Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s- –.-»-«. » —
900 Jelling Sogn.
sammen til denne Anvendelse. Et i denne Anledning af Sognepræsten Magister
Linieniius Goiisager forfattet og over Kirkedoren indskrevet latinsk Vers læses
i Mai-umisk- lmnnsa Ul. S. 79). Gammel Altertavle af Træsnitarbeide. Granit-
Døbefont. Orgel. Marmoisa Damen ommelder tvende Ligstene over velfortjente
Danneniænd, der have været Sognepræster her til Stedet, nemlig den første
evangeliske Præst i Jellinge Niels Smed eller Nicolaus Fabrieius, som skal have
været Fader til 12 Præster, og Soffren Steffensen, om hvem i Thieles Folkesagn
l. S. 92—93 efter et gammelt ManuseriptEnconkion Jeisjngense fortælles Følgende:
,,Ved det Aar 1628, da de keiserlige Tropper vare i Jellinge, blev Stedets Præst
Sofsren Stephensen mistænkt af Fienden for at staae i Vrevvexling med Kong
Christians General. Og da nu Vudet, som pleiede at gaae med saadanne Breve,
blev opfanget og undersøgt, fandtes Vrevet skjult i hans Vandringsstav. Des-
formedelst blev bemeldte Præst af Fjenden virkeligen taget aflive, idet de nemlig
ophængte ham over Kirkedoren, — nogle fortælle ved Skjæget — paa en stor Krog,
som der Vises den Dag idag«. En anden Tradition, nedskrevet i Jellinge Præste-
embedes lider daijikns, lader ham tage Livet af sig selv i Fængslet, «oc blev siden
hans Legem hidfordt til Jelling oe paa marken ophengt«. Krogen, hvorpaa Søffren
Steffensen skal have været ophængt, vises endnu iVaabenhuset over Jndgangsdoren
til Kirken, ,,men der er ikke meget, der taler for, at den virkelig er brugt til det,
den udgives for« bemærkes der i en foreliggende Beretning fra Stedet.
Om det end ikke er vist, at Jellinge Kirke, hvad Sagnet vil, oprindelig skal
være bleven bygget af Kong Svend Tvefkjæg, følgelig ved Christendommens- første
almindelige Udbredelse her i Landet, saa er det dog afgjort, at den er omgivet af
Mindesmærker, som levende gjenkalde Erindringen om Kampen mellem Hedenskabet .
og Christendommen, og som i den Henseende ere fuldkommen enestaaende i Norden.
Den nuværende uanseelige Kirke, der upaatvivlelig er bygget paa selvsamine
Plads som den ældre, gfor nemlig et dobbelt iianseeligt ·Jndtrpk,» fordi den er
anlagt midt imellem de to største, paa hedensk Viis opførte Gravhoie, som findes
i de gammeldanske Lande. De skulle være omtrent 30 Alen høie, henved 90 Alen i
Tværmaal, over 300 Alen i Omkreds, og kunne i alle Tilfælde siges i Størrelse
at staae ved Siden af de største Grav-høie i Norden, de beromteHoie ved Gammel-
Upsala i Sverrig. Et rimeligt Sagn beretter, atJellingehøiene (s«’. M.) for ikke mange
Aar siden, førend nemlig den ene af dem ved Gravninger sank noget sammen, vare
saa høie, at man ved at lægge sig ned paa en af dem kunde see over til den anden,
uden at opdage mindste Spor til den mellemliggende Kirke. Foroven frembyde
Gravhoiene en meget stor Flade, hvorfra den herligste Udsigt aabner sig milevidt
over temmelig flade, forhen stærkt lvngdækkede, men nu fordetmeste opdprkedeEgne»
Den i Sagnet forherligede ,,Jellingehede«, hvor Kong Flods Fredegod henlagde
den Guldring, som Ingen vovede at stjæle, og hvor senere (1131) Kong Niels i et
blodigt Slag seirede over sin Broderson Erik Emun, er ikke længere til uden i
Navnet. Fra Gravhoienes Top vise mere sammenhængende Lpngstrcekninger sig
kun i den fjerneste Spnskreds. ,
Endnu mærkeligere, end Gravhoienes anseelige, fremragende Størrelse, er dog
deres Indhold. De gamle Historieskrivere Saxe Grammatiker og Svend Aagesen
berette, at Høiene gjemme Støvet af Kong Gorm den Gamle og hans Dronning
Thpra Danebod, og denne Beretnings Sandhed bekræftes ved to ældgamle Finne-
stene, som den Dag idag sees opstillede paa Kirkegaarden tæt ved Jndgangen tilKirkens
Vaabenhuus (s7. M.), men som fra først af vistnok have staaet hver paa sin Grav-
hvi— Idetmindste veed man afJndskriften paa en Trætavle, som brændte med den
fpkrige Kirke, i hvis Chor den var ophængt, at den største af Runestellene laa Ned-
iUUkeU i Jorden ovenpaa den sydlige Gravhoi indtil Aar 1586, da Lthsmanden
paa Koldinghuus Caspar Markdanner lod den opgrave og nedflptte til dens nu-
værende Plads paa Kirkegaarden. Om den mindre Runesteenz der muligen p»aa
lignende Maade er bleven flyttet, fortælles der, at den, efter Kirkens Brand 16«9-
i længere Tid blev benyttet som Prædikestol for den paa Kirkegaarden under aaben
Himmel for-samlede Menighed. Stenen har virkelig ogsaa foroven en saadan Flade-
at den nok vilde kunne være bleven benyttet paa den angivne·Maade. Folkesagnet
tilfkdier, at man for at læse de paa Stenen udhuggede Runeindskrifter maa staae
paa Hovedet og ,,have gaaet i den sorte Skole.« , »
Gjennem Aarhundreder have ogsaa Runeindskrifterne paa disse tvende Stene
fremkaldt lærde Undersøgelser og mangehaande Tvivl. Den største af Stenene væk
mærkeligt nok det første Runeminde i Norden, som (Aar 1591 af den lærde HCUU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
