Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
941
Min Momenter-,
Vor Frue eller St. Marie Kirke kaldet, ligesom Viborg Domkirke,
med hvilken den har Meget tilfælles, er ogsaa opfort samtidig med
dennes Ombygning under Kong Niels’s Regjering af Ribe Bistop Thuro.
Som det Aar, da Bygningen begyndtes, nævnes 1117z naar den er
bleven fuldendt, er ubekjendt-M Allerede 20 Aar efter denne mærk-
værdige Kirkebygnings Begyndelse aabnedes den for at modtage et
Kongelig, da Erik Emun, som 1137 var bleven ihjelstukket af Sorte-
plog paa HviddingsThing i Nærheden af Ribe, bragtes tilbage hertil,
hvorfra han var draget ud til Thinget III; og i det næste Aarhundrede,
da Kong Christoffer l. pludselig var død i Ribe 1259, blev Dom-
kirken ogsaa Opbevaringsstedet for denne Konges jordiske Rester, som
fik deres Hvileplads i Midten af Choret. De hyppige Jldsvaader, som
hjemsogte Ribe iMiddelalderen, rammede ogsaa gjentagne Gange Dom-
kirken, der iKrønikerne siges at være afbrændt baade ved Byens Brand
1176, efter hvilken den blev rigt udstyret med Guld- og Sølvprydelser
af Biskop Homerus eller Orm henimod Slutningen af samme Aarhun-
drede, og ved en følgende 1242; og Julenat 1283 efter den første
Messe nedstyrtede det store Taarn, odelagde Meget afKirken og dræbte
mange Mennesker (Hvitfeldt). J denne Periode skildres i det Hele
Kirkens Tilstand som høist maadelig, navnlig i de gjentagne Jndnl-
gentsbreve, som ndstedtes til Fordeel for den as flere af Vandets 5Bi-
skopper og selve Paverne, som ved Løfte om Aflad søgte at bevæge de
Troende til at yde deres Skjerv for at raade Bod paa Kirkens Brøst-
fældighed. J .laret 1402 leed Kirken atter meget i den Jldebrand,
som Byen da igjen maatte ndstaae, især den østlige Side; hvorimod
den forblev uberørt af den store Brand 1580, som meget beskadigede
Byens anden Kirke. D. 13de Marts 1594 styrtede Overdelen as det
store Taarn ned og sønderslog blandt Andet Stormklokken; det blev det
næste Aar restaureret, hvorved det fik den Form, som det nnihar, men
mistede 39 Alen as sin Høide Efter Neformationen foretoges efter-
haanden de Forandringer i Kirken, som Overgangen fra Katyolicismen
til Protestantismen gjorde nødvendige: Muren, der adskilte Cyoret
fra den øvrige Kirke, blev nedrevet; de talrige Altere, som vare
indviede forskjellige Helgene, og af hvilke der navnlig anføres imellem
20 og 30, bleve bortskaffede; nogle af de mange Capeller og Udbyg-
ninger bleve nedbrudte o. s. v. Foruden de to nævnte Konger bleve i den
katholske Tid flere afStiftets Biskopper begravede i Domkirken, saaledes
den første BiskopLeofdag, der, som ovenfor anført, blev dræbt asHed-
ningerne paa Kong Haralds Blaatands Tid, og hvis Been siden flyttedes
ind i Domkirken, men brændte ved Kirkens første Vrand 1176, de lige-
ledes nævnte Biskopper Elias og Christiern o. Fl.; men foruden enkelte
J) Den sondre og nordre Hvælving skulle først være blevne fuldendte 1199.
«—··) Han skal være begravet i Muren af den nordre Korsfloi, men Stedet vides
ikke med Vished. En i Aaret 1830 foretagen Undersøgelse førte til det Resultat,
at Kongeus Grav ikke antoges at være paa det Sted, hvor man hidtil
havde troet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
