Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norup Sogn. 897
forshne med et Spiir, samt forbedrede og forskjønnede det nylig as Grev Danne-
stjold anskaffede Orgel. Paa den nordlige Side af Choret er 1621 af Fru Mar-
grete Lange, som ogsaa lod Choret hvælve, opført et Begravelsescapel, hvori 2
Epitaphier, det ene over Jens Kaas til Vorgaard og Gndumlnnd (s 1579) og
nysnævnte Margrete Lange, begge udhuggede som Basreliefs i Legemsstorrelse,
det andet over Knud Brahe til Engelsholm (s— 1615) og samme Margrete Lange
(s- 1622), begge udførte som knælende Statuer, omgivne af Afbildninger fra den
bibelfke Historie. J Skibets nordre Sidevæg er indmuret et Epitaphium over
Christen dc Linde til Engelsholm (sk 1790) og hans Hustru Gedfke de Lichten-
berg H l766). Denne Kirke er beskreven i Danske Mag. iv. S. 328—32.
Hovedgaarden Engelsholm er smukt beliggende ved Engelsholms Sø og
Landeveien fra Veile til Varde, med en betydelig Skov tilvenstre. Den bar en
stor grundmuret toetages Hovedbhgning, opført 1592 af Knud Brahe, som det siges
efter hans Broders, den berømte Astronom Tyge Brahes Tegning, med høie hvæl-
vede Kjeldere og 4 Taarne, et i hvert Hjørne, med Kuppler og Spiir, hvilket giver
Bygningen et anseeligt Udseende. Ladebhgningerne, der ved en muret Bro ere
satte i Forbindelse med Hovedbygningen, ere opførte 17737 af Etatsraad Gerhard
de Lichtenberg. Gaarden har en Have i gammel fransk Stiil med Terrasser, Alleer
m. v., og har tidligere i det Hele været omgivet af Grave, hvilket endnu er Til-
fældet med selve Hovedbygningen. Engelsholm, hvorom sindes udførlige Efter-
retninger i Danske Mag. lV. S. l——32, 257—75 og 324—37, er en as de ældste
og mærkeligste Herregaarde i denne Deel af Landet. Oprindelsen til Navnet er
uvisz i gamle Documenter skrives det Engelstholm og Engylstholin. J henved 300
Aar, fra Midten af det 15de til langt ind i første Halvdeel af det 18de Aarhundrede,
tilhorte Engelsholm de tre berointe adelige Familier Rosenkrands, Lange og Brahe,
og kom ved Giftermaal fra den ene af dem til den anden. Allerede 1392 nævnes
Cngelsholm iblandt en Mængde Gods, som en Adelsmand Mads Kerstensen solgte
til den rige Henneke Limbekz senere tilhorte denne Gaard Kongen, som 1452 bort-
bvttede den til Ridder Timme Nielsen Rosenkrands til Steensballegaard. Hans
Søn Erik Timmesen Rosenkrands eiede Engelsholin i over 50 Aar (endnu 1511)
og udvidede Eiendommen betvdeligtz efter ham og hans Hustru Margrete Høg,
som endnu levede 1523, tilfaldt Gaarden, da de ingen Sønner havde, deres Datter
Begge Rosenkrands, der ægtede Erik Nielsen Lange og saaledes bragte den over
til denne Familie. De næste Eiere vare deres Søn Erik Eriksen Lange og dennes
Søn Erik Crikfen Lange den Yngre, den bekjendte Alchymist, som ved sin Iver i
denneRetning baade tilsatte sin Formue og mistede Bygholni-Lehn, hvormed Kongen
havde forlehnet ham; han tog tilsidst sit Ophold i Udlandet, giftede sig der med
ThgeBrahes for hendes Lærdom bekjendte Søster Sophie, som fulgte ham og deelte
hans Fattigdoni, og døde i Prag ligesom hans berointe Svoger. Han eiede fra
Begyndeler af Engelsholm i Fællesskab med sin Svoger Knnd Brahe til Tostrup
I»»Skaane- foin 1584 ægtede hans Søster Margrete Lange, der tidligere havde været
gift med Jens Kaas til Vorgaard. Knud Brahe udkjobte efterhaanden Svogeren
al FckUesskabet og opførte, som anført, den nuvcerende Hovedbygningz han blev
siden Lehnsinand paa ngholm, var Ritmester i Calmarkrigen og døde 1615. Fru
Margrete Lange, der ogsaa var bekjendt for sin Lærdom, overlevede ham til 1622,
og havde, som ovener bemærket, Aaret for sin Død opbygget Capellet ved Nsrup
Kirke. Da dette Ægtepar ikke efterlod sig Børn, gik Engelsholm i Arv til Knud
Brahes Broderfoiy den bekjendte fyenske Magnat Jørgen Brahe til Hvedholm (see
om ham 1ste Bind S. 770,), som døde 1661 og allerede for sin Død aftraadte
Engelsholm til sin yngste Søn Preben Brahe, der ogsaa arvedeHvedholm og døde
1798 l den hme Alder af 81 Aar. Hans Søn Capitain Henrik Brabe var den
Sidste af Slægten, som eiede Engelsholm, da hans EnkeFruHenrike Sophie Vilde
172« solgte det til General-Adinirallieutenant Grev Frederik Danneskjold-Samsø.
J de 4 Aar, hvori han eiede Engelsholm, forskjønnede han og hans Frue Grevinde
DPWWM Vedel-Vedelsborg Gaarden betydeligt; da Greven 1731 blev kaldet til
Kjøbenhavn for at tiltræde sin berommelige Lobebane som Styr-er af Marinen,
solgte han-Ciigelsholm til Gerhard Hansen de Lichtenberg, en Kiobmandssøn fra
Horsens, som var kommet i Besiddelse af en meget betydelig Formue, saa at han
efterhiLanden kunde kjøbe 8 Godser i Jylland; et af dem, Bidstrup, oprettede han
til etStamhiins, som endnu er i hans Efterkommeres Besiddelse. Etatsraad Lichten-
bekcd som blev adlet 1739, indtager en udmærketPlads blandt forrige Aarhundredes
Godseiere, ikke blot ved de Forbedringer og Forskjonnelser, han overalt indførtes
»q—·cq——xz—kgk—s—- z« «
l
si.
i l
sj-
. 1!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
