Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-·.–- » -s ..-.-
-..-. -«., » Fæ
i
i :
866 Assens og Klakring Sogne.
Kalf, af hvilken Arel Kalf eller Knob efter det almindelige Sagn, som bekræftedes
ved en Jndfkrist, der foresandtes 1806, men nu er forsvundet, i Aaret 1412 opførte
den endnu staaende Hovedfloi, som vel senere har undergaaei adskillige Forandringer,
men hvis store Kieldere med næsten 4 Alen tykke Mure og flade Hvælvinger bekræfte
Paastanden om deres hoie Ælde. Efter Arel Kalf findes flere Familier lodtagne
i Palsgaard, blandt hvilke de vigtigste ere Galterne og Nosenkrandserne. Af den
forste Familie skal her blot nævnes Ebbe Mogensen, der faldt paa Ditmarskertoget
15()0, og hans Søn, den i Christian lll.’s Tid anseete Nidder og Rigsraad Peder
Ebbesen, der 1548 døde paa Palsgaard. Blandt Rosenkrandserne mærkes Ridder
og Rigsraad Ludvig Nielsen Roseukrands, der levede paa Kongerne Christiern l.’s
og Hans’s Tid, og 1486 havde en mærkelig Strid med Kong Hans, i hvilken han
tiltalte Kongen iAnledning afNiber-Slot og flere Lehn, som han sagde sig at have
i Pant, hvorimod Kongen fremlagde et Vidne til Slux Herredsthing, ifølge hvilket
Hr. Ludvig Nielsen var en fredlos Mand alt i 32 Aar, fordi han havde bastet,
bundet, stokket og blokket Peder Eriksen og voldfort ham over mange Bymarker,
Lov uforvunden, og derfor var tildomt at bode Kongen og Bonden. Ludvig Nielsen
havde imidlertid under denne sin Fredloshed, mærkeligt nok, ikke veget sit Sæde i
Nigsraadet, og Sagen asgiordes ved et af dette Naad mæglet billigt Forlig mellem
Kongen og Ludvig-Nielsen. Ernst Normand til Selsø, Lehusmand over Stjern-
holm m. fl- Amter, forenede senere deels ved Kiob, deels ved Giftermaal de for-
skjellige Dele af Gaarden. Han døde t643, hans Enke 1658, og deres Datter
Kirstine medbragte sin Mand Joachim Frederik Pentz hele Palsgaard med tilliggende
Bondergods Da disse Eiere i den svenske Krig vare blevne ødelagte, gjorde
CantslerPeder Reedtz 1665 Judforsel iGaarden, der med det betydelige til samme
horende Bondergods blev udlagt ham for c. 20,000 Nd. Ved hans Dod 1674 gik
Palsgaard i Arv til hans Søn Etatsraad og Amtmand over Dronningborg Amt
Holger Needtz (-f 1707) og er derefter forblevet i denne Families Besiddelse. Som
Exempel paa, hvorledes Conjunkturerne senere ere forandrede, fortjener det at be-
mærkes, at Palsgaard og Ringsholm med Tilliggende i Aaret 1845, da den davæ-
rende Eier Geheimeconferentsraad og Kammerherre Holger Christian Reedtz udlofte
sin yngre Broder og Medeier, blev vurderet til 300,(!00 Rd. Denne Eier, der-er
bleven bekjendt af sin Deelagtighed i de diplomatisie Forhandlinger med Preussen
under den slesvigske Krig og Afslutningen af Vaabenstilstandene i Malmo og Berlin
samt Fredsflutningen i sidstncevnte By, døde d. 6te Febr. 1857 paa Palsgaard,
hvorhen han havde trukket sig tilbage efter at være afgaaet som Udenrigsminister
chvilken Post han beklcedte fra 6te Ang. 1850 til 18de Octbr. 18:’)1), og hvor han
som ivrig Dyrker af Astronomien havde oprettet et eget Observatorium, forsynet
med udmærkede Justrumenter.
Klakring Sogn, Annex til Assens Sogn, omgivet af dette, Katte-·
gattet, Lille-Belt samt Barrit og Naarin Sogne. Den østligste Deel as
Sognet danner en iKattegattet fremspringende Halvd, hvis yderste Phnt
kaldes Bjørnsknude. Kirken, i den nordvestlige Deel af Sognet, c.
21X4 M. s. s. o. for Horsens. Arealet, 2889 Tdr. Land, er for Største-
delen jevnt og af temmelig leret Beskaffenhed; dog findes der ogsaa
navnlig Øst og nord for Byen Klakring langs Veien til Palsgaard
sandede Bakkeftrækninger. Htk 222 Tdr. A. og E., 2 Tdr. Sksk. og
31,»«2 Td. Msk.
J Sognet: Byerne Klakring med Skole og 58 Beboelser samt
Sognets Kirke tæt udenfor den vestlige Ende af Byen, Vesterbv,
Vesterager (flere adspredt liggende Udflhtterstcderx og Strand-
husene; Helberg Vandmolle og Juelsminde Færgegaard,
hvorfra indtil for kort Tid siden Overfart til Bogense. Jalt i Sognet
35 G. og 65 H., hvoraf 6 G. og 30 H. udenfor Byerne.
Indvaanere: 662. Landbruget er Hovederhvervet; dog gives«der
ogsaa Leilighed til nogen Fortjeneste ved Skovarbeide og Fiskeri, hvilket
sidste drives af Beboerne as Strandhusene. Der fanges endeel Aal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
