Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
934 — Min-.
af det følgende, der var det sidste Nytaar, Kong Hans oplevede. Dronning Chri-
stine og deres Son, den udvalgte Thronfolger Prinds Ehristiern, fulgte med.
Kongen og hans Reiseselskab bivaanede den roskildske Bifkop Lage Urnes Indvielse,
der forrettedes i Domkirken afBispen iRibe Iver Munk, som ved denne Leilighed,
forat Hoitideligheden skulde være desto større, holdt sin første Messe, formodentlig
Nytaarsdag Ule Derpaa fulgte en høitidelig Scene af en anden Art: en vældig
Stormflod omringede Byen og holdt dens høie Gjæster indesluttede i flere Dage.
Imidlertid gik Kongen, som da var indqvarteret i den ældste Borgermesters Huus,
ofte ud i det Frie for at nyde det stolte Syn af Vesterhavets Oprør, og engang
yttrede han sig for sine Omgivelfer gjennemtrængt af Ærefrygt for Naturens Herre
og ydmyg Erkjendelse af den jordiske Hoiheds afhængige VilkaarikX Endelig faldt
Vandet, og Kongen begav sig da paa sin sidste Reise til Aalborg, paa hvilken han
fik sin Helsotz ved nemlig at ride over Tarmkiær i Nærheden afSkiernaaes Udle
styrtede Kong Hans med sin Hest i Vandet og paadrog sig derved en Feber, sont
endte hans Liv i Aalborg d. 20de Febr. næstefter.
Jgiennem hele Middelalderen var Ribe en anfeelig Stad — den anfeeligste
i Jylland, ligesom næst Roskilde og, efterat Kjøbenhavn under Kong Christosser
af Bayern var bleven ophøiet til Hovedstad, næst efter denne den betydeligste By i
hele Danmark. J gamle, saavel danske som fremmede, Geographier sinde vi den
altid nævnet, hvor ufuldstændige endog de Efterretninger ere, som de sidste meddele
om Romean Som alt antydet, var Ribe fra de ældste Tider, hvorfra Efter-
retninger ere komne til os, berømt somHoved-Udskibningsstedet for Jylland og som
den By, hvortil og hvorfra den eneste Samfcerdsel mellem Danmark og fremmede
Lande fandtSted. Fra Ribe udførtes især Heste, Qvæg og Korn; en stor Mængde
Llirusvarer, som Vine, Silke og Klæde, indførtes hertil fra »Udlandetz forat
Mængden kunde deelagtiggiores i, hvad der tjener til at gjøre Livet beqvemt og
behageligt, var Ribe derfor meget besøgt, hvorfor det hedder i de gamle Viser, at
man drog til Nibe og lod sig Klæder skiære Endnu ind i det 17de Aarhundrede,
da Byen dog allerede var begyndt at dale, var Ribe blandt de høiest beskattede
Byer i Landet næst efter Hovedstadeu Allerede i det 13de Aarhundrede, og maaskee
endog tidligere, var Ribe et kongeligt Myntstedk«). Et talende Vidnesbyrd om
denne Byes fordums Betydning og Anseelse er ogsaa dens talrige Kirker-, Kiostre
og Gildehnse i den katholske Tid. Af Klostre havde Ribe idetmindste 5: St.
Nicolai Kloster, et Nonnekloster beliggende i Forstaden udenfor Nsrrevorti det
nævnes allerede 1215 og bestyredes af en Prior og en Prioriiidez» et Domini-
caner- eller Sortebrodrekloster, stiftet 1228, efter Reformationen omdannet
til et Hospital idets Kirke, indviet til St. Eatharine, er endnu den ene af Byens
to SognekirkerIz et Franciscaner- eller Graabrodrekloster, stiftet 1»23·3z et
J ohanniterkl oster eller Korsbrodrekloster"««"««’«), beliggende iden vestlige Deel
Af Byen, uden Tvivl det rigeste og mægtigste Kloster i Ribe; det stod ligesom de
andre Kloftre af Johanniterordenen i Danmark under Prioren i Antvorskov, og
dets egen Prior tituleredes Commendator eller Provisorz samt et Helligaands-
Huus, der her, som allevegne, tillige var Hospital. Et St. Trinitatis Klosters
Tilværelse iRibe (Suhms Danm. Hist. VHL S. -l42 ved Aar 1198) er ikke grundet
paa gyldige Beviser-, ligesom det ikke heller nævnes hos Tervagerz derimod udgjorde
Ribe Domcavitels Medlemmer en kort Tid i det 12te Aarhundrede fra dets Stiftelse
; »
; .
i- «’
s.
t D) iv
; »
;
f
l
l
l
!
l
]» «
x ..
’) Hvitseldt miforer Kongens Ord saaledes: »Den Herre, som er over alle Herrer-· og en Konge
over alle Konger, ham bør os at ære og tjene over alle Herrer og Potentater ·i Verden, som
uden Bosse og Piil og anden Krigsrnstninq alene ved et Element kan holde ochmod v·oi« VJUZJ
ide1111eBn, og ham maae vi alene give os fangen, hvilken væreLov»Ær»e» og Seier evindelig.
l’"«) J en gammel fransk Geographi nævnes alene Kiobenhavn og Rlbe tom Slcrder iZTPanmarks og
i en anden tilføiet-: ved Nibe: ,.norl de mer, on les Hollanilojs kom un gknna commekce (Elieiretn.
ang. Byen Nibe, 8de Saml., S. 1). ,
«’«) Fra Knud den Helliges og Erik Eiegods Tid haves Munter, paa hvilke Montstedetbgtegnes Vsd
Ri- men det kan være baade Ribe og Ringsted. Fra ,,Borgeririgenes Perlode«» i Slutningen
af det 13de og Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, har man en Deel Munter, ·dsk»paa IEtU
ME Side have et Hjul, og disse antages i Almindelighed for at være oriegede i· Rtbe (O·—
CUlbakiUcS Hiul). Derncest har man nogle meerkelige Monter, der ere prægede ikke alene t:
men for Staden Rilse omtrent ved Aar 1400. De ere ildthtede lislesok de ssmkaldse nglofx
penninge, der vreegedes paa samme Tid i Haniestcederne og ligeledes ijzlensborky KlEL Jtze·s»
Og Oldesloe, og have paa Adversen en kronet Love med Olnskrlft sivitas in kegno og paa HNIVetlms
»A- moneia kipens. Endelig er der prægetMynter i Nibe under Kongerne Frederikl. og Chklltml ·
i ) Tespager gjør heraf urigtigt to forskjellige Klostre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
