- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
939

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ribe. 939

Flier saae jeg en Middel-dands

— Slottet det blev vundet ——
Minde saa Istotte med Mosenlirands

— efor Erili xcionge hin unge.« —-

Om denne romantiske Begivenhed tie forovrigt Krønikerne. J den første danske
Haandfæstning, som ttong Christoffer Il. niaatte udstede 1320, nævnes Riberhuus
tilligemed Koldinghuus og Skanderborg-Slot som de eneste Slotte i Jylland, der
fremdeles skulde bevares, hvorimod alle de øvrige skulde støifes. Da Niget, som
bekjendt, under denne Skyggekonge og iden nærmeste Tid efter hans Død var
aldeles opløst, var Riderhuus med Byen og hele Provindsen som Pant iHol-
stenernes Hænderz og efter Grev Geerts Drab 1340 blev det i den Tractat, som
forelobig sluttedes i Spandau imellem Valdemar Atterdag og den slesvigske Hertug
Valdemar- bestemt, at naar den nye Konge havde ægtet Hertugens Søster Helvig,
skulde hun i Livgeding have Riberhuus med Told, Møller, Mynten i Byen m. m.,
hvilket Hertugen maatte indløse fra de holsteenske Grever. J denne Konges Negje-
ringstid var Erland Kalf Lehnsmand paa Riberhuusz han er bleven bekjendt deraf,
at han under Kongens Feide med de holsteenske Grever gik over til disse med Slottet
og til Belønning derfor blev forlehnet med Møgeltonder- og Gram-Sloite, men
det næste Aar overgav alle tre Slotte til Kongen, som derfor udbrod: »Kalf er en
god Stoz ifior gik han bort som enKalv, nu er han som en Ko kommen igjen med
to« (Hvitseldt). Ligesom tre kongeligeBryllupper i det 12te og 13de Aarhundrede
vare blevne seirede paa Niberhuus, saaledes fandt en fjerde Fest af denne Art Sted
her i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede, da Kong Erik af Poinmern d. 15de
Aug. 1410 holdt sin Søster Catharines Bryllup med Keiser RuprechtsSon Hertug
Johan af Bayernz en Søn af dette Ægtepar var den næste danske Konge Christoffer af
Bayern. Crik af Pommern lod Slottet paany befæste, hvortil han i Aaret 1420
opfordrede Stiftets Geistlighed til at tillade deres Bonder og Vornede at bidrage
ved Arbeide. Kong Frederikl. udstedte paa Riberhuus sin Haandfoestning til Norge
d. 24de Novbr. l.524. Den folgende Konge Christian lll. havde, som det hedder i
hans Skrivelse til Ribe Dotneapitel, «en stor Bygning og Arbeide« for paa Slottet.
Under Christian lV.’s Regiering begyndte Slottets Ødelæggelse, som fuldendtes
under hans Efterfølger, og foraarsagedes ved de tre fjendtlige Jnvasioner paa den
sydsie Halvo under disse Kongen Første Gang blev Slottet tilligemed Byen holdt
besat af de Keiserlige fra 28de Septbr. 1627 til 10de Juni ll329. Ved Torstensons
Jndfald i Januar 1644 blev Slottet og Byen besat af de Svenskez men Grev Chri-
stian Rantzau tvang d. 29deAngust Fjenden til at overgiveSlottet, som han beskjod
med Kanoner, der vare anbragte iDomkirkens store Taarn. Længere hen paa
Aaret blev Slottet dog atter taget i Besiddelse af den svenske Oberstlieutenant
Mortaignez men d. 3()teDeebr. erobrede Prinds Frederik (siden Kong Frederiklil.)
det igien med Storm, hvorved hele Besætningen skal være bleven nedsablet· J
den sidste svenske Krig blev Slottet atter besat, først af de Svenske i Ang. ll557
under Oberstlieutenant Georg Liibecker, derpaa af vore Allierede (see ovenfor ved
Byen), og denne Gang saa ilde medhandlet (Terpager sætter Aar 1659), at man
itke siden tænkte paa at istandsætte’det, men Fæstningsværkerne bleve aldeles sløifede.
Slottethenstod nu i sin øde·lagte Tilstand som Ruin indtilAarhundredets Slutning;
endnu ’i Aaret 1684 maa der have været betydelige Levninger tilbage, da man i
dette Aar holdt et Syn over det Tømmer, som fandtes paa Riberhuus, tjenligt til
UUIPM Bygning, og Stiftamtmanden i den følgende Tid bortstjenkede herfra flere
kaMde»Tag- og Muurstene til Catharinæ Kirkez l6lsl2 foretoges atter en Tarations-
forretncng over Slotsruinerne, som vidner om, at disse dengang endnu ikke vare
aldeles forsvundne Nu er kun den græsbevoxedeVoldplads med de den omgivende
Grave tilbage som Minde om det engang saa stolte Slot (l«’. Iit.); og medens de
historiske Begivenheden som ere knyttede til Stedet, idetmindste for en stor Deel have
undgaaet Forglemmelsen, veed man saa lidet med Vished om selve Slotsxbyszllinszn
og dens Historie, atfden lærde og omhyggelige Samler, der har meddeelt de nyeste
Efterretninger om Riberhuus, end ikke trøster sig til bestemt at afgjøre, om Slottet
har udgiort 4 Fløie, hvilket i Almindelighed antages, eller kun een-«).

k) Thorup i det anforte Skrift S. 28 fig.
60




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free