Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—-
502 Bregnct Sogn-
allerede efter 4 Aars Forlob 1172 igjen forlode denneØ, fordi Vinterens Strenghed
afstar dem fra al Forbindelse med Fastlandet og ndsatte dem for Mangelz hvorpaa
de endelig kom til Roi det bekjendte Øm-Ztloster i den deilige Egn ved Ryez
imidlertid stadfæstede Paven 1174 deres sreintidige Besiddelse af Oen« Den fore-
kommer nu ikke i Historien for Aaret 1313, da Kong Crik Menved efter at have
dampet en stor Bondeopftaud i Jylland lod Bonderne opfore flere befæstede Slotte
for at holde dem i Ave, og deriblandt et paa denne O; men dette Slots Til-
værelse varede kun kort, da det i Koug Christoffer tl.’s Haandfæstning af 25de
Jan. 1320 bestemtes, at alle kongelige Slotte i Rette-Jylland skulde nedbrydes
paa Nibe, Kolding og Skanderborg nær, og Kronikerne ndtrykkelig berette, at
,,Kalffø«-Slot blev nedbrudt samme Aar (Seknu. ree. var-. ll. p, .-")28, Hritfeldt).
Dog maa der kort efter være blevet opbygget et nyt Slot; thi i den urolige Periode-
da Holstenerne med Grev Geert iSpidsen hnserede her i Riget, var Claus Timbek
1340 paa dennes Vegne Hovedsmand paa Kald-Slot; og ved Forliget i Spandau,
som Valdemar Atterdag s. A. sluttede med Holstenerue kort efter Grevens Mord,
bestetntes,. at han skulde indlose 9·iorre-Jyllaud, og at Kald med den fjerde Deel
af PWViUdeU skulde indloses forst; i det derover ndfeerdigede Doenmeut anscettes
,,det Huus skalfo« til 1»,(u)i) Mark lodigt Selv. 1313 indloste Stig Andersen af
Biornholm Kald-Slot fra Clans Linibek og hans Arvinger, og fik hans Qvittering
derfor; dog havde Sidstncevnte igjen 1318 Slottet i Pant (Hvitfeldt). 13555 fore-
kommer Ridder Fikie Molteke fra Møen i et Doeument som Hovedsmand paa Kald
og Randers (Suhms Danm. Hist. xltt. S. 85()), og i et andet af 1269 Niels
Muus (sammesi. S. 837); senere pantsatte Kong Valdemar Atterdag Slottet til
Aarhuus Bispestol, men Dronning Margrete indloste det igjen l4()7. Blandt de
følgende Lehnsmæud incerkes i det 15de Aarhundrede Otto Nielsen Rosenkrands til
Vjornholm, senere Rigshofmester (-s l477); i det t(3de Aarhundrede var Erik
Criksen Banner til Asdal og Kokkedal Lehnsmand paa Kalo Slot 1514—54, og
blev af Kong Christieru tl. overdraget her at bevogte den unge svenske Adelsmand
Gustav Criksen Bala, der 1518 var bragt hertil som Gidsel, hvorfor han, da Gustav
Vasa det næste Aar flygtede derfra til Lybek, maatte betale Kongen den Sum,
hvormed han havde forpligtet sig til at cavere for hans Person, men iøvrigt beholdt
han Lehnet og blev under Christian lil. Rigsmarskz derefter Jorgen Rosenkrands
til Rosenholm, der 15653 fik Kales-Lehn, og senere blev Statholder i Jylland
og en af de 4 Siegjeringsherrer i Christian lV—’s Mindreaarighed U- 1’)9(3); i
det l7de Aarhundrede havde Rigsmarsken Jorgen Skeel til Sostrup Lehnet, der-
efter Nigseantsleren og senere tongelig Cantsler Christen Thomesen Sehested
til Stougaard, Rigscantsler og Hofmester ved Sorg Academi Just Heg til Giors-
lev, Gunde Rosenkrauds til Vindinge og hans Broder CrikRoseukrands til Rosen-
holm. J hans Tid ophorte Lehussorfatningen efter Souverainitetens Jndforelfez
men et af de nye Amter blev efter Slottet benævnet Kalo Amt indtil Amtsind-
delingens Forandring l7lt4, da dette Amt blev slaaet sammen med 3 andre til
Randers Ami. Slottet forærede trong Christian V. kort efter sin Thronbestigelse
1670 til sin Halvbroder Grev Ulrii Frederik Gyldenlove, som ogsaa boede der en
kort Tid, men formodeutlig ikke har kunnet finde sig i at leve i en saadan Afkrog;
1672 lod han Slottet nedbryde og anvendte Materialierne til sit nye pragtfulde
Palais paa Kongens Nytorv iKiobenhavn, som efter ham kaldtes Gyldenleves
Palais, og senere efter Dronning Charlotte Antalie, som kjobte det af ham, nk
NavnetCharlottenborg ,,Etidiiii«« — siges der i K. Hansens ,,Danste Ridderborge«,
hvor det fMDEs 011 historist Beskrivelse af Slottet S. Mit-Uv- — ,,er Numen af
Kald-Slot en af de smukkeste, vort Fodeland har at opvise. Endnu kneiser·den
nederste Deel af et stort siirkantetTaarn paa den hoieBorgvoldz menQdelæggelsens
Billede trindt omkring gior dog et sørgeligt Indtryk paa Oldgrandskeren og Historie-
forsleren. Det maa have været et imponerende Syn, da fordnnrdet vældige Taarn
og de stærke Mnre hævede sig hoit over Havets Overflade; thi endnu forbauses
man ved at see de faa Levninger-, der ere tilbage deraf-A Bankem hvorpaa Slottet
har ligget, er meget hoi. Ost for Borgen findes en Steensatntng, som tydelig
viser sig at være Grundvolden af en Bygning, og som paa anførte Sted antages
at kunne være Levninger af det gamle Kloster. · » ,
Hovedgaarden Kald, beliggende i llz Miils Afstand fra Slotsruinen inde
i Landet, var fordum Ladegaard til Slottet. Den »tilhorte i»forste palvdeel af
forrige Aarhundrede Familien Neventlov og blev tilligemed Friseuvold og Loistrup
indlemmet i det 1736 for denne Familie oprettede Siamhuus Frisenvold. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
