Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Helgenas Sogn.
høst, og derfor tjener til Søniærke, er af Middelstorrelse, med Taarn; kun over
Choret er Hvælving, ellers Træloft. Paa Gulvet ligger et Gravdække af Egetræ
fra 1589, som endnu holder sig godt, uagtet det ligger i Gangen; efter D. Atl. er
her ogsaa en Ligsteen over Sogneprcesten Oluf Sorensen Dal, som 1628 blev skudt
af de keiserlige Soldater. Et Pnlditur i Enden af Kirken vansirer den meget. -
Den tydske Halvo Helgenæs er ikke umærkelig i den danske Krigshistorie. J
Kong Harald Blaatands sidste Regjeringstid, da han laae i Strid med sin Søn
Svend Tvestiæg, utrnstede denne en Flaade, hvormed han overfaldt ham ved Helge-
nces og slog ham paa Flugt. SivlgeSarcsBeretning var det ogsaa efter·en Kamp
med Sønnen her, at den gamle Konge blev skndt afPalnatoke, hvorimod Knytlingm
Saga, som Suhni følger i sin Danm. Hist, henlceager Scenen til Joseijordem og
andre Kilder til forskjellige andre Steder. Under Krigen mellem Kong Magnus d.
Gode og Svend Eftridsen traf den Første en Cfteraarsaften i Aaret ttd44 Svends
Flaade ved Helgenæs og drev hain paa Flugt efter et heftigt Søstag, som varede
hele Natten. Blandt de Eiendomme, som Biskop Peder Bagaer 1203 skjenkede til
St. Clemens Kirke i Aarhiiiis, var ogsaa Helgeiiæg-Gaard. Denne er formodentlig
den samme, som senere kaldtes Kongsgaard« hvor efter D. Atl. de kongelige Iagt-
betjente skal have opholdt sig, naar Kongen holdt Jagt her, og hvormed endnu
nogle Vendergaarde benævnesz her skal nemlig i ældre Tider have været en stor
kongelig Dyrehave. Helgenæs var forhen et eget Fogderi og Virkz i Aarene
1523——24 var saaledes Jens Pedersen Basse Foged paa Helgenæsz og Helgenæs
Birk synes endnu at have eristeret 174(). Efter en Jadberetning til Caneelliet af
1622 fra ovennævnte Sognepræst Olnf Sorensen Dal (meddeelt i Nye danske
Magazin llt. S. 14t flg.) skal Marfk Stig (,,Marsti«) have eiet LandetHelgenæs.
Paa den sinalle Hals eller Tange, hvorved Helgences er landfaft med Mols Land,
skal samme Marsk Stig efter Fiongemordet have opfort en Muur af Kampesteen, den
saakaldte »Dragsmunr«, hvoraf der endnu er tydelige Levningerth Den gaaer i
en ret Linie (paa Mansas Kort urigtigt angivet i en Bue) over det smalleste og
laveste Sted afTangen, som her hæver sig i en jevn lille Munding fra den ene Kyst
til den anden, medens der’baade nord og syd for samme findes høie Baller. Det,
som er tilbage af Muren, er knn Grunden, omtrent-l Alen hoi, bestaaende af util-
hugne Kampesteen. J sidste Krig blev den nordlige Side tildækket med Jord, hvori-
mod den sydlige Side forblev, som den var, forat Soldaterne kunde søge Deekning
bag den. Midt igjennem den gaaer en Kjorevei til den ostlige Side af H»elgenæs.
Paa ingen af Siderne gaaer Muren lige ned til Stranden; paa den vestlige Side
ved Begtrup-Vig er forinodentlig Noget bortryddet for den vestlige K·1øreveis Skyld;
paa den vstlige Side gaaer Muren noget nærmere til Kysten, og «»Enden synes her
ikke afbrudt, da Stenene ligge temmelig regelmæssigt Uden Tvivl har Tangen
været sniallere, da Muren blev bygget, Landets Hævning har nemlig ladet Vandet
vige tilbage paa begge Sider. Hele Miirens Længde er 284 Alen. At Battctlet
fra den sidste Krig staae endnu Jordvoldene med Skydehuller til Kanonerz de ere
bedst bevarede paa den ostlige Side. Befæstningsværket blev anlagt lidt syd for
Dragsmuur, hvor Tangen er noget bredere og hæver sig i en temmelig betydelig
Høide, hvorved en vid Strækning mod Nord kunde bestryges. Nedenfor Voldene
ere dybe Grave; men alt Tommeret, Pallisader o. f. v. er bortsolgt ved Auctio·n.
Nord for Dragstnuur ligger en Vakle, som, forat den ikke skulde benyttes af Flenden,
og forat anen bedre kunde bestryges, er bleven lodret bortgravet paa begge Sider
iOit og Vest), saa at kun en smal Kam af den er bleven staaende. Fra Helgenaes
gik, som bekjendt, General Rye med sin Hærafdeling over til Fyen faa Dage, førend
han leed Heltedoden under Frederieias Volde· «
skal Kongemoi·derens—Lig ved Nattetid være fort ind i Helgeneks Kirke og der
et ved vor Frue Atter (Nne danske Mag. tll. S. ttthz men Sagnet lader ham
t i Kirker i Fyen og Sjælland, jsr. dette Værket specielle Deel l. S. 62·t·
Y) Efter et Sagn
smedet-lig begrav
ogsaa ligge begrave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
