Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s.
.
. -·
.—— « .
s- ; i
k. s— .-
, i ,-
i . t l
., »
s ;
» .
«
. t
« i « .
» ; .»
, s,
1 « » sZs
l -,»
s i «
; »
. « Us-
i "·:1
: l
I ’
.i - »-
« .
A » ..s.’:
R l
s· .!.
r « »-
, .
i s
s ; »,
i Ex-
k
k ,
’·l
,
- » -(,i
» »
’«
- ; -:"
l .
. » .
. ,
. . »j
i . ·:, ·
. « »
C
« .·’
’ Alf
! i
x ! in
i
I Ly,
- I IT
. . ;J
; «
,
,
i
, »
,
. i
i »
s
.
i »
; .
;
l
:
«
» ·
k.
,
s
l-
s
! s
i .
· i
i ,
: l
i
,0
« »
. l
i
- i
s ez
—«–.k–k«»»s
646 . Skanderborg
1196 Rd. En ordineret Catechet er tillige Førstelcerer ved Borgerskoleu.
Amtmanden for Skanderborg Amt og Amtsforvalteren for
Skanderborg District have begge Bolig iSkanderborg. Der boer ogsaa
Districtslaeg en for Skanderborg Lægedistrict. Apothek. Amtets
75de Lægd. Valgsted for Anitets 2den Folkethingskreds
Ved Toldvcesenet er ansat for Skanderborg og Silkeborg i For-
ening en Toldoppeborfelscontrolleur og 4 Toldassistenter; ved Post-
vcesenet en Postmester, der tillige har Opsyn med Befordringsvæsenet.
Byen har en Svare- og Laanekasse, der»har været i Virk-
somhed i 3 Aar. Jndskudte Eapitaler c. 40,000 Rd.; opsparet Fond
c. 1000 Rd.
Den første Oprindelse tilByens Navn er at søge i den ældre, noget nordligere
liggende Landsby Skanderup, hvorefter endnu det til Skanderborg stødende Sogn
bærer Navnsx Byen Skauderup forekommer allerede under Koug Valdemar d.
Store, som d. 6te Juli 1176 i ,,Skandethorp« udstedte et Gavebrev til Esrom-
Klosterz i Valdemar ll.’s Jordebog kaldes Stedet »Scandthorp«. Da Slottet
byggedes i denne Byes Nærhed (hvorom nedenfor), kaldtes det efter samme Slan-
thorpburg eller Skanderborg, og derefter har igjen Byen som Kjobstad faaet Navn.
Angaaende dens Opkomst bemærker D. Atl., at, ,,som det er gaaet med adskillige
andre smaa Kjøbstæder, der ligge hos et Kloster eller kongeligtSlot, at der iForst-
ningen til sammes Fornødenhed har nedsat sig et lidet Antal af Haandvcrrksfolk,
· Arbeidere og Handlende, som efterhaanden ved tiltagende Næring har formeret sig
og bygget flere Huse, indtil det omsider har faaet Anfeende af en By og endelig
erholdtKjobstadsretz saa har det og havt sig med Skanderup eller Skanderborg By«.
Endnu i Midten af det 1’7de Aarhundrede brugtes NavneneSkauderup og Skander-
borg ifleng, ligesom ogsaa Skanderup Kirke vedblev at være Byens Sognetirke lige
til Slutningen af det l7de Aarhundrede, da et kongeligt Nescript af ttde Oetbr.
1699 tillod dens Beboere at søge Slotscapellet, som senere er blevet deres Sogne-
kirke. Sine første Privilegier fikSkanderborg af Kong Frederik 11., til hvis kjæreste
Opholdssteder Skanderborg-Slot hørte. Brevet desangaaeude, dateretSkanderborg
d. 27de Oetbr. 1553, indeholder, ,,at, sorat Underfaatterne, som nu boe eller komme
til at boe ved Skanderborg-Slot, desbedre maae nære og bjerge fig, samt Bonderne
deromkring nærmere maae kunne faae, hvad de behøve til deres Huusholdning, til-
lades det dem, som boe ved Slottet, eller som ville begive sig did og boe og
bygge indenfor detPlankeværk, som nu er opfat, at bruge oijob og Salg og Kjøb-
mandshandel med Hnmle, Staal, Salt, Klæde og hvad andre Varer Bonderne
kunne have behovz ligeledes skal det være Smedde, Skomagere og andre Haand-
værksfolk, som ere dygtige i deres Haandvcrrk og ville flytte did, tilladt at gjøre
dette; de, som vilde bygge, skulde bygge Kjobsiadbygning med gode Stalde, Loge-
menter og Værelser, saa Andre, som det hændes at komme did, kunne have hos
dem beqvem Tilflugt og Underhold; endvidere forundes dem, som nu boe der eller
ville bygge der, Fritagelse for Skat og al anden kongelig Tynge og Befvaering«
(Hist. Tidsskr. V. S. 33 flg.). Ved disse Priviligier, som stadfæstedes asKongerne
Christian lV. 1600 og Frederik tll. !6-18, fikByen dog ikke fulde Kjobstadrettigheder,
og den var længe derefter ikke anseet som fuldstændig Kjobstad, ligesom den ogsaa i
lang Tid vedblev at staae under Slotsstriverne (Amtsforvalterne), og først fik sin egen
Øvrighed, da Kong Frederik V. under 720de Juni 1760 beskikkede den en Byfoged.
Det vil af Resens Prospect over Skanderborg, der er aftrykt som Bilag, sees, at
Byen under de Keiserliges Jndsald i Jylland under Christian lV· er bleven omgiven
med Borde. Da D. Atl. udkom (1768), faaes endnu nord for Byen Spor
af en Skandse. J den svenske Krig 1·658—60 maatte ogsaa Skanderborg lide
meget af de polsie Hjelpetropper, som have efterladt sig et saa slet Minde her i
Landet ved deres Plyndrefyge og Voldsgjerninger. 1746 hjemsogtes Byen af
en større Jldsvaade, som lagde 17 Gaarde i Aske. Skjøndt Skanderborgs Be-
liggenhed ikke er gunstig for Handelen, og Byen som en Følge deraf ikke er stor og
O) Skandekuv Kirke ligger tæt nord for Skanderborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
