Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sedel og Hadernp Sogne. 761
Judvaanere: 1168. Jordbrug er Hovederhoervet. Desuden betyde-
lig Torveafscetning »
Sognet hører Under Hjerm og Ginding Herreders Jurisdiction
(Holftebro), Holstebro Amtstue- og Lægediftriet; 3die ngds. Amtets
79de Lægd. Sognet danner en egen Commune. To Sognefogeddiftricter,
det østre og veftre. Kirken tilhører Sognebeboerne. Præstekaldets
Reguleringssum er 1244 Rd. Præstegaardens Areal er, foruden Mose
og Hede, 80—90 Tdr. Land Ager og Eng, af c. 77J8 Td. Htk
Sevel Kirke er en lang smal Bygning med Taarn og Bjcelkeloft. Den har
tidligere været mindre; men da Iver Kfeldsen Juul til Stubbergaard 1554 havde
faaet kongelig Tilladelse til at nedbryde Trandum Kirke og henlægge Menig-
heden til SevelKirke, blev omtrent 1-"3 af Kirken samt Taarnet tilbpgget. J Choret
findes et Epitaphium over nysnævnte Adelsmands Son lifeld Juul. Trandum
Kirkes Tomt er endnu kjendelig paa Sognets Oftgrwndse ved Vridsted-Aa.
Hovedgaarden Stubbergaard var i Middelalderen et Nonnekloster under
Navnet Stuber-Kloster eller Stubetorp, hvis Orden og Stiftelse er ube-
kjendt; det forekommer første Gang i Fru Gro’s oftere omtalte Testament af 1268
blandt de andre Klostre, som hun betænkte med Gaver. Det bestyredes som Nonne-
klostrene i Almindelighed af en Priorinde og en Privi-, der forvaltede Godset. Efter
Reformationen forlehnede Kong Christianlll. ovenncevnte Jver Kieldsen Juul, som
kort iforveien var bleven valgt til Biskop i Oslo, med Stuber-Kloster, paa den
Betingelse blandt Andet, at han skulde besørge Jomfruerne deres Underholdning;
og allerede 1547 solgte og tilfkiodede Kongen ham Klostret med tilliggende Gods,
som fra den Tid kaldtes Stubbergaard. Han Søn Kjeld Jnnl arvede det efter
ham og dode l6()6. Under En af de følgende Eiere blev Godset saa forgjældet,
at det ved Opbud skal have faaet 24 Lodseierez 1678 var der endnu 14, og 1754
3 Lodseiere deri; da D. Atl. (Y5te Tome) udkom 1769, var Godfet deelt imellem
Oberftlieutenant Jens Sehested til Rydhave og Morten Qvistgaard. Gaarden, som
tidligere havde udgjort en prægtig Bygning, var allerede da uanseelig og havde
paa Grund af foranforte uheldige Omstændigheder mistet det Meste af sit Gods.
1796 findes den at have tilhort Kammerherre, Stiftamtmand Sehested. En Deel
af den nuværende Hovedbhgning skal dog være Ledning af det gamle Kloster.
Stnbbergaard havde fordum ,,7 Gange 7Herligheder«, som, med smaa Variationer,
angives at have været folgende: 7 Kirker, 7 Møller, 7 Øer, 7 Seer, 7 Skove,
7 Gange 7 drivende Plove, samt 7 Gange 7 Vinduer i Hovedbpguingen.
Haderup Sogn, Danmarks storsteSogn, endog større end enkelte
Herreder, omgivet af Vording, Hodsager og Sevel Sogne, Hjerm og
Hammerum Herreder samt Viborg Amt. Kirken, nordlig i Sognet,
3 M. o. for Holftebro og 23J4 M. f. for Skive. Arealet, 32267 Tdr.
Land, hvoraf c. 1800 Tdr. Land indhegnet Plantage lFeldborg
Plantage), er i det Hele fladt og sidt, i Midten af Sognet dog
noget mere bolgeformigt. Jordsmonnet er af skarpfandet Beskaffenhed
og dækkes med den mere end -10 Gange større Deel af Lyng, fom her
danner den største og vildeste Hedestrcekning i Jylland. Paa Østgrænd-
sen løber Karup- eller Vridfted-Aa.’ Htk. 197«J8 Td. A. og E.
og 11-2 Td. Mfk. «
J Sognet: Haderup Kirke, Haderup Præstegaard, og
Skole ved Kirken, samt desuden 4 Bifkolerz nogle Gaarde og Huse
under Benævnelferne Hadernp, Haderiis, Hostrup, Faarbcek,
Egelund, Heslund, Ur (Over- og Neder-), Feldborg (Over-
og Neder-); Gdne Løitgaarde,Vifdrupgaarde, Vormstrup,
Høgsgaard, Hvolbcekgaard, Kjolvraagaarde, Gedhufet,
Graagaarde, Graasandgaarde, Vestorpgaarde (Øster- og
Vester-), Baselund, Gindefkov, Stavlundgaarde, Plan-
-. . MNCMM sex-s-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
