Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 74 Aarl)us.
Areal as 123 Tdr. Land, som i Matriklen benævnes Aarhus Frue
Sogns Tofejorder eller Vængerne, i Ning Herred.
Af offentlige Bygninger og Institutioiier mærkes:
Domkirken (St. Elemens Kirke), som findes beskrevet nedenfor.
Vor Frue Kirke eller den gamle Sortebrodre-Klosterkirke, belig-
gende veft for Domkirken; den udgjør den søndre Floi af det nævnte
Kloster og er tilligemed Domkirken de eneste Levninger i Aarhus fra
den katholfke Tid. Dette Kloster danner et sjeldent architektonisk Monn-
ment her i Landet, idet Klostrets oprindelige Plan i sin Heelhed er
bleven bevaret·«5«). Man seer saaledes den fiirsidedeKlostergaard samt 4
Hvælvinger af Korsgangen og en JJLængde Spor af de øvrige Hvælvinger,
som hørte til denne. I den vestre Floi finder man endog en hvælvet
Halle (Filostrets Resectoriuni) med to interessante Granitsoiler fuldstændig
bevarede. Hele Kirkebygningen er opført i Spidsbnestiil (efter D. Atl.
c. 1280), af middelmaadig Størrelse-, med 5 Hvælvinger og en Til-
bygning paa den søndre Side. Choret er høist eiendommeligt, baade
derved, at det er fiirkantet uden Afslntning, og paa Grund af dets slanke,
i 3 Rum afdeelte Vinduer. Tilbygningen, der ifølge et localt Sagn
angives at være bygget efter Refor1nationen, frembyder ikke en saadan
Slankhed som Choret i Vinduerne, men udmærker sig ved 3 eien-
dommelige og store Trappegavle. Taarnet, som i Modsætning til det
Sædvanlige er bygget i Kirkens østre Ende, er usædvanlig smalt og
har et høit Spiir, som forøvrigt senere er tilbygget. Ved Reforma-
tionen blev Frue Kirke skjenket Byen til Sognekirke, og Klostret selv
til Hospital. J Choret findes et herligt Epitaphinm over en Borger-
mester Hans Pedersen (·f 1650). Af nicerkelige Personer, der i ældre
Tid ere begravne i denne Kirke, nævnes Jens Jenfen Brok til Gans-
holm, som blev dræbt af Jens Nielsen Lovenbalk til Aitnsbjerg, hvorfor
denne 1405 maatte i Helsingborg i Dronning Margretes Nærværelse 3
indgaae den nicerkelige Sone med den Dræbtes Arvinger, som findes
omtalt ved Clausholm. Den i D. Atl. omtalte Kampesteen, som er
indmnret iKirkens vestre Ende, og hvorpaa man har villet finde udhugget
et Sværd til Minde om denne Gjerning, maa aabenbart betragtes som
en Ligsteen med et Kors fra den ældre christelige Middelalder (jfr.· 3
lignende, som blive omtalte ved Donikirken). I Skibet findes en Lig-
fteen over den bekjendte General-Admirallieutenant Grev Frederik
Danneskjold-Sanisoe (f 1770), som ligger begravet under samme, med
Aarstal 1773, og iTilbygningen en stor hvid Marrklorsteen, ligeledes i
Gulvet, med Jiidskrift: »Stiftamtmand Oluf Borch de ·Schonboe»og
Arvingers Begravelse til ævig Tid« inden Aarstal). Endeel Epita-
phier og Gravstene over Magistratspersoner og andre anseete borger-
lige Personer findes endvidere i denne Kirke.
— «":" s-’»c–·;J» -..-·s.,—-—e- .·-.;—-·-.-—k ,.
dk) Som nøiere Forklaring angaaende Sortebredreklostret i Aarhus,0tjener den i « ’
de skildrende Bilag til dette Skrift givne Plan, optaget af «z. Kornerup ·
i 1858.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
