Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ribe· 935
et Klostersamfund, og i D. Atl. henfores St. Jorgens Gaard, der laae udenfor
Norreport og ligesom de andre Kjobstceders Stiftelfer af samme Navn var,etHospital
for dem, der vare beheftede med sinitsornme Sygdomme-, skjøndt høist uegentlig,
til Klostrene, hvorfor ogsaa disses’ Tal der ansættes til 7. Af Kirker havde Ribe
foruden de to endnu bestaaende, Domkirken og St. Catharince Kirke, i sine
Velmagts-Dage endnu 12 andre, hvilke samtlige ere nedbrudte, nemlig: St. 5peders
Kirke nord for Aaen, upaatvivlelig den ældste Sognekirke i Ribe, ligesom det og
var den, der sidst blev nedbrudt, i Slutningen af det l7de Aarhundrede, skjøndt
den allerede var bleven nedlagt 1542 og dens Menighed fordeelt imellem Byens
to nuvcerende Sognekirker, hvorefter den i Midten as det 17de Aarhundrede har
været brugt til Shgehuus for de FattigesJ (Pladsen, hvor Kirken har staaet,
bærer endnu Navn af St. Pebers Kirkegaard)z St. Nicolai Kirke, horende til
Nonneklostret as samme Navn og indtil Reformationen tillige en af Byens Sogne-
kirker, ligeledes beliggende paa den anden Side af Anenz St. Mikkels Kirke
ved Puggaard (en Stiftelse, hvori nogle Skoledisciple havde Bolig og Underhold-
Ulllg)z St. Clemens Kirke i den vestlige Deel af Byen; St. Hans Kirke;
Johanniterklostrets Kirke; den hellige Gravs Kirke (sædvanlig kaldet
»Gravs Kirke«·, ligesom det dertil hørende Sogn »Gravs Sogn««), beliggende paa
den anden Side af Aaen ned mod Langvedelstrom eller Tvedaaz Graabrodre-
Kirke, hørende til Klostret af denne Orden og indviet til Ære for St. Laurentius
afBiskop Tyge i Ribe 12803 Helligaands-Kirke, hørende tilKlostret af samme
Naan Helligkors-Capelz St. Jørgens Capel ved St.Jørgens Gaard, og
St. Bartholomiri Capel, de to sidste beliggende paa den nordlige Side af
Anen. Af Gilder, som uagtet deres verdslige Præg dog ogsaa pleie at henregnes
til de geistlige Justitutioner i Middelalderen, og som i Reglen vare indviede til
Helgene, opregnes kort efter Reformationen 18 i Ribe: St. Antonii, St. Knude,
St. Hans-, St. Nicolai, St. Pebers, St. Gjertruds, Helligkors-, Præste-Gilde
V.,s·i1’«") De mærkeligste af de katholske Biskopper iRibe vare Byen-S første
Biflop Leofdag, en Friser, der, som alt anført, blev dræbt as Hedningerne paa sin
Flugt over Aaen og begravet paa det Sted, hvor fiden Domkirken byggedes, i
hvilken hans Lig blev henflvttetz Othinkar Hvide d. Yngre, som bidrog faa meget
tilChristendommens Udbredelse iNorden U- 104:3);Thuro, hvem den herlige Dom-
kirke skylder sin Oprindelse, og som faldt tilligemed 4 andre Bisiopper iSlaget
ved Fodvig 11343 Elias, som stiftedeKannikecollegiet ved Domkirken 1145 (-s 1166)z
Christiern, som 1298 stiftede oveiitiæviitePuggaard (-l- 1313), samt de to Biskopper-
som oplevede Katholicismens Fald, Jver Munk (—s— 1539) og hans Brodersøn Oluf
Munk, hvilken Sidste derpaa fik betydelige Forlehninger og døde som en rig og
mægtig Adelsmand og Medlem af Rigsraadet 1569.
Efter Reformationen begyndte Ribe stærkt at dale. Hertil vare, foruden Refor-
mationen selv, der berøvede Nibe dens talrige Kirker og Klostre og de talrige
Geistlige med deres rige Jndtægter, hvilket udgjorde en stor Deel afoens Næring
Adskilltge andreAarsagey af hvilke følgende vel især bør fremhæves. Først Kjøben-
havns stedse stigende Tilvæxt, idetHovedstaden baade som saadan og ved sin særlig
heldige Beliggenhed bestandig drog mere og mere til sig af den Handel, som forhen
havde været fordeelt imellem Landets andre Kiobstcrder, og dette Tab traf Ribe saa
meget føleligere end de øvrige, som denne By i ældre Tid var Handelens Hoved-
s) See Efterretn. attg·· Byen Ribe, 7de Saml. S. 64 fig. Om denne Kirkes Fundamenters Ov-
dqgelte og Ovtageite i Vinteren 1855—56 see J. Helrnsr Tnfstcenstirterne isOtnegnen af Ribe
»i Ni)e·kirkel)ist. Sainl « l. S. 590·
») Om G·itderne, hvis sorste Oprindelse hidrører fra Kona Knud d. Helliges Canonifation csee
lslk Brud S.»573), og som der oftere har været Leilighed til at ointale i dette Værk Ved de
EZEWDKUALTE Stæder i Middelalderen, forekommer Følgende, som allerede er citeret af Tckpagcb
let lille Skriit fra Neiormationsiiden, «En Historie om Pesdrr Smid og ther Bonde« if-
Kirkehist» Saml. ll. S 362):
,.Hnor mand kommer i Randers eller Ribe«
J Viborg, Aarss, Olborig eller Nibe,
Oc spor hueso er den store Gaard
Eller det skone Hnss her staar,
Da iaar mand saadan fnar igent
Det hører til det store kallent,
Tszrl S. Peders gilde eller S. Knutz,
S. cossuerens Alter eller S. Giertrut3.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
