Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
830 Veile.
tagelse af Egnen omkring Hinimelbjerget. Byen ligger i en lang smalEngdal, der
kan betragtes som en Fortsættelse af Fjorden og begrændses paa begge Sider af
usædvanlig høie og steile·, med herlige Bøgeskove bevoxede Banker, blandt hvilke
»Himmelpinden« er en af de høieste Engen gjeniiemstrommes af den brede Veile-
Aa, som løber syd om Byen ud i Fjorden, efter først at have optaget fra Nord
flere mindre Aaer, som deels omgive Veile, deels løbe igjennem den. Byen har
ogsaa Navn efter sin Beliggenhed, thi Veile betyder et Sted med lavt Vand, som
man kan vade over; og Byens Segl er endeel Strømme, løbende mellem høie
Bakker, med en Bro over. J gamle Documenter skrives Navnet »Wæthlæ«,
»Wæthel«, ,,Wedel«, hos Hvitfeldt ,,Vedle«. At Veile allerede i Begyndelsen af
det 13de Aarhundrede har været en anseelig By, kan sluttes deraf, at Dominicanerne
eller Sortebrodrene (Prædikebrødrene) kort efter at være komne herind i Landet
fik et Kloster her omtr. 1227 (altsaa samtidig med Klostret af samme Ordeni
Aarhus)z paa dette Kloster, som var det eneste iVeile, og hvis Bygning skal have
været stor og anseelig- fik Borgerne Gavebrev af Kong Frederik l. 1531, da
Brødrene havde forladt det, og en af dets bedste Bygninger, formodentlig Kirken,
blev indrettet til Byens Raadhuns (nedbrndt l78()), eftersoin det gamle Raadhuus
var afbrændt tilligemed en Deel af Byen Aaret iforveienz Klostrets Kirkegaard var
der, hvor nu Torvet er. Under Borgerkrigen mellem Kong Erik Plovpenning og
hans Brødre var Veile en af de Stæder, som 1247 blev afbrændt af Abel D. 6te
Marts 1256 holdt Erkebiskop Jakob Erlandsen det mærke-lige Kirkemode i Veile,
hvor den saakaldte Mile-Constitution .,cn»i iscclesja Daisjassats (efte·c Begyndelses-
ordene) blev vedtaget, hvilken siden bragte saa mange Ulykker over Landet; og i
Febr. 1279 holdt en følgende Erkebiskop, Thrugot Thorstensen, atter et Kirke-møde i
denne By. Ogsaa diplomatiske Forhandlinger imellem Fyrsterne fandt undertiden
Sted i Veile i Middelalderenz saaledes sluttede Kong Erik Menved her 1317 et
Forbund med sin Søstersøn Johan Herre af Werle i Meklenborg, og Kong Valde-
mar Atterdag d. 13de Marts 1345 et Forbund med sin Svoger Hertug Valdemar
af Sønder-Jylland. Sidstnævnte Konge stadfæstede d. 3die Ang. 1355 Byens ældre
Privilegierz dens ældste bekjendte Privilegier, der dog indeholde Stadfæstelse af
endnu ældre, ere givne af Jnterimskongen Valdemar af Sønder-Jylland 1327.
J Slutningen af Jan. 1523 opholdt Kong Christiern ll. sig i Veile og havde her
den bekjendte Sammenkomst med Rigsraad Mogens Munk, Landsdoinmer iNorre-
Jylland, som efter en dog ikke ganske paalidelig Beretning hos Hvitfeldt ved denne
Leilighed skal have efterladt hos Kongen det af den jydske Adel i de samme Dage
udfærdigede Opsigelsesbrev. Samme Aar blev Byen ødelagt af Jldebrand, og
lignende Ulykke hjemsogte den i Aarene 1530 og 1595, ligesom den ogsaa 1584
blev haardt medtaget as Pesten. Men meest led Veile dog ved de gjentagne og
langvarige Occupationer i det l7de Aarhundredez først af de Keiserl»ige, som holdt
Byen besat fra 2den Octbr. 1627 til ind i Juli 1629 og befcrstede Kirken og Raad-
huset lden gamle Klosterbygning), hvorved enMængde Huse bleve deels nedbrudte,
deels opbrændte, saa atAntallet af de odelagte Bygninger ved Fjendens Bortmarfch
angaVEs til henved 200, og hele Gader laae aldeles øde; dernæst af de Stvenske i
Aarene 1644——45, da Ødelæggelsen skal have været endnu større, og 16o7——583
endelig 1659—60 af 5J;tolakkerne, disse »Hjelpetropper«, der, som bekjendt,· overalt
og saaledes ogsaa iVeile og denne Byes Omegn huserede langt værre end Fjenderne.
Hertil kom 1659 en Pest, som rasede voldsomt saavel blandt Borgerne som Polak-
kerne. En grændseløs Elendighed herskede derfor i Veile, da Freden endelig slutte-
des 16603 kun 29 Bygninger i Byen vare beboede, da de øvrige vare deels af-
brændte, deels ødelagte, og de Fleste afBorgerne, hvis Liv Pesten og Krigen havde
skaanet, vare flyttede ud paa Landet. Lang Tid maatte hengaae, inden Byen kunde
sorvinde saa store Ulykker, saa meget mere som en ny Jldsvaade 1739 odelagde en
Deel af Byen, og 1786 lagdes hele Norregade i Aske. Familiernes Antal, som
1626 var 258, var ved Begyndelsen af forrige Aarhundrede sunket ned til l25, og
Udgjosde endnu 1750 kun 1423 Bygningernes Antal var endnu 1793 kun l6k»)- altsaa
ikke nær saa mange, som alene vare blevne odelagte under den første-fjendtlige
Jnvasion. Men i en glædelig Modsætning til hiin Ulykkes-Per·iode staaer Veiles
stærke Opkomst i den nyere Tid, skjøndt denne By ogsaa i sidste Krig»har været
giæstet af Fjender i begge Krigsaar 1848 og 1849, hvilket dog heldigviis ikke har
efterladt noget Sporz af samtlige Landets Stæder er ingen gaaet frem i samme
Forhold som denne By i Jndbygger-Antalz samme udgjorde nemlig»ved sidste
Folketælling meer end det Fiirdobbelte (4164) af Besolkiiingens Tal lrb9 (9()7),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
