- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
902

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

902 Jelliiig Sogn.


































































Væggene. J Loftet vare sire af Tommerstokkene fra ældre Tid af overhuggede, og
paa een af Stokkene fandtes en Levning af et Vorlps, hvilket klart nok tvdede paa
en tidligere Aabning af Gravstuen. Gulvet i Gravkammeret, som var lagt af
tynde Planter, fandtes i den ene Ende afdeelt ved et paa Hoikant opreist Brædt,
hvorved der blev dannet Rum ligesom til to Gravkister. Spor af Liig eller Kister
opdagedes dog ikke her. Derimod i den anden Ende af Kammeret, hvor Brædderne
i Gulvet laae paatværs, stødte man paa »et Skriin« eller «en Kiste« af TWQ l
Form som»»en rund Kufsert«, 31J4 Alen lang, sammensat med Klinknagler af Jern
og tættet i Bunden med Haarfletninger. Laaget, som bestod af to halvrunde Træ-
stpkker, var paa lignende Maade tættet med en Haarfletning Udvendig skal der have
været Spor til en Veklædniiig af Lærred og til en smal, solvlignendegListe Denne
»Træk»iste« indeholdt dog ikke mindste Spor af Menneskebeen. Den faldt ogsaa
strar i·Stvkker uden at blive noie undersogt eller beskreven. Paa Siden af den
siges der at have siddet to Jernringe, ligesom der ogsaa i Nærheden af den skal
være fundet et Fuglehoved af Metal med Guldbelægning og med smukke, flettede
Ornamenter. J den fra Gravstuen optagne Jord opdagedes endvidere et lignende
Fuglehoved, et lille Solvbæger, indvendig med Guldbelægning og udvendig prpdet
med fammenslpngede Ornamenter af selvsamme Art, som Ornamenterne paa den
største af Nunestenene i Jellinge, fremdeles et Stykke Kobber af gjennembrudt
Arbeide med et Kors i Midten, nogle udslaarne og malede Træstpkker, endeel
Brudstykker af Metal, navnlig opløst Jern m. m., hvilket Alt indsendtes til det
Kongelige Museuin for Nordiske Oldsager i Kjøbenhavn. ,

Det er i det Hele at beklage, at Sagkyndige ikkun saare kort vare tilstede ved
denne Undersøgelse, og at den derfor væsentlig blev ledet af·Mænd, som Usangkede
den tilborlige Kjendskab til vore Mindesmærker. Det kan ikke feile, at ulige flere
Sager ellers vilde være blevne fundne, hvorved det dog heller ikke maa glemmes,
at Holen tidligere har været opgravet, og at ved den Leilighed allerede en heel
Deel og maaskee det Væsentligste af dens Jndhold kan være borttaget. En gammel
»ljinsk aaiiens« i Jellinge Præstegaards Archiv indeholder nogle ret Inoerkelige Op-
tegnelser as en derværende Præst fra Midten eller Slutningen af forrige Aarhun-
drede om Gravninger i Dronning Thvras Høi. Det hedder iiemligs: ,,Ester en
gammel Mand Anders Jensens Beretning saa vidt hand kand erindre, blef Dron-
ningens Hoi udgravei af Jelling Bpmænd efter Kongelig Ordre 1704, da hand
som Dragon var med i Mynstringen ved Pintse Tider paa Faarup-Agre. Cllet·s
beretter hand samt en gammel Kone her inen, at der har stedse paa HBVEU Mdtll
dens udgrafning været mangfoldige Carusserz den gamle Kone siger og, da Vandet
var udlobet blef det proberet i et hul paa hopen med en Stage af 13Alens Lænng-
om der kunde med samme naaes bond, mens var ingen at sinde.« J sgane Vog,
fortælles det ogsaa: »Norden ved Kirkegaarden er en meget stor Hor, bVokUdt
Dronning Ter er begravet, og ved samme mærkværdig, at ovenpaa Høien er sQM ·
en liden Dam og siges sjælden at blive tor, men ved det den i sal. Kong Friderich
4de«s Tiid og efter hans Befalning, da Hand ved Jelling lod mpnstre Landsvlkeh
blef paa den nordre Side udgravet, er kuns til nogen bestandighed en rund Distance
as 8 ei 10 Alen med Vand udi.« Et gammelt og paalideligt Haandskrift om
Torrild Herred af en Præst iJellinge i forrige Aarhundrede melder» ogsaa, at
Bronden paa Thyras Hoi blev paa «Kong Fredrik den Fjerdes Befaling i Aaret
1704 for en Deel udgravet.« Da man nu bestemt veed, at Kong erdmk
IV. netop i Mai Maaned 1704 drog over fra Ringsted til Kolding, ,gle11UeM
Jellinge, hvor han mpnstrede Landfolket, til Aarhus og Videre derfra ttl Nokgs
kan man neppe tvivle om, at Kongen paa denne Reise virkelig hat ladet SMVe l
Dronning Thvras Hoiz der gives ogsaa en anden Beretning om, at den samme
Konge skal have ladet Høiene omseette med Steengjerder, hvilket godt kunde tænkes
at være skeet umiddelbart efter den foretagne Gravniiig. Det er dog vistnok sikkert,
at Kong Frederik lV. hverken kan have fundet Gravstiien eller overhovedet have
gjort noget synderligt Udbytte .i Hoien, siden alle Efterretninger derom mangle.
Kun fremgaaer det af de ommeldte gamle Optegnelser, at Vandets Aftagen paa
Thpras Hoi skriver sig fra Frederik lv»’s Tid, og netop vel fra den af ham svkej
tagne Gravning. Den egentlige, ældre Undersøgelse af Gravstiien, hvorpaa »de over:
hiiggede Egestokke i Loftet saa bestemt·hentvdede, maa da være foregaaet i»en tids
ligere Tid, muligen ved de iden ældre Middelalder bekjendte »Høibrvdere»» Fe-
denne ældre Udgravning af Høien kunde mulig fra først af den tragtformige Hof-
dpbmug Være fremkommen, hvori Vandet senere paa en unægtelig høist JUOZtkellg












<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free