- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:I /
534

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





. ...).-·.-.— —





534 Anholt Sogn.

Kirken har ikke nogen bestemt Eierz dens Pengeanliggender staae under Stifts-
ø»vrighedens Bestyrelse Den ældre Kirke skal ikke have været ældre end Reforma-
tionens Jndforelse»i Danmark. Det fortælles, at før dennes Opførelse maatte
Beboerne drage til Morup Kirke i Halland, en Reise af 10 Mile (Richardsons
Bestrivelse over Halland S. 92).

Anholt — et»Gods uden Hovedgaard —- tilhørte i ældre Tid Kronenz 1441
blev Hr. Otto Nielsen Rosenkrands forlehnet med Anholt og Grenaa. Fra Kronen
blev Oen 1668 solgt til Toldforvalter Peder Jensen Grove, hvis Enke 1674 blev
gift med Hans Rostgaard til Kraagerup (Js 1684). Hans Søn Conferentsraad
Frederik Rostgaard, der efter ham arvede Øen, som 1711 blev plyndret af de
Svenske, oprettede 1741 Stamhuset Kraagerup, der kom til at bestaae, foruden af
Kraagerup i Frederiksborg Amt, af Øerne Seierø, Nexelo og Anholt, af hvilke den
sidste endnu hører til det for Stambuset substituerede Fideicommis Conferentsraad
Nostgaard døde 17453 de følgende Besiddere af Stamhuset og Fideicommisset have
været Erectors Datterson Kammerherre og Oberst Frederik von der Maase H 1774),
hans Søn Kammerherre og Staldmester FrederikAnton Adam v. d. Maase cs 1821)
og dennes Sort, den nuværende Besidder. Under Krigen med England blev Oeii
d. lsde Mai 1809 besat af Englænderne, som befæstede Fyrtaarnet ved at omgive
det med en 10—12 Alen høi Muur, der var forsynet med eiBrystværn afJord og
besat med 12——16 24 pundige Kanoner. Desuden var iTaarnet anbragt l4 Stykker
svært Skyts, samt i Muren Kasematter til Garnisonen, der i Marts 1811 bestod
af 5—600 Mand. D. 27de Marts 1811 blev gjort Forsøg med Kanonbaade og-
henved 1000 Mand Land- og Søsoldater paa at tilbageerobre Øen, men etSammen-
stod af Misgreb og uheldige Omstændigheder gjorde, at Expeditionen aldeles mis-
lykkedes, og kostede Anforeren, Major Melsted, og flere Officerer Livet. Anholt
forblev i Englændernes Besiddelse indtil Fredsslutningen lst4.

Oens Besidder har Forstrandsret. Hans Forvalter er tillige Sandflugts-
commissair og paa Grund af Dens Fraliggenhed fra Fastlandet constitueret som
Politimester, Auctionsdirecteur og Skifteforvalter.

Skjøndt Anholtboerne ikke ere egentlige Søfolk — de fare nemlig ikke tilsoes —
— medføre dog Forholdene, at de hente deres meste Fortjeneste fra Søen, deels ved
Fiskeri og deels ved Bjergning fra de Skibe, som forulykke ved Dens-) Fiskeriet
drives med Garn og tildeels med Vod. Her haves Rødspættegarn og Resdspætte-
vod, Nokkegarn, Sildegarn samt Hornfiskevod. De vigtigste Arter Fisk, som her
fanges, ere Rødspætter samt om Foraaret og SommerenSletvarer,Jsingerz Tunger
og Pigvarer. Rødspætterne afsættes fornemmelig til svenske Baadførere, som-med
deres store Baade, der kunne indtage 5——600 Snese, føre dem til Gothenborg
Sletvarer, Tunger og Pigvarer bringes enten ved Kvaser", som undertiden-søge
hertil, til Kjøbenhavn eller ved Baade til Gilleleie og Hornbæk, hvor de opkjobes
af saakaldte Fiskeprangere, som paa Vogne føre dem til Hovedstaden. Jsinger
kunne kun undertiden afscettes til Svenskernez i Almindelighed forbruges de paa
Oen. Alle disse Fisk fanges i Rødspættegarn, som udsættes i Søen i en Afstand
af høiest 1-2 Miil fra Landet. Om For- og Efteraaret og i det Hele, naar Veiret
ikke er meget roligt, gjøres »Dagsæt«, d. e. Garnene udsættes om Morgenen og
trækkes, efter at have staaet i 6—8 Timer. Om Sommeren i godt Veir gjøres
»Natsæt«, d. e. Garnene udsættes om Eftermiddagen og trækkes »næste Morgen
tidlig, efter at have staaet i 12—16 Timer. Natsæt er fordeelagtigst, forsaavidt
det alene giver »Herrefisk« d. e. Sletvarer, Tunger og Pigvarer- J Rokkegaknenc-
som udsættes omtr. 1 Miil fra Landet og staae i 2—3 Dage, fanges Rokker- dog
kun til eget Forbrug, nogle Rødspætter og Pigvarer, undertiden ogsaa Helleflyndere,

samt paa et Sted sydost for Landet — det saakaldte Kleins Rev —- altid nogle

udmærkede store Østers, hvilket tyder paa, at der maa være en Østersbankei
Nærheden. Der er ogsaa til forskjellige Tider søgt efter denne Banke», men endnu
er det ikke lykkedes at finde den. J Sildegarn fanges Sild, men ’kogsaa kun til
eget Forbrug. J Hornfiskevoddene fanges Hornfist, men sjelden mere, end at

-) »De ere gode Folk, hvorvel man ei kan nægte,
J gamle Dage de jo vare stemme Kncegte.

Nu derimod man seer dem bedres Daa for Dag:
Peder Paaks·

Hver lever- chrisielig og nærer sig af Vrag.«




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:09:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-4/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free