- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / Speciel Deel. Andet Bind:II /
978

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

978 Fanø.





























































Skatter og sorestod Administrationenz men i Aaret 1741 lod Kong Christian vL
hele Oen sælge ved offentlig Auetion, ved hvilken den blev tilslagen Beboerne selv
som de Høistbydende. Hele Oen eies endnu udelukkende af Beboerne, og der er
ikke en Plet, ikke engang en Sandklitte, som ikke har sin Eiermand. Om er nu
omtrent deelt lige imellem begge Sogne, og da Landet var solgt, blev der opreist
en Pæl af 3’7«2 Alens Høide som Markskjel imellem Nordby’s og Sonderho’s
Marker. Imidlertid ere ikkun begge Yderkanterne af Øen beboede og opdyrkedez
paa en Strækning af over een Miil imellem begge Sogne findes ingen menneske-
lig Bolig, men kun udyrketHede, begrændset afSandklitter og kun oplivet afFaar,
der her vandre om og afgnave det sparsomme Græsstraa, indtil Sneen ogsaa
dækker disse Smuler. Disse Egne ere vel vilde og øde, men meget maleriske og
paa deres Viis smukke; de mægtige Sandklitter, der slynge sig i Bølgeformer
omkring hele Pen, begrændfe Horizonten, og naar de aabne Udsigten, viser sig det
deilige Hav og den høie jydske Kyst; Klitterne selv have et heelt majestætisk og
pynteligt Udseende, især om Sommeren, naar Klittegroesset (den saakaldte Mare-
halmJ staaer srodig grønt, saa at man med en Smule Indbildningskraft godt kan
troe sig forfat til en skovbegroet Bjergegn Fra Klitiernes Toppe aabne sig de
herligste Udsigter; her seer man først det store mægtige Vesterhav, der stundom rifler
sagte mod det fine hvide Sand, saa sagte som en lille Bæk, stundom hæver sig med
skumklcedteBolger og en bedøvende Larm, der i nogen Afstand lyder, som om svære»
Batterier kjørte over en brolagt Vei. En Overraskelse venter den Fremmede, der
bestiger en af Fanos vestlige Klitterz han troer nu at skulle finde Havet nedenfor
for sig, men i dets Sted skuer han en Slette af deilige grønne Enge og frugtbare
Marker, der atter begrændses af en ny Klitterækkez thi i de bebyggede Dele af
Oen er enhver Plet samvittighedsfuldt anvendt, og megen Velsignelse afvindes den
sandede Jordbund af flittige Hænder. Der er heller ingen Tvivl om, at en stor
Deel af den Strækning, der nu henligger som ufrugtbar Hede imellem begge
Sognene, med Held vilde kunne opdyrkes ved Hjælp andflyttergaardez men Fami-
kerne ere neppe Landmænd nok til at ville indlade sig paa slige Forsøg De egent-
lige Bonder, som gjerne tillige ere Festen-, have deres Gaarde ide opdyrkede Stræk-
ninger udenfor Byerne og drive deres Avling med Hestekraft. Men alle Fannikerne
ere mere eller mindre Landmændz det vil sige: enhver selvstændig Familie eier een
eller flere Køer, nogle Lam og et Stykke Jord, der drives enten ved Hjelp af
Bondernes Heste, eller blot ved Haandkraft» Det er da Fruentimmerne, der her
maae lægge Kræfter tilz thi de allerfleste Mandfolk ere tilsoes den største Deel af
Aaret og beskjæftige sig heller ikke med slige Forretninger, naar de engang imellem
ere hjemme. Til Gjengjeld maae Mandfolkene sorrette Fruentimmerarbeide i de
lange Vinteraftener, naar de intet Andet have at bestille, og strikke Strømper til
hele Familien. Konerne og Pigerne kunne ikke engang strikke, men det er en
Fornøielse at see, med hvilken Færdighed en stor stærk Sømand kan »prægle«,
som det her kaldes, en heel lang Uldstrompe paa een Dag. — Fiskeriet, der vistnok
kunde og burde være en ikke ubetydelig Judtægtskilde for Øen, drives ikke med
nogen synderlig Kraft. Det er kun om Foraaret i 4 til 6 Uger, at Fiskerbaadene
gaae ud i større Antal og paa længere Tourez thi tæt ved Landet findes næsten
ingen Fisk. Hvad der fanges i størst Mængde, ere de her saakaldte Hvilltnger
(Kuller), Torfk og Skuller, der enten saltes eller vindtorres. Enkelte, der gjøre
Profession deraf, opkjobe da de saltede og tørrede Fisk og reise med dem til Mar-
kederne i Nibe, Haderslev og Aabenraa, hvor de ere meget søgte og betales ret
godt. De saakaldte ,,Riber-Skuller«, der i sin Tid vare meget efterspurgste baade
i Sjælland og Fyen, kom alle sra Fanø. Fiskeriet har vistnok i ældre Tider været
langt betydeligere; end det nu er, og hvis der Jntet gjøres for at give det et Op-
sving, er der Grund til at frygte for, at det ganske vil gaae istaa. — Den betyde-
lige stedse tiltagende Skibsfart afgiver den væsentligste Judtægtskilde for Øen, der
af alle Steder iDanmark, næstefter Kjøbenhavn ik), eier det største AntalConimeree-
læster, nemlig over 3000. — Aarlig bygges et ikke ubetydeligt Antal Skibe paa
Oenz i denne Sommer (1854) staae saaledes 7Skibe paa Stapelen, og flere skulle
snart paabegyndes. — I Sommertiden seer Havnen øde nok udz thi Skibene ere









««) J det stakististe Tabelvcerk er vel Aalborg anfort som den efter Kjøbenhavn i denne Henseende
betvdeligste Stad. Imidlertid eies der af Fauniker betydelige Skibspnrter i Skibe, der ere an-
fotte som hiemmehorende andetsteds, saa atFano iVirkeligheden eier et større Antal Comman-
laester end Aalborg.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:10:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/1-5/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free