Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 Vivild Sogn.
Lægedistrictz 4de ngds. Amtets 65de Lægd. Med AnnexfognetVeilby
een Commnne. Kirken tilhører den Horningske Stiftelse. Præstekaldets
Neguleringsfum, 1280 Rd., er nu forhøiet ved en fast Tiendeaccord
med 32 Tdr. Rug, 16 Tdr. Bhg og 23 Tdr. Havre. Præstegaardens
Areal er 60 Tdr. Land Ager, 29 Tdr. Land Eng, af 71-’9 Td. Htk.
Vivild Kirke har Hvælvinger og Taarn med fiirkantet tilspidfet Spiir. J den
nordre Muur findes Mindesmcerker over Brødrene Jorgen Nosenkrands (s 1551),
Erik (—s- 1560 og Peder Rosenkrands iil Hevringholm (-s· 15702, samt over Oberst
Christen Friis, Herre til Hevringholm, Tustrup, Essenbæk og Noniiingefogaard
(—s· 1727); han ligger begravet paa Kirkegaarden (see nedenfor).
Hovedgaarden Hevringholm (i ældre Tid skrevet »Hyffringholm«) er Rosen-
krandsernes gamle Stamfædez i K. Hansens »Danske Nidderborge«, hvor denne
Borg findes udforligt beskrevet (S. 65—108), føres dens Historie endog tilbage
til før Knud d. Stores Tid, men hvad der berettes om dens ældste Eiere, er aldeles
usikkert. J sin sidste Skikkelse, hvori den bestod til ind i dette Aarhundrede, skal
den være bygget 1650 af den rige Frants Lykke og Frue Elisabeth Brok, hvis Navne
og Vaaben med det nævnte Aarstal fandtes over Porten. J Slutningen af det
l4de og Begyndelsen af det 15de Aarhundrede (ved Aarene 1397 og l407) var
efter D. Atl. Niels Jverfen Rosenkrands Eier af Hevringholmz derefter nævner
Hansen paa ovenanførte Sted Niels Jensen Nosenkrands til Tange, som han for-
moder at have været af en Sidelinie af Familienz hans Søn Stygge Nielsen
Rosenkrandsi sidste Halvdeel af det 15de Aarhundrede; dennes Søn Eilerz hans
Søn Christoffer, hvis 3 Sønner Jørgen, Erik og Peder, som ovenfor anført, ligge
begravne i Vivild Kirke. Peder Rosenkrands H 1570) og efter ham den fjerde
Broder Stygge Nosenkrands (sk 157l) vare de sidste Eiere af Hevringholm af denne
Familiez Sidstnaevntes Datter Kirsten Rosenkrands blev gift med Niels Skram til
Urup, en Søn af den berømte Admiral Peder Skram, »Danmarks Vovehals«,
hvem hun tilbragte Gaarden, og som døde 1601. Deres Datter Elsebe Skram,
gift med Eske Vilde til Svanholm, solgte som Enke 1608 Hevringholm til den
bekjendte Nigsraad Eske Brok til Estrupkj Da Zdenne ved fin Død 1625 ikke
efterlod sig Sønner, bleve hans mange Herregaarde fordeelte mellem hans 3 Døttre
og Hevringholm tilfaldt den yngste, Elisabeth Brok, gift med den rige Frants Lykke
til Overgaard, sont, antages at have opfort Gaardens Bygninger og døde 1655.
Hans Søn og Arvingen til hans store Godser, Kai Lykke, den smukkeste og rigeste
Adelsmand i Danmark paa sin Tid, blev, som bekjendt, for en kaad Yttring om
Dronningen 1661 af Høiesteret dømt fra Ære, Liv og Gods, men undgik Dodsdommens
Fuldbyrdelse ved at flygte, saa at man maatte nøies med den usle Hevn at hals-
hugge et Træbillede, som skulde forestille hamz hans store Eiendomme tilfaldtKronenz
Det Hevringholm underliggende Bondergods blev ved denne Leilighed udstykketi
mere end 200 Lodder, dog med Neluitionsret for dem, der bleve Eiere af Hoved-
gaarden, hvilken kort efter, uden at man veed hvorledes, kom til Olnf Daa, og
senere, da han forarmedes, blev udlagt til hans 3 Sønner for deres Mødrenearv
1667. Disse fandt imidlertid Gaarden, der var altfor vidtløftig til, at den kunde
drives uden mange Bønder, som de ikke havde Raad til at kjøbe, saa lidet ind-
bringende, at de allerede det næste Aar solgte den til Oberst Hans Friis til Claus-
holm, hvilket havde en Proces til Følge mellem Fader og Sønner, der ved Høie-
sterets Dom faldt ud til disses Fordeel. Hans Friis, der allerede før Kjøbet af
Gaarden eiede en Deel af det samme tidligere underliggende Bøndergods, benyttede
sig af den ovennævnteReluitionsret til at indløse hele Godset, saa atHevringholm
atter blev en completHovedgaard. Kort for sin Død oprettede han, da hans eneste
Barn Christiane Barbara Friis efter et kort Ægteskab med GenerallieutenantJohan
Rantzau til Bramminge var død 18 Aar tidligere, rinder llteMarts 1697 Hevring-
holm til et Stamhuus for sin Broderfen Oberst Christen Friis, som efter sin Broder
Gregers Friis’s Død 1771 arvede Tustrup, og for at fuldkomme sin afdøde Far-
’) Eske Vrok har selv noteret i sin Dagbog for 1608: »D· 21de Juli iiosfte ieg Hoffringholni
med djs Gods for 50,000 Dallei·. Den allermechtigste Gud aiffue bode mine Børn ott) mig det
til Glede och Lycke.« (Vede1 Simonsens ,,Bidr. til Eske Brocks Levnetsbefkr.« S. 58.) Be-
retningen i D. Atl., at Hevringhoiin skal have tilhøre Geert Rantzau til Breitenburg« som
døde 1627, og hans Søn Grev Christian Rantzain er urigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
