Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Silkeborg. 669
af 130 Gaarde og Huse, der tilsammen ere brandforsikkrede for
4,570,835 Rd. En Hovedgade, der, som foranfort, passeres af
Aarhus-Ningkjobing Ehansseen, gaaer igjennem Byen, en mindre
Gade lober parallel med denne, og desuden gives der et Par For-
bindelsesgader. Ved Regulativ af 20de Marts 1855 bestemtes: »Silke-
borg Handelsplads i Forbindelse med de Fabrikker og andre Boliger,
som ere eller blive opførte paa Silkeborg Hovedgaards Grund og Jorder
(c. 800 Tdr. Land) skal udgjøre en særskilt Commune, hvorunder
bemeldte Jorder henlcegges. Fremdeles skulle Eiendommene Marien-
lund (Skovridcrbolig), Lvsbro, Naaege, Joershauge og i det Hele
Skovene paa den vestre Side af Guden-Aa (Remstrup-91a), forsaavidt
de nu henhøre under Linaa Sogn, med de dygningeU som fortiden ere
eller fremtidig opfores paa disse Grunde, betragtes som et med Silke-
borg Eemmune forbundet Landdistriet hvad Fattig-, Skole-, Kirke- og
Jordemodervcesenet angaaer, hvorimod de ei skulle deeltage i de egent-
lige Byskatter. Til dette Landdistriet er senere ved Lov af 30te Octbr.
1857 lagt en Strækning ost for Remstrup-Aa og Bras·-Sø, men paa
hvilken sortiden kun findes nogle faa Huse. Det samlede Landdistricts
Areal udgjør omtrent 2400 Tdr. Land. I Aaret 1855 blev Silkeborg
igeistlig Henseende ordnet som et eget Sogn og Linaa Sogn dertil
auiieeteret.·«3"")
Af nicerkelige Bygninger, Anlæg og Institutioner i
Silkeborg vil her være at anføre:
Silkeborg Hovedgaardsbhgning, paa Stedet ofte kaldet
Slottet, eenetages grundmuret Bygning med Kvist og 2 smaa Sidefloie,
opfort ved Aar 1780; heri er indrettet et Capelz Postexpeditionen og
Telegraphbureauet have ogsaa Loeale i denne Bygning.
Silkeborg Papirfabrik. Denne drives med ZTourbiner og 3
Vandhjul, og der arbeides med 13 store Hollcendere og 2 Donkins Papir-
1nafkiner, som daglig levere 4—5000 Pund Papir. Vandkraften, som
Fabrikken bruger, er af c. 120 Hestes Kraft; i Gjennemsnit bestilt-stiger
Fabrikken 116 mandlige og kvindelige Arbeidere. I forenet Entreprise
med Papirfabrikken drives en Meelmolle med 7 cherne, der træffes af
en Tourbine af c. 30 Hestes Kraft, og et Teglveerk, der aarlig leverer
c. 1 Million klappede og pressede Muursteen. Ved Fabrikken ligger Eierens
qc) Oprindelig benborte Silkeborg under Linaa Sogn, men det blev paalagt den
i 1846 til Linaa og Dalleruv kaldede Præst, at holde en Capellan »k—» tin-»
med Hensyn til at der paa Silkeborg skulde holdes Gudstjeneste, og blev til
den Ende en Sal i Hovedbpguingen iiidrommet til Bedcsal eller Capel. Der
hengik imidlertid flere Aar inden at Gudstjenesten, af Mangel paa Indretning
af Capellet, kunde begynde. J Aaret 1850 forsynede Kjobniand Holtzermann
iSilkeborg paa egen Bekostning den nævnte Sal med Alter, Pradikestoh
Kirkesiole m.m., og samme Aar indviedes dette nette lille Cavel afBiskoppem
og i Aaret 1»858 er det blevet udvidet. Senere er der stadig holdt Guds-
tjeneste i samme, idetHandelspladsen,medens den har faaet Standpqu Gass
anng og Telegrapl)station, ikke bar seet sig istand til at skaffe sig en Kirke.
Som en Følge af de iiltagende geistlige Forretninger blev det anseetfornodent
at anscette en Præst paa Silkeborg, og da Linaa og Dallerup Sognekald var
blevet ledigt tt—’5—·), dannedes to nye Cmbeder, idet nemlig Silkeborg og Linaa
Sogne oprettedes stil et eget Sognekald, og Laasby Sogn, der i Henhold til
kal. Resol. af l4de Januar 18533 nu adskiltes fra sin-tidligere Forbindelse med
Sjelle og Skjorring Sognekald, forenedes med Dullerup Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
