Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Silkeborg 671
Bistop Peder, som vilde bygge sig en Gaard, engang feilede paa Lang-Sø,
blæste Vinden ham hans Silkehue af, og han bestemte da, at hvor den drev iland
vilde han reise fin Borg, sont han efter Anledningen til Pladsens Valg gav Navnet
SilieborgU De to næstsidste katholske Bistopper Ciler Madsen Stygge og Niels
Clausen, som begge resignerede en halv Snees Aar før deres Død, forbeholdt sig
for Livstid Silleborg, og her døde de, den første 15()l, den anden 1531. Da Johan
Rantzan i Reformationsaaret 1536 blev udsendt af Kong Christian tll. for at tage
det katholske Bispegods i Besiddelse, gjorde Bistoppens Lehnsmand eller ,,Ofsicial«
paa Silkeborg Hans Stygge Modstand og vilde ikke overgive Slottet uden Befa-
ling fra sin Herre Vistle Ove Vilde, som uagtet sine Fortjenester af Kongen og
Riget blev fængslet ligesom de andre Biskopper, da de, som Hvitfeldt siger, »al1e
skulde stares over een Ram-O og derved nødt til at give sit Samtykke til Slottets
Overgivelse. Silkeborg blev da et kongeligtLehn og Sædet for en kongelig Lehns-
mand indtil Sonverainitetens Indførelse, ligesom ogsaa i den følgende Tid et Amt
efter Slottet bencevnedes Silkeborg Ami. J Arent Berntsens «Danmarckis og
Norgis frnctbar Herlighed« kaldes Silkeborg »et velbygt, anseeligt og overmaade
lystigt Slot, liggende 4 Mile vesten op i Landet fra Aarhus, paa et synderligt
smukt og beleiligt Sted af Skov og Mari, saavelsom mange ferske Soer og Ager,
saa at ttgl Majestaet derfor derotnlring sig en egen Frihed og Vildbane haver sor-
beholdt.« Thomas Fiscyer fra Kongsberg nedsattesig 1583 inlland. Blandt dennes
flere Børn var den ældste, Christian Fischer, Kong Frederik lls.’s Mnndskjcenk. Som
Belønning og Erstatning for den Forstrwining, han l658 og følgende Aar i Krigens
Tid havde gjort Regieringen, erholdt han Sitkeborg Gaard og Gods, der herefter
forblev hos dennes Son Daniel Fischer og Sottneson Christian de Fischer, der til-
lige eiede Allinggaard, Grottballegaard og sinderslevgaard Fra denne sidste Eier ind-
løfte Kong Frederik lV. Silkeborg l·7l9 ved Neluitionz Gaarden blev derpaa afbrudt")
og dens Marker udlagte til Rytterkobler. Ved Ryttergodsets Salg i 1767 kjøbte
Rittnester Hans v. Hoff Silkeborg med Tilliggende af 241J2Td. Htk. Hovedgaards-
tart, 212 Tor. Bøndergods, 22 Tdr. Skovsiyld og 17 «Tdr. Moltestyld, men uden
Hovedgaardsbygning, for 38,000Rd. D. C. Umiddelbar efter Kjøbet opførte den nye
Eier samtlige Hovedgaardsbygninger, af hvilke dog Ladebygningerne, som vare
opførte-af Bindingsvcerk, 1777 afbrirttdte og derpaa atter bleve opfort af Grund-
muur, saaledes som de nu soresindes. Under Nitmester Hoff conserveredes Godset,
men da hele Ciettdotntnett 1790 blev afhckndet til hans Son Landsdotnmer Henrik
Muhle v- Host, begyndte denne strax at bortscelge Godsei. Hovedgaarden med det
tilbagevcerende Gods (10Bøndergaarde og nogle Huse) og Skovene (e. 5000 Tdr.
Land), Konge- og Kirketienderne af Linaa og Tem Sogne solgte han 1804 tilOver-
krigseommissair Jngerslev og Ritmester v. Halling for 200«000 Rd. D. C., og kort
efter Udklclbtt Ingekslev sin Med-Eier mod en Godtgjorelse af 25,000 Rd. D. C. M-)
Jngerslev gjorde Forslag til en Canalforbindelse mellem Silkeborg og Aarhns gjennem
Aarhus Mølle-Aa, Braband-Sø og den deri løbende Aa, Taastrup-So, Gamtnelgaard-
So, Peter-So, Venge-So, Navn-So, Knuds-Sø, Bitk-Sø, Borre-So, Bra-Sø
og Rimstrup-Aa (herom see Begtrup om Agerdyrkningens Tilstand i større-Jylland
1. S. 545—49J»z han forestod ogsaa Gnden-Aaens Seilbargjorelse op mod Randers
csee ilz S. 4l4). Aar 18l4 afheendede han Silteborg til tlrigsraad Aastrup, Kjøb-
tnand i Randers, for 300,0()()Rd. Solo og :30t),00()Rd. Sedler, men da Kjøberen
ikke kunde opfylde de indgaaede Forpligtigelser, gik Handeleu tilbage, efterat der
O
l) J Danske Atlas tv. S 479 fortælles om Grottbeek Kirke: »J den ostre Ende over Alteret er en
Nuttddeel as hugne Stene, som udvendig har været forsynet med runde Steenpiller, hvoraf
nogle ere borte-, og efter Beretning skal være bortsort as en Lirnsmand til Silke-borg, men der-
» sra ved Slottets Rnin adspredte
) Denne Gaard, der i· Beatrnps Beskrivelse over Agerdyrkninaens Tilstand i Mørke-Jylland , 1ste
Dkel Udsksf kun anfores til 20 Fast Bygning, har ikke været den gamle VisdeaaardsBygning,
otn hvilken Danske Atlas ndtrykleitg ansorer, at det vides ikke naar»den er nedbrudt ·
J Begtrnps nysnævnte Beskrivelse as korte-Jylland, 1ste Deel S. 540—— :")-15, findes sn intlressant
Vursering over Stikeborg Gaard, Gods, Tiender og Skove, hvorved ndkommer en Sum af
447»770 M. D. C Over Skovene ottres i Vurderingen, hvilken maa antaaes at vrede med-
deelt Begtrnvat Jngerslevt Skovene paa Stlkebora, Haarnp oa Virkelnnd Eiendomme, som
alt hører til «Zilkebor«a, lldtljor etAreal af c. 5lllnler. Land. Vilde man beregne sammes Værdi
efter det Qvarttnm Brænde, der pro lemnaee kunde ndbrtnaes ved Skovntna, saa maatte der
idetmindste udkomme stll Favne pr. To, Land, eller talt 2ttt«l,(l(sls Favne, hvilke Ti 4 Rd· udgjorde
8 Tvi-. Guld.· Men anslaaet man Veerdierne som sædvanligt, efter Judtcegten, saa kan man
anseette hzfz as Skovarealet til Hnast aarlig, der bliver c. 62 Tdr. Land, oq paa hver Td. Land
4ll Favne a 4 Rd = 9920 Nd» eller capttaliseret 248,(10t1 Rd. ·
Ikka
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
