Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ens-.
Anholt Sogn. 535
Beboerne selv kunne forbruge hele Fangsten. J de sidste Aar have nogle af Beboerne
ogsaa anskasset sig Kroge, som de udsætte ved Steengrundene vest for Oen, og som
af«og til have givet ret god Fangst af Torsk og Jsinger. En vigtig Erhvervsgreen
for Oens Gaardmænd var tidligere Sælhundefangsten (pnoe,a gcsypnus eller den
langsnudede Sæl). Den Sælcoloni, som havde udkaaret sig Anholt til stadig Fugle-
plads, har imidlertid nu næsten ganske forladt denz man mener, fordi Englænderne
under Occupationen 1809—14 stod mellem Sælerne og derved skræmmede dem.
Hvad Huusfliden angaaer, beskjæftige Mandfolkene sig om Vinteren fornemmelig
med at hinde Fiskegarnz Fruentimmerne svinde ikke alene al den Hør og Hamp,
som behøves til Garuene, men de forarbeide alt Tøi til Familiens Brug. Næsten
ethvert Fruentimmer kan væve, og i de fleste Huse findes en Væv. Mandfolkene
sye selv deres Klæder, ligesom Fruentimmerne deres. Anholtboerne bygge ogsaa
selv deres Baade, saavel Fiskebaade som de store Bjergningsbaade, der ere af 5
Commercelæsters Drægtighed og derover. Haveculturen indskrænker sig til det
Nyttigez i Haverne dyrkes kun Kaal, Kartofler, Gulerødder og Charlotter, hvoraf
især de 3 sidstnævnte Slags lykkes godt idenne sandedeJordz dog er det saagodtsom
kun til eget Forbrng Blomster og Frugttræer findes kun enkeltviis og som en
Undtagelse i en eller anden Have, skjøndt Forvalterens og Præstegaardens smukke
Haver vidne om, at begge Dele meget godt kunne trives her.
Der er for ikke længe siden paa Anbolt opdaget en Oldtids Mærkværdighed.
Der har været etherksted for de ældgamle Steenfagers Fabrikationz man har der
fundet et heelt Oplag af mislykkede og halvforarbeidede Flintkiler (Antq. Tidsskr.
3die Hefte S. 213).
Naar Fyret paa Anholt første Gang blev oprettet, er ikke bekjendt; men allerede
under Frederik ll. var det igang, thi han klager 1561 over, at efter Skipperes
Udsagn blev Fyret slet besørget, saa det ikke brændte længere end til Midnat, hvilket
han befalede at skulle forandres. (Gl. Danske Mag. 1V. S. 80). Siden er Fyr-
taarnet flere Gange flyttet og omhygget, især fordi det vilde Hav ikke har faret
lempeligt med det. Det nuværende ligger Iis M. v. n. v. indenfor Dens OstPynt
Totten under 560 44« l4« n. B., 110 39« 12« o. L. fra Greenwich. Det er et Fyr
af 4de Orden med Blink hver 25de Secund, 119 Fod over Havet, i et isoleret
staaende rundt Taarn, Lysvidde 372 Miil. Naar Knobens Fyrstib ikke er paa
Stationen, tændes desuden et fast Bifyr i Taarnets Østside, 56 Fod over Vand-
fladen. Det lyser iRetning af det ost for Øen liggende Revs Ydrespids Knoben
og har en Lysvidde af 2!-«2 Miil. Knobens Fyrskib ligger 1,«4 Miil ud for Knobens
Vager. Det ligger ud, naar Veiret og Jsen tillader det, de første Dage i Marts
og bliver om muligt liggende til 31te Decbr. Fast Fyr med Speilapparat, 2V2
Miils Lysvidde.
oTusinder Herred.
der danner den sydostlige Deel af Randers Amts oftlige Halvo, omgives
af Kattegattet, samt Nørre, Sønderbald, Øster-0sisbjerg og Mols
Herreder. Fladeindholdet udgjør c. 53j10 U Miil. Jorderne ere for
Størstedelen lette og sandede, paa flere Steder dog muldrige og lerede;
i den nordlige Deel langs den sydlige Bredaf Indfer Kolindfuud er
Underlaget meget kalkrigt, og paa den østlig·e Side ved Glatved Strand
ftrcekker en betydelig Kalkrevle sig ud i Havet. Skovarealet, hvoraf
1221 Tdr.—-Land er Fredskov, er fornemmelig fordeelt over den sydlige
Halvdeel af Herredet. Htk. er 2573·V4 Td. A. og E., 39778 Td. Skik.
og 393t4 Td. Msk. Ved Folketcellingen i 1855 var Judvaanernes
Antal 8209. I geistlig Henseende udgjør Synder Herred tilligemed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
