- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
797

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tiin Sogn. . 797

landeveien fra Ringkjobing til Holstebro passerer Sognet. Htk. 215
Tdr. A. og E. og 81,-«c·, Td. Msk.

I Sognet: Tini Kirke og Skole, samt en Skole i den oftre
Deel af Sognet; nogle Gaarde og Huse, der beiicevnes Norby og
Soiiderbh; Hovedgaarden Timgaard, af Htk. c. 18 Tdr., med
c. 345 Tdr. Land, hvoraf 150 Tdr. Land Ager, 100 Tdr. Land
Eng, 20 Tdr. Land Mose, 25 Tdr. Land Hede og desuden c. 50 Tdr.
Land Hede iTorfted Sogn; Avlsgaarden Lindholmgaard, en Parcel
fra Timgaard; Gaardene og Hiisene Nørgaard, Smedegaard,
Søgaard, Siiggaard, Knudsgaard, Søgaarde, Svingaard,
Riiskjcer, Reikjcergaarde, Brinkgaarde, Gadegaarde, Var-
besgaarde, Skarregaard, Lundegaard, Præstegaard, Mølle-
gaard, Grønneby, Noderup, Snagdal, Oxhjerg, Stampe,
Polsgaarde, Nordesgaarde, Søndesgaarde, Sønder-
gaarde; Brogaard Kro; Tim Vandmolle og Kro. Ialt i
Sognet 59 G. og 40 H

Indvaaneret 651, hvis Hovederhverv er Jordhriig. ·

Sognet hører til de samme Adininistrativ-Iiiddelinger som Hoved-
sognetz 1ste ngds. Amtets 58de Lægd. Sognet danner en egen Com-
in une. Kirken tilhører Sognebehoerne.

Tim Kirke har et høit Taarn af samme Brede som Kirken; heri hænger en
Klokke, som Peder Gyldenstjerne til Timgaard skal have taget som Krigsbhtte fra
en Kirke i Sverrig under Syvaarskrigen i Kong Frederikll.’s Tid. Klokken skal have
en Jndskrift, hvori med faa Ord St. Johannes paakaldes. Choret gaaer iEet med
Skibet. Ved selve Kirken findes nu ikke mere noget Begravelsescavel, da Bønderne,
som for omtrent 50 Aar siden bleve Eiere as Kirken, nedbrod Gyldenstiernernes ;
gamle Familiebegravelsez derimod findes paa Væggene adskillige Cpitaphier over
adelige Personer fra Timgaard, og i Gulvet flere Ligstene, hvoriblandt en i Choret
over Conradns Fras med Kone og Datter, ,,som døde 11510 under Jiiterdicten.«

Tiin Sogn dannede forhen tilligemed Madum i Ulvhorg Herred et egetSogne-
kald, der blev nedlagt ifølge kgl. Reskr. af lstde Marts 1823, hvorefter den
nuvcerende Anuectering blev aiiordnet.

Tim eller Tinigaard tilhorte i mere end 3 Aarhundreder, fra første Halv-
deel af det 14de til Midten af det 17de, den heromte Familie Gyldeiistierne, deri- l
blandt Nigsinarsken speder Gyldenstjerne tf 1594), som opførte den store grund-
rniirede Hovedbygriing paa 4 Floie af 3 Etager og med 3 Taarne, der stod endnu »-
i sidste Halvdeel as forrige Aarhundrede, men nu er ievnet med Jorden Borg- ·
pladsen er» endnu kjendelig nord for den niivaerende Timgaardz Levningerne as to
gamle Veie føre over en sid Eng, den gamle Borggrav, ud til Toniten, hvorpaa
nu staaer-en lille Vindinolle. Paa det gamle Tiingaard var det, aiPeder Gylden-
stierne, efter at have opbygget den med mere end almindelig Pragt og Snffisance, I
modtog en Æresvisit af Kong Frederile Han førte da Kongen ned i sin Kjælder, 3113 «
viste ham et stort Viinfad og fik det Løfte, at Kongen vilde blive paa Timgaard C
indtil dette var tomtz men Peder fatte Viinfadet i Forbindelse med flere andre, .
som laae i Kierlderen ved Siden, og derved forlængedes Kongen-3 Ophold, under is-
hvilket allehaande Lystighed maatte forkorte Tiden. Blandt andet Tidsfordriv for- «
anstaltede Peder Gyldenstjerne en Vieddekforse·l, hvor han tog Prisen fra Kongen.
,,Pyt!« sa’e Peer til Kongen, idet han kjørte ham forhi — deraf Ordsproget —z
men hvad sa’e saa Kongen til Peer?« — Han blev vred og sagde: ,,Jeg vil ingen
Phtien vide af-, Peerl« — Peder Gyldenstierne, der var en Brodersoii as Torhen
Ore, som Christian ll. lod halshugge paa Grund as hans formeentlige Attraa til
Dyveke, skal efter etganiinelt Sagii, der dog synes blottet for historist Paalidelig-
hed, have fort den Ligsteen, soin Kongen lod lægge over thekeez Grav i Helsingors ,
SortehrodrekKlosters Kirke, sra Helsiiigor til Timgaard (ifr. Staneinav Litteratiir- Tj —
selskabs Skrifter, 1ste Bind, S. 472—49i3). Et Stykke af denne Steen ophevares
endnu paa Niindetaarn Ved Gaarden anlagde han en Have, og befalede Bon-
derne at heiibringe dertil det øverste Jordlag raa et Qvarteeer Tykkelse fra deres



Iis-O «-«.« .- «

–d,.s-—-:ss-—..—.— » ..—–
-...-—–—-«. » ss :

-
.«»-——«






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free