- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
798

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

798 , Tim og Vederso Sogne-



















































egne Kaalhaverz derved fik Haven god Jord og kom til at danne en Høide, som
endnu skal være kjendelig. Efter Gyldenstjernerne besad Familien Sehested Tim-
gaard fra Midten af det t7de Aarhundrede indtil 175(3, da Holger Sehested solgte
den til Frants Linde til Palleshjerg, og sra ham gik den tilligemed hans øvrige
store Besiddelser i Ningkjobing-Egnen over til hans Svigersøn Christian Daniel
Fridenreieh til Palstrup. J Slutningen af forrige Aarhundrede eiedes Timgaard af
Caneelliraad Soren Tang, efter hvis Død det store Gods, der i sin Tid hørte til
Gaarden, bortsolgt, ligesom Pareelgaarden Lindholm blev udlagt fra Hovedgaarden.
J dette Aarhundrede har Titngaard tilhort Kamnierraad Lasfem senere Proprietair
Otio Augnst lo Cour, Kammerraad A. C. Koefod, der for nogle-Aar siden afhcendede
den til den nuvcerende Eier. Ved en as Udtjorslerne staaer en flad Steen med to
Buer i, som rimeligviis har siddet over et af Vinduerne paa det gamle Timgaard.
J en Bondegaard i Nærheden sial foran Doren ligge en Steen med to udhugne
Løvet i. (Over Timgaard og Tim Sogn haves en Beskrivelse af P. M. Nodskov,
Viborg 1787.)

Vederso Sogn omgivet af Stadil og Tim Sogne samt Ulvborg
Herred, Stadil-Fjord og Vesterhavet. Kirken, omtrent midt i Sognet,
214 M. n. for Ningkjobing og 4 M. s. v. for Holstebro. Arealet,
3016 Tdr. Land, er jevnt, tnedtnnldede Agerjorder, der fornemmelig
have sandet, men enkelte Steder ogsaa leerblandet Underlagz mod Fjorden
Enge; shdostlig i Sognet nogle Hedestrcefninger3 paa den korte Stræk-
ning ud mod Vesterhavet findes Flyvesand Ved Sognets Mord-oft-
grændse lober Madum-Aa eller Reikjaer-Væk, der falder i den ved
Grændsen mod Ulvborg Herred liggende Nørre-Sø, som ved et Aalob
staaer i Forbindelse med Stadil-Fj.ord. thi. 161 Tdr. A. og E.

J Sognet: Vederso Kirke, Vederso Præstegaard i den
nordvestlige Side af Sognet og Skole midt i Sognet; nogle Gaarde
og Huse, der bettcevnes Hugby, Tard, Bjergegaarde, Kjærby
og Sundbt), bestaaende af Huse ved den saakaldte Vedersø-Klit;
Hovedgaarden Aabjerg, af Hil. c. 201«9 Td., med 280 Tdr· Land,
hvoraf 110 Tdr. Land Ager, 120 Tdr. Land Eng, foruden c. 50 Tdr.
Land Hede i Torsted Sogn; Vederso Vindmolle midt i Sognet.
Jalt i Sognet 53 G. og 40 H.

Indvaanere: 565. Naar undtages Beboerne i Sundshusene, hvis
Erhverv er Fiskeri, er Jordbrug Hovederhvervet

Sognet horer under Hind og Ulvborg .Her·reders Jnrisdiction
(S)inngkjøbingl, Ringkjobing Amistue- og Lægedistrictz 1ste ngds. Amtets
STdeLirgd Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Sognets



Beboere. Præstekaldets Reguleringssum er 692 Did. Præstegaardens
Lilreal er c. 110 Tdr. Land, af c. sit-« Td. Htl Ved Vedersø Klit
nd mod Vesterhavet er en Nedningsstation med Redningsbaad og Raket-
kasteapparat.

Navnet Vederso (i D. Atl. Veierso) udtales af Beboerne som Veife. Kirken
har Taaru og ngibset chelelost. Fra Skibets sondre Side ndgaaer en Tilbygningz
tidligere skal en anden have veeret jevnsides med denne. De i D. Atl. Hte Tome
omtalte aabne Begravelser ere nu tilkastede. ·
Aabierg (forhenKjellingbjergl er en gammelHerregaard, der fra Slutningen
af det 15de til Begyndelsen af det l7de Aarhundrede tilhorte Familien Junl, senere
Familierne Kaas og Linde, hvorefter Gaarden kjøbtes 1767 af Capitain Ernst Hal-
ctmus, senere adlet med Tilnavnet kle Hofman, der eiede den til henimod Aar-
hundredets Slutning. Senere blev Godset tsortsolgt og Hovedgaarden tildeels
udstxdkket J gamle Dage skal Gaarden have ligget der, hvor Vedeer Aschstsgaatd
UU ligget- og erholdt sit Navn af den Aa, der løber tcet forbi en lille Vanke,
hvorpaa den laae. Hovedbhgzningen bestaaer af 3 grundinurere eeiketagesteglhcrngte






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free