedes her et Apotek. Fra Ørsted stammer den berømte Familie af samme Navn.
I den ovenfor nævnte beretning meddeles også, at det er et Sagn på Egnen,
at Byen Hollandsbjerg skal være anlagt af en koloni Hollændere, og flere af Beboerne
synes virkelig at have noget Fremmed i deres Physiognomi, lig det hollandske;
Navne og Skikke er dog de samme som andetsteds på Egnen.
*) Han må ikke forveksles med den samtidige Jørgen Seefeldt til Refsnæs og Næs, Rigsråd,
Landsdommer i Sjælland og Befalingsmand på Ringsted-Kloster, der er bekendt af sit store
og kostbare Bibliotek, og døde ugift 1662; jfr. Hofmanns Efterretn. om danske Adelsm. ll.
stamtavlen ved Side 293.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
