Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kolding· 853
J Kong Hans’s Tid opdagedes tæt ved Kolding en Saltkilde,»og dennes Vand
blev indtil henimod Slutningen af det 16de Aarhundrede til forskiellige Tider benyttet
til Salttilvirkning (see Peder Oxe’s Levnet as Ryge, Cap. 4).
Som ovensor bemærket, skylder Kolding fornemmelig det beromte Slot Koldings
buus sin Opkomst, ligesom ogsaa de mærkelige Begivenheder-, der ere omtalte ved
Byen, for en stor Deel knytte sig til dette Slot, som havde den usædvanlig lange
Tilværelse af 560 Aar (1248—1808). Saavel ved Tradition som ved locale Under-
søgelser har man timelig Formodning om, at der i en tidligere Periode i Nærheden
af det Sted, hvor Koldinghuus blev bygget, har staaet et ældre Slot ,,Sci)indel-
borg« eller «Schinderborg«, hvorom Historien vel tier, men hvis Navn er bevaret
i Schindelborglykke (en Eng) og Schindelborghave. Koldinghnns blev, som ovenfor
anført, bygget af Ahel som Hertng af Sønder-Jylland under hans Feide med
Vroderen CrikPlovpenning paa en Banke nord for Byen 11348, og senere onibygget
Og yderligere befcksiet som ethrrii for Kongeriget af Erik Glipping i Aarene 17368
og l283. Slottets ældste Navn var Arensborg eller Oriisborg Maaner-due-
gum); senere kaldtes det M iddelb org; men siden Midten af det 15de Aarhundrede
kaldes det bestandig Koldinghuus Usasiknm Kolcljcigly· J Chrisioffer ll.’s Haand-
sæstning as 25de Jan. 1320 bestemtes, at alle Slotte i Mørke-Jylland skulde ned-
brydes undtagen Slottene i Ribe, Kolding og Skanderborg. J det følgende Aar-
hundrede lod Kong Christoffer af Baiern nedbryde den- nordre Floi af Slottet,
opbyggede den igjen fra Grunden og indsatte i Muren til Minde om denne Hoved-
forandring det baierske og det danske Vaaben. Kong Christian M. elskede særdeles
Koldinghunsz han og hans to nærmeste Efterfolgeie, Frederik ll. og Christian lV.,
opholdt sig ofte og i længere Tidsrum paa dette Slot, og disse Konger have ogsaa
givet Slottet en heel forandretSkikkelse, som i det Væsentlige er den samme, hvori
det gik tingunde, og om hvilken de storartede Nuiner endnu give en tydelig Fore-
stilling. Christian tll. opførte i Aarene 1546——58 Slottets ostre, vestre og soiidre
Sidefloiez under Kong Frederik ll. blev det sat i endnu bedre Stand; men 1583
afbrændte dets vestre og nordre Side, og 1597 dets Kjøkken, Bagers, Vryggers,
Solvkammer o. s« v. J Kong Christian 1V.’s Tid opfortes i Slottets nordvest-
lige Hjørne Det 76 Fod høie og 24 Fod brede siirkantede saakaldte Kænipetaarn,
i hvis Hjørner fire 7 Fod høie Sandsteens Kæmpe- eller Heliestatuer hævede— sig,
fremvisende hver sitVaahenskjold, nemligHannibal det danske, Scipio det norske,
Hercules de tre Kroner og Hector det Odka Fra dette TAUT11- som Var fladt
ovenpaa, belagt med Blyplader og forsynet med et Steengelænder, havde man en
vid og skjøn Udsigt. Over Opgangen dertil saaes Kongens og Dronning Anna
Catharines Navnetrcek,Kongens Synibolnm keana fik-mit pjeias og Aarstallet 1.-’)98,
somiokmopentlig var detAar, i hvilket den af Kong FrederiktL 1586 paabegyndte
og siden af hans Søn og Efterfølger fortsatte Bygning blev færdig Under Kæmpe-
taarnet var Slotskirken, et smukt lille Capel paa 7Fag og igjennem 2 EWSEV
i Lighed med Frederiksborg-Slots, skjøndt ikke saa kostbart eller pragtfuldt som
dette, opfort i Aarene 1601—3. Mange mærkelige Begivenheder henhørende til
Hofhistorien under de tre nævnteKonger have tildraget sig paa Koldinghuus. Kong
Christianltt. tilbragte her de sidste Maaneder as sit Liv; han ankom hertil i Slut-
Uiugen af Septbr— l:3:58, iidstedte den koldingste Neees d. 13de Debr., og døde her
Nytaarsdag 1559. Hans Dronning Dorothea, som 1517 havde faaet Koldinghuus
tilligemed Byen og Lehnet til Livgeding, residerede nogen Tid paa Slottet efter
Kongens Død og anlagde en smuk Lysthave og en Dyrehave ved samme. To af
dette Kongepars Børn bleve fødte paa Koldinghuus, nemlig Hertug Hans d. Yngre,
Stifteren iis·de sønderborgske Linier af Kongehuset, 1545, og Pritidsesse DVWWEA-
som blev gitt med Hertug Vilhelm asBrunsvig-Li«ineborg og er Stammoder til det
engelske Og hannoverske Kongehuus, 1546, ligesom deres ældste Datter Annas For-
YVVeiie med den fachfiske Hertng og senere Kurfyrste Aiigust declareredes her 1548,
i hvilken Anledning Kong Christian M. og Adelen øvede sig paa Rendebanen til
den Turneriiig, der skulde holdes i Torgau ved FormælingsfestekL Ogtaa 3 at
NOUS Frederik ll.’s Vorn bleve fødte paa Koldinghuus, nemlig PrindsesseElisabeth
1573, Hertng Ulrit 1578 og Mindscsse Augusia 15803 til Festlighed-skue ved den
Sidstes Daab indsandt sig her«adskillige tydske Fyrster. D. 14deNovbr. 1582 mod-
toge Hertugerne Adolf og Hans d. Yngre deres Forlehning med Slesvig efter den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
